Hvis du tror, at forskere kun arbejder i hvide kitler i - hvide - laboratorier på alverdens universiteter, vil du nok blive slemt skuffet, når du ser de her billeder.
Tidsskriftet Nature har afholdt en fotokonkurrence, hvor forskere giver et indblik i, hvad deres arbejde også består af.
Så kom med forskerne på arbejde, når turen går til vands, til lands og i luften.
Under havets overflade
Dybt under havets overflade i Det Røde Hav ud for Saudi-Arabiens kyst installerer forskerne Nauras Daraghmeh og Yusuf El-Khaled et inkubationskammer over et koralrev.
Projektet, kendt som 'Coral Probiotics Village', undersøger, hvordan koraller tilpasser sig de stigende havtemperaturer som følge af klimaforandringer.
Kammeret gør det muligt at måle korallernes iltforbrug og iltproduktion samt samspillet med de mikroskopiske alger, zooxantheller, der lever i deres væv.
»Jeg ønskede ikke kun at vise forskernes travle arbejde under vandet, men også at indfange et øjeblik af ro og eftertanke,« fortæller Uli Kunz.
Kampen mod algernes fremmarch
Morgenlys på Dog Lake i Ontario, Canada. Ph.d.-studerende Kelly Estrada Piedrahita indsamler vandprøver fra en sø præget af algevækst.
Set fra luften danner algerne mønstre på vandoverfladen, som skaber et tykt, giftigt lag, som hvert år truer søens økosystem.
»I løbet af efteråret begynder de (algerne, red.) at dø og rådne. Der er meget få arter, der kan spise dem, så de indgår ikke i fødekæden,« fortæller den ph.d.-studerende Haolun 'Allen' Tian.
Forskerholdet fra Queen’s University undersøger de dominerende algearter og deres påvirkning af livet i søen.
Efter prøvetagningen filtreres vandet for at kortlægge samspillet mellem algerne og andre organismer, som gør det muligt at identificere selv meget små mængder DNA og giver ny indsigt i, hvordan algeopblomstringer påvirker biodiversiteten i ferskvandsmiljøer.
Migrerende eremit-ibisser
I morgengryet over olivenlundene ved Jaén i det sydlige Spanien flyver en flok eremit-ibisser (Geronticus eremita) mod deres vinterkvarterer.
Projektleder Helena Wehner guider fuglene fra et ultralet fly som led i et naturbevarelsesprojekt, der arbejder for at genindføre den truede art i Europa.
Fuglene opfostres af mennesker, der følger fuglene på den 2.800 kilometer lange migrationsrute fra Sydtyskland til Sydspanien. Projektet ledes af den østrigske forsknings- og naturbeskyttelsesgruppe Waldrappteam.
At beskytte de blide giganter
Ud for Ningaloo Reef på Australiens vestkyst indsamler marinbiolog Michael Doane prøver fra huden på en hvalhaj (Rhincodon typus) for at undersøge de mikroorganismer, der lever på verdens største fisk.
I baggrunden dukker en sølvtippet haj (Carcharhinus albimarginatus) op.
Forskerne undersøger, hvordan mikrobiomerne på hvalhajernes hud påvirker dyrenes sundhed og samspil med omgivelserne.
Arbejdet foregår i ét åndedrag ad gangen, mens forskerne dykker ned til de fritsvømmende hajer.
Fanget i et glødende skær
Under ultraviolet lys i mikroskopet lyser gulfebermyggen (Aedes aegypti) op i klare farver efter at have indtaget en sukkeropløsning med fluorescerende farvestof og et insektdræbende middel.
Forskerne ved University of Notre Dame i Indiana i USA undersøger, hvordan stoffet nitisinon kan anvendes til at bekæmpe blodsugende insekter.
