I mere end et årti har rumfartøjet Cassini fløjet rundt om planeten Saturn og dens måner.

I dag vil rumforskere spændt følge med, når Cassini drister sig helt tæt ind på månen Enceladus og flyver direkte ind i en gejser, som skyder ud fra månens sydpol.

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA håber på, at dagens mission vil give nye informationer om månens opsigtsvækkende gejsere og oceaner.

»Videnskabeligt set er Enceladus gejsere enormt spændende. Der er tale om søjler af materiale, som kommer ud fra overfladen af månen og direkte ud i rummet. Vi ved, at materialet kommer fra en form for underjordisk hav, der befinder sig temmelig langt nede under overfladen på månen,« forklarer Kjartan Kinch, som er postdoc ved afdelingen for Astrofysik og Planetforskning på Københavns Universitet.

Flydende vand under isen på månen

Det er første gang, at Cassini skal flyve så dybt ned i Enceladus gejsere, og ifølge NASA vil rumfartøjet i eftermiddag klokken 16.22 dansk tid komme helt ned i 49 kilometers højde over den lille måne.

Cassini har tidligere været tættere på månens overflade, men ikke på et sted, hvor der var gejsere, oplyser NASA.

Gejsere af is, vanddamp og organiske molekyler sprøjter ud fra sydpolen af Enceladus på dette billede fanget af Cassini-rumfartøjet i november 2009. (Foto: NASA)

»Dette dybe dyk ned gennem Enceladus' gejser er en fantastisk chance (…) for at spørge; 'Kan en is- og vandfyldt verden være vært for ingredienserne til liv?'« udtaler Curt Niebur, som er forsker ved Cassini-missionen, i en pressemeddelelse fra NASA.

For nyligt kunne en undersøgelse afsløre, at det flydende vand, som gemmer sig under Enceladus' overflade, faktisk strækker sig rundt om hele planeten – der er altså tale om et globalt, underjordisk ocean på månen.

Gejsere sprutter ud af revner

På sydpolen af Enceladus er der store revner i den isfyldte overflade, og vanddamp, is og organiske molekyler sprutter ud af revnerne og danner de berømte gejsere.

Forskerne håber, at målinger af, hvad gejseren består af, vil give dem fornyet indsigt i, hvilke ingredienser der gemmer sig i Enceladus' underjordiske ocean.

»Enceladus er et af de få steder i solsystemet, hvor vi ved, at der er flydende vand. Flydende vand anser vi for at være en helt grundlæggende betingelse for liv, og derfor er der stor interesse for Enceladus,« fortæller Kjartan Kinch.

NASA oplyser, at dagens dyk ned i gejserne »ikke har til formål at detektere liv, men vil give store nye indsigter i, hvor beboeligt havmiljøet inde i Enceladus er.«

Kan finde større molekyler i gejseren

Fordi Cassini flyver dybere ind i gejseren end hidtil, mener forskerne, at der vil være mulighed for at detektere større og tungere molekyler – såsom organiske molekyler - end ved hidtidige gennemflyvinger højere oppe i gejseren.

Forskerne håber også på, at dagens møde med gejseren vil give indsigt i, hvor meget hydrotermisk aktivitet – kemisk aktivitet, som involverer varmt vand – der forekommer på Enceladus. Ifølge NASA har den hydrotermiske aktivitet stor betydning for, om Enceladus' oceaner er beboelige og har mulighed for at rumme simple former for liv.

For at kunne bestemme om – og hvor meget – hydrotermisk aktivitet, der er på Enceladus, er det afgørende for forskerne at kunne finde molekylær brint i gejseren.

»En bekræftelse af molekylær brint i gejseren ville være et selvstændigt bevis på, at hydrotermisk aktivitet forekommer på havbunden af Enceladus' oceaner. Mængden af brint vil kunne afsløre, hvor meget hydrotermisk aktivitet, der forekommer,« siger Hunter Waite fra Southwest Research Institute in San Antonio i pressemeddelelsen fra NASA.

Cassini har givet masser af ny viden om Saturn og dens måner

Søgningen efter det molekylære brint vil blive foretaget med rumfartøjets ion- og neutrale massespektrometer (INMS).

Ud over opdagelsen af Enceladus' gejsere og oceaner har Cassini-fartøjet også givet masser af ny viden om Saturn og planetens mange andre måner.

Cassini medbragte blandt andet også et landingsfartøj ved navn Huygens, som landede på Saturns store måne Titan i 2005 – og kortvarigt sendte data ned til Jorden.