Havene får alarmerende diagnose i stor rapport: »Det står meget værre til, end mange aner«

70 procent af kloden er dækket af hav. Hver anden gang, du trækker vejret, kommer ilten fra havet.

Uanset hvor langt væk du bor fra kysten, er du afhængig af og forbundet til klodens oceaner, lyder det i en ny FN-rapport om havenes tilstand.

Den 1.600 sider tykke rapport, som 550 eksperter har bidraget til, kortlægger »alvorlige og accelererende« trusler mod verdenshavene.

Den »tiltagende« belastning af verdenshavene skyldes blandt andet forurening, overfiskeri og klimaforandringer – og det resulterer i omfattende tab af biodiversitet og sætter verdenshavene under »alvorligt pres«, lyder det.

»Det er noget, befolkningen skal til at tage alvorligt, for det står meget værre til, end mange aner,« siger Arne Redsted Rasmussen, som er biolog og forsker på Det Kongelige Akademi og medforfatter til rapporten.

Han har bidraget med sin viden om havslanger og andre marine krybdyr.

Nærmer os kritiske tipping points

Det overordnede budskab fra den nye rapport lyder, at havenes »sundhed er alvorligt truet, da økosystemer og levesteder nærmer sig eller overskrider kritiske tipping points«.

Tipping points kaldes også 'vippepunkter'. Når de overskrides, ryger naturens systemer ud af balance, og udviklingen løber løbsk.

På Danmarks Tekniske Universitet fortæller havforsker og professor Colin Stedmon, at rapportens alvorstunge billede af havenes tilstand stemmer overens med øvrig forskning på området.

»Det passer med, hvad vi ser i andre studier, men her tegner de et samlet billede for verdens have, og desværre går det den forkerte vej,« siger Stedmon, som er professor ved Sektion for Oceanografi og ikke er involveret i FN-rapporten.

»Der sker store forandringer i havene, og de sker hurtigere og hurtigere. Hastigheden af forandringerne er steget siden sidste rapport.«

Døde zoner på størrelse med EU

Blandt de fund i rapporten, som bliver fremhævet i FN’s opsummeringer, er blandt andet:

• Havniveauet fortsætter med at stige i et stadigt hurtigere tempo – fra 2 mm om året før 2015 til 4,3 mm om året i 2023.
• ’Døde zoner’ - områder med iltsvind, hvor niveauet af ilt er så lavt, at det meste marine liv ikke kan overleve - dækker nu samlet set et areal på omkring 4,5 millioner km²: Et område på størrelse med hele EU’s areal.
• Livet i havet er under »alvorligt pres,« hvilket blandt andet afspejles af, at 80 procent af Caribiens koralrev er forsvundet siden 1970’erne.
• Forureningen af havet stiger. Hvert år ender omkring 52 millioner ton plastaffald i havet, og man ved nu, at mikroplast påvirker mere end 4.000 marine arter. Kemisk forurening fra lægemidler og personlig pleje er også stigende.
• Der er fortsat store huller i vores viden om havet. Kun 27 procent af havbunden var kortlagt i 2025, og dybhavets økosystemer er fortsat dårligt forstået.

Danmark afspejler de globale problemer

I de hjemlige farvande er bølgerne i de seneste år også gået højt i debatten om havmiljø og forurening fra blandt andet landbrug og industri.

»Mange af de problemer, som bliver påpeget globalt set, har vi også herhjemme. På den måde er Danmark et af de mere ekstreme eksempler på, hvor skidt det står til for havene,« siger Colin Stedmon.

»Der er ingen havområder i Danmark, som ligger uberørt hen. Vi har en lang tradition for at udnytte havet, og det kan ses på vores havmiljø.«

En af rapportens hovedforfattere påpeger, at på det globale plan er klimaforandringer en af de helt store motorer bag havets forandringer.

»Klimaændringer skiller sig ud som den mest betydningsfulde drivkraft,« lyder det ifølge Times Magazine fra Rafael González-Quirós fra Oceanografisk Center i Gijón i Spanien, som er koordinator af bidragene fra de mange hundreder af forskere bag rapporten.

»De forårsager stigende temperaturer, stigende havniveauer, forsuring og iltsvind samt en øget hyppighed og intensitet af ekstreme hændelser, såsom marine hedebølger.«

'Der er nok at tage fat på'

På Danmarks Tekniske Universitet hæfter Colin Stedmon sig blandt andet ved, at rapporten som noget nyt også indikerer, at de forskellige belastninger af havene – såsom forurening, industrielt fiskeri, ødelæggelse af marine levesteder og klimaforandringer - virker kumulativt.

»Når forskellige menneskeskabte påvirkninger som for eksempel forurening, habitatødelæggelse og klimaændringer virker samtidig, kan de forstærke hinanden. Derfor bliver den samlede effekt ofte større, end hvis man bare lagde de enkelte effekter sammen,« siger Colin Stedmon.

»Jeg gider helst ikke lyde alt for negativ, så hvis jeg skal sige det på en positiv måde, er der nok at tage fat på.«

Et positivt skridt, som flere steder fremhæves for verdenshavene, er en ny FN-traktat, som trådte i kraft tidligere i år. Den fastsætter internationale spilleregler, som har til formål at beskytte de cirka to tredjedele af verdenshavene, som ligger uden for forskellige landes nationale grænser.

»Det er et skridt i den rigtige retning, men det er for mig stadig uklart, hvem der skal håndhæve reglerne,« siger Colin Stedmon.

Den danske bidragyder til rapporten håber på, at de 1.600-siders opsummering af havenes tilstand kan blive et wakeupcall.

»Hvis vi ikke gør noget, vil det få store konsekvenser for os selv og de kommende generationer, så jeg håber, at vi alle vil tage dette opråb alvorligt og gøre noget for at redde havene omkring os,« siger Arne Redsted Rasmussen i en pressemeddelelse fra Det Kongelige Akademi.