Nye beviser: Sådan fik Ceres sine mystiske, lyse pletter

I 2015 begyndte det amerikanske rumfartøj Dawn at nærme sig en ny og ukendt verden: Dværgplaneten Ceres.

Ceres ligger gemt i det golde asteroidebælte mellem Mars og Jupiter, og da de første nærbilleder af dværgplaneten begyndte at dukke op, stod det hurtigt klart, at Ceres var hjemsted for en uløst gåde: For hvorfor i alverden var dværgplaneten spækket med en række mystiske, lysende pletter?

I en ny specialudgivelse af hele syv studier om Ceres udreder en forskergruppe deres svar på gåden. Og det er langt fra kedelig læsning, for historien rummer både meteornedslag, flydende saltvand og nylig geologisk aktivitet på Ceres.

»Det er spændende, fordi det tyder på, at der fortsat kan være en geologisk aktivitet i Ceres’ indre. Aktiviteten gør, at der kommer saltrigt vand op på overfladen af Ceres, og det ville man ellers ikke forvente,« siger Kjartan Kinch, som er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Flydende saltvand

Allerede kort tid efter, at Dawn ankom til Ceres, kunne forskerne fremtrylle en mulig forklaring på dværgplanetens lyse pletter: Der var tale om aflejringer af salt, skrev Videnskab.dk i 2015.

Forskerne regnede med, at der måtte være en saltrig væske, som røg op til overfladen på Ceres og fordampede – og derved efterlod sig de lysende saltskorper på dværgplanetens overflade.

Men spørgsmålet var fortsat, hvor i alverden den saltrige væske kom fra?

»Vi vidste i forvejen, at der var masser af is på Ceres, men man ville ikke forvente, at der var flydende vand. Der er iskoldt i asteroidebæltet, og Ceres er ikke særlig stor. Derfor burde Ceres for længst have tabt al sin varme fra dengang, den blev dannet,« forklarer Kjartan Kinch, som ikke har været en del af de nye studier.

\ Læs mere

De første farvebilleder af Ceres frigives, som Dawn nærmer sig

Fortsat aktivitet?

Ved at analysere data, som blev indsamlet ved slutningen af Dawn-missionen, har forskerne konkluderet, at væsken må være kommet fra et dybt reservoir af meget saltholdigt isvand i Ceres undergrund.

Forskerne anslår, at det saltholdige reservoir er omkring 40 kilometer dybt og hundreder af meter bredt.

»Deres ene forklaring lyder, at et meteornedslag har opvarmet isen nedenunder nedslaget nok til, at den kunne smelte. Den anden forklaring er, at nedslaget har givet sprækker i overfladen, som er nået ned til den flydende væske endnu dybere nede i Ceres undergrund,« fortæller Kjartan Kinch.

»Det ekstra interessante er, at det ser ud til at aktiviteten er fortsat. Det ser ud til, at det saltrige isvand måske endda bliver ved med at komme ud på Ceres overflade, og det er overraskende,« tilføjer han.

Kæmpekrater

De nye studier fokuserer især på et kæmpestort krater på Ceres overflade, kendt som Occator-krateret. Det 92 kilometer lange krater blev skabt ved et voldsomt meteornedslag for mere end 20 millioner år siden, og krateret er hjemsted for nogle af de mest bemærkelsesværdige, lyse pletter på dværgplaneten.

Forskerne var klar over, at de lyse pletter måtte være yngre end selve krateret. Med tiden vil saltaflejringerne nemlig blive mørkere og mørkere, efterhånden som støv og skidt lægger sig oven på det lyse salt.

De nye studier bekræfter netop, at nogle af de lyse saltpletter er yngre end to millioner år – og forskerne mener altså, at den geologiske aktivitet, som skaber saltpletterne, måske fortsat kan finde sted.

»Evidensen for nylig geologisk aktivitet på Ceres går imod den generelle antagelse om, at små objekter i vores solsystem ikke er geologisk aktive,« siger Dr. Guneshwar Thangjam, en af hovedforfatterne til de nye studier, i en pressemeddelelse fra det tyske Max Planck Institut for Solsystemsforskning.

Kontroversielt

Kjartan Kinch påpeger, at teorien om, at der fortsat er geologisk aktivitet på Ceres »er spændende, men lidt kontroversiel og derfor helst skal bekræftes af flere studier.«

Teorien stammer fra et fund i en af de meget bemærkelsesværdige lyse pletter, kaldet Cerealia Facula, som befinder sig inde i meteorkrateret.

Cerealia Facula indeholder ifølge de nye studier saltholdigt isvand, som kan have nået overfladen for ganske nyligt. Det kan primært være sket på to forskellige måder, lyder det fra forskerne bag opdagelsen.

»Når det gælder den store aflejring ved Cerealia Facula stammer hovedparten af saltene fra et grødet område lige under overfladen, der blev smeltet af varmen fra nedslaget, der dannede krateret for omkring 20 millioner år siden,« siger Carol Raymond, som er af de ledende kræfter bag Dawnmissionen i en pressemeddelelse fra det amerikanske rumagentur NASA

»Varmen fra nedslaget er aftaget efter et par millioner år, men påvirkningen har samtidig skabt store sprækker, der kunne nå det dybe, gamle reservoir, sådan at saltvand stadig fortsætter med at nå op til overfladen.«

Ifølge pressemeddelelsen fra NASA består det saltholdige isvand ved Cerealia Facula af salt (natriumklorid), som er kemisk bundet til vand og ammoniumklorid (et salt som for eksempel findes i saltlakrids).

\ Læs mere

Tag på flyvetur over dværgplaneten Ceres

Vand på andre objekter

Opdagelsen af, at der potentielt set kan være geologisk aktivitet og flydende saltvand på Ceres, kommer i kølvandet på en række andre nylige opdagelser af, at der findes underjordiske have på mindre himmellegemer såsom Jupiters måne Europa og Saturns måne Enceladus.

På Europa og Enceladus er det imidlertid andre mekanismer, som sørger for, at vandet kan holde sig flydende på de ellers iskolde måner.

»Når det gælder Jupiters og Saturns måner, mener man primært at de kan have flydende vand under isen, fordi de bliver påvirket af deres planet. Når de bevæger sig i deres bane omkring planeten, skaber det tidevandseffekter, som deformerer og afsætter varme på månerne, sådan at oceanerne kan holde sig flydende, selvom det er meget koldt,« forklarer Kjartan Kinch.

Liv og vand

»På Ceres er der ingen tidevand – i hvert fald ikke særlig meget - så derfor er man nødt til at bringe en anden forklaring i spil på Ceres,« tilføjer han.

Han påpeger, at en af årsagerne til, at man er mere interesseret i flydende vand end is, er, at flydende vand generelt bliver betragtet som en af betingelserne for liv.

»Jeg tror ikke, at Ceres er en særlig god kandidat til et sted, hvor man bør lede efter liv. Men det er klart, at hvis flydende vand er et minimumskrav for, at der kan tænkes at være liv et sted i rummet, så gælder der, at jo flere steder, man finder flydende vand, jo flere steder kan man potentielt set finde mikroskopisk liv,« slutter han.

\ Læs mere

Ceres: Planeten, der blev en asteroide, der blev en dværgplanet

\ Læs mere

Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres