Enceladus! NASA flyver gennem gejser på fjern måne
Saturns måne Enceladus er berømt for sine gejsere, som sprutter ud fra månens sydpol. I dag flyver rumfartøjet Cassini dybt ind i gejseren, og forskerne håber blandt andet, det kan give svar på, om Enceladus rummer betingelser for liv i sine oceaner.

I mere end et årti har rumfartøjet Cassini fløjet rundt om planeten Saturn og dens måner.

I dag vil rumforskere spændt følge med, når Cassini drister sig helt tæt ind på månen Enceladus og flyver direkte ind i en gejser, som skyder ud fra månens sydpol.

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA håber på, at dagens mission vil give nye informationer om månens opsigtsvækkende gejsere og oceaner.

»Videnskabeligt set er Enceladus gejsere enormt spændende. Der er tale om søjler af materiale, som kommer ud fra overfladen af månen og direkte ud i rummet. Vi ved, at materialet kommer fra en form for underjordisk hav, der befinder sig temmelig langt nede under overfladen på månen,« forklarer Kjartan Kinch, som er postdoc ved afdelingen for Astrofysik og Planetforskning på Københavns Universitet.

Flydende vand under isen på månen

Det er første gang, at Cassini skal flyve så dybt ned i Enceladus gejsere, og ifølge NASA vil rumfartøjet i eftermiddag klokken 16.22 dansk tid komme helt ned i 49 kilometers højde over den lille måne.

Cassini har tidligere været tættere på månens overflade, men ikke på et sted, hvor der var gejsere, oplyser NASA.

Gejsere af is, vanddamp og organiske molekyler sprøjter ud fra sydpolen af Enceladus på dette billede fanget af Cassini-rumfartøjet i november 2009. (Foto: NASA)

»Dette dybe dyk ned gennem Enceladus' gejser er en fantastisk chance (…) for at spørge; 'Kan en is- og vandfyldt verden være vært for ingredienserne til liv?'« udtaler Curt Niebur, som er forsker ved Cassini-missionen, i en pressemeddelelse fra NASA.

For nyligt kunne en undersøgelse afsløre, at det flydende vand, som gemmer sig under Enceladus' overflade, faktisk strækker sig rundt om hele planeten – der er altså tale om et globalt, underjordisk ocean på månen.

Gejsere sprutter ud af revner

På sydpolen af Enceladus er der store revner i den isfyldte overflade, og vanddamp, is og organiske molekyler sprutter ud af revnerne og danner de berømte gejsere.

Forskerne håber, at målinger af, hvad gejseren består af, vil give dem fornyet indsigt i, hvilke ingredienser der gemmer sig i Enceladus' underjordiske ocean.

»Enceladus er et af de få steder i solsystemet, hvor vi ved, at der er flydende vand. Flydende vand anser vi for at være en helt grundlæggende betingelse for liv, og derfor er der stor interesse for Enceladus,« fortæller Kjartan Kinch.

NASA oplyser, at dagens dyk ned i gejserne »ikke har til formål at detektere liv, men vil give store nye indsigter i, hvor beboeligt havmiljøet inde i Enceladus er.«

Kan finde større molekyler i gejseren

Fakta

Saturn er en planet, som især er kendt for at have solsystemets største ringsystem.

Indtil videre er der opdaget mere end 60 måner omkring Saturn – den største måne er Titan, som har sin egen atmosfære og søer af metan.

Saturns mindre måne Enceladus er også berømt, blandt andet fordi der er opdaget flydende vand under Enceladus' is-overflade og spruttende gejsere.

Siden 2004 har det ubemandede rumfartøj Cassini været i kredsløb om Saturn og dens måner.

Cassini medbragte også landingsfartøjet Huygens, som landede på Titan i 2005 – og kortvarigt sendte data ned til Jorden.

Cassini–Huygens-missionen er primært finansieret af den amerikanske rumfartsorganisation NASA, men også europæiske ESA og italienske ISA bidrager til missionen.

Kilder: Rummet.dk, NASA

Fordi Cassini flyver dybere ind i gejseren end hidtil, mener forskerne, at der vil være mulighed for at detektere større og tungere molekyler – såsom organiske molekyler - end ved hidtidige gennemflyvinger højere oppe i gejseren.

Forskerne håber også på, at dagens møde med gejseren vil give indsigt i, hvor meget hydrotermisk aktivitet – kemisk aktivitet, som involverer varmt vand – der forekommer på Enceladus. Ifølge NASA har den hydrotermiske aktivitet stor betydning for, om Enceladus' oceaner er beboelige og har mulighed for at rumme simple former for liv.

For at kunne bestemme om – og hvor meget – hydrotermisk aktivitet, der er på Enceladus, er det afgørende for forskerne at kunne finde molekylær brint i gejseren.

»En bekræftelse af molekylær brint i gejseren ville være et selvstændigt bevis på, at hydrotermisk aktivitet forekommer på havbunden af Enceladus' oceaner. Mængden af brint vil kunne afsløre, hvor meget hydrotermisk aktivitet, der forekommer,« siger Hunter Waite fra Southwest Research Institute in San Antonio i pressemeddelelsen fra NASA.

Cassini har givet masser af ny viden om Saturn og dens måner

Søgningen efter det molekylære brint vil blive foretaget med rumfartøjets ion- og neutrale massespektrometer (INMS).

Ud over opdagelsen af Enceladus' gejsere og oceaner har Cassini-fartøjet også givet masser af ny viden om Saturn og planetens mange andre måner.

Cassini medbragte blandt andet også et landingsfartøj ved navn Huygens, som landede på Saturns store måne Titan i 2005 – og kortvarigt sendte data ned til Jorden.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker