Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

NASA finder is på dværgplaneten Ceres

Annonce:

Dværgplaneten Ceres rummer store mængder is på sin overflade, skriver den amerikanske rumorganisation NASA i en pressemeddelelse.

Det er astronauter fra NASA's rumfartøj Dawn, der har fundet beviser for en teori, de længe har haft:

»Studierne understøtter idéen om, at is adskilte sig fra klippe tidligt i Ceres' historie, hvilket skabte et islag, og at isen er forblevet tæt på overfladen gennem Solsystemets historie,« siger Carol Raymond, der er viceansvarlig for Dawn-missionen, ifølge NASA.

LÆS OGSÅ: NASA finder enormt isdepot på Mars

Opdagelsen er vigtig, fordi flydende vand er en forudsætning for liv.

»Ved at finde objekter, som i en fjern fortid var meget vandholdige, får vi nye spor om, hvor liv måske har eksisteret tidligt i Solsystemets historie,« tilføjer Raymond.

Dværgplaneten Ceres er det største objekt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Det er en kold, mørk og kraterfyldt asteroide.

Annonce:

Det ene af de to nye NASA-studier har fokuseret på isen i nogle af disse mørke kratere, de såkaldte 'cold traps', som ligger i permanent skygge. Med temperaturer ned til under -160 grader celsius kan is eksistere her i milliarder af år uden at fordampe, og i ét af de 10 undersøgte kratre fandt man netop is.

LÆS OGSÅ: NASA-forskere: Vi har fundet flydende vand i rummet

»Isen kan være kommet fra Ceres' isrige jordskorpe eller fra rummet,« siger medforfatter Norbert Schorghofer fra University of Hawaii.

Is findes langtfra kun i dværgplanetens mørke, kolde kratre, men også på asteroidens overflade, som i øvrigt er rig på hydrogen.

LÆS OGSÅ: Tag på flyvetur over dværgplaneten Ceres

»Isen på Ceres findes ikke eksklusivt i nogle få kratre. Den er overalt,« udtaler NASA-forsker Thomas Prettyman i pressemeddelelsen.

»Opdagelserne styrker troen på, at der findes is tæt på overfladen på andre objekter i asteroidebæltet.«

Annonce:

LÆS OGSÅ: Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres

jo