Det var ikke kun raketforskerne hos NASA, der holdt vejret, da Perseverance klarede historiens sværeste Mars-landing i Jezero-krateret om aftenen 18. februar dansk tid.
Danskerne fulgte med hjemme i stuerne – og på Videnskab.dk. Her svarede hele Danmarks astronaut Andreas Mogensen og Mars-forsker Kjartan Kinch, der selv deltager i missionen, på læsernes spørgsmål.
Imens landede roveren Perseverance på sin nye, røde hjemplanet.
Her skal den som bekendt søge efter spor fra fortidigt Mars-liv sammen med sin helikopter-følgesvend Ingenuity, der indtil videre bor i robottens mave.
Vi har samlet de bedste af jeres spørgsmål. Hvis du ikke fulgte med i livechatten, er der fortsat mulighed for at blive klogere på, hvordan man finder liv på Mars, får mennesker derop og koloniserer planeten.
Du kan se hele livechatten, hvor Videnskab.dk også fortæller, hvad robottens næste skridt kommer til at være, her: 'Succes-landing på Mars: Se eller gense de 'syv minutters rædsel'.
Hvis du slet ikke kan få nok af alle de spændende rumnyheder, der vælter frem for tiden, kan du abonnere på Videnskab.dk's nyhedsbrev for astro-fans. Det finder du her.
Er der liv på Mars?
Niels-Ulrik på 7 år stillede et af aftenens bedste og mest relevante spørgsmål til astronaut Andreas Mogensen. Tror han på, de vil finde liv på Mars?
Perseverance skal samle geologiske prøver fra Jezero-krateret, hvor astrofysikere og geologer mener, der har været flydende vand for 3,5 milliarder år siden. Astronauten svarer, at der skal meget debat til, før vi vil acceptere, at det er liv, vi har fundet.
»Derfor vil man også gerne have prøverne tilbage til Jorden, så vi kan studere dem i laboratorier. Det er så næste skridt. Faktisk vil Perseverance indsamle prøver, som vi skal hente om nogle år og forsøge at sende tilbage til jorden,« svarer han uden helt at komme ind på, om han tror, det vil lykkedes at finde gammelt liv i Mars-stenene.
Kjartan Kinch skønner, det først vil være engang i 2030'erne, at prøverne vil hentes og bringes hjem under den efterfølgende Mars Sample Return Mission. Det vil blive første gang, Mars-materiale rammer vores blå planet. Og så kan det være, Niels-Ulrik for alvor vil få svar på sit gode spørgsmål.
Kan man ikke bare tjekke det på Mars?
Men hvorfor tester man ikke bare efter liv oppe på rustplaneten i stedet for at bruge en masse energi og penge på at hente prøverne hjem igen?
»Kan man ikke undersøge prøverne næææsten lige så godt fra Mars i stedet for en kompliceret, dyr og risikabel mission om at hente prøverne hjem til Jorden?,« spørger Mathias.
Det er et godt spørgsmål. Indtil videre er det lykkedes forskerne at finde steder i universet, hvor der er sandsynlighed for liv, selvom de såkaldte exoplaneter befinder sig enormt langt væk fra os. Men det er desværre langt fra nok at have rumkikkerter/planetjagere såsom teleskopet TESS, hvis man skal have livet endeligt bekræftet. Så må man tæt på.
»Nej, der er slet, slet ingen tvivl om, at man kan lære utrolig meget mere i et laboratorie på Jorden, end vi kan på Mars. Bare sådan noget som præcist at datere, hvor gammel en sten er, kan vi ikke rigtigt på Mars,« svarer Kjartan Kinch.
Hvordan ser Mars-livet så ud?
»Hvis man finder noget, som med stor sandsynlighed er et bevis på liv, hvordan vil det så se ud? Vil der være tale om meget gamle fragmenter, forsteninger, kemiske eller biologiske forekomster? Eller kan man forestille sig at finde nutidigt liv, for eksempel i form af bakterier eller andre simple organismer?,« vil Peter gerne vide.
Kjarten Kinch tror mest på, at nutidigt liv på Mars vil findes under jorden eller under isen et sted. Her er man ret sikker på, der stadig er flydende vand. Det er meget usandsynligt, Perseverance kan finde andet end spor efter liv i Jezero-krateret, mener Mars-forskeren.
»Før man føler sig helt tryg ved at have fundet bevis for fossilt liv, så skal man nok finde adskillige af de ting som bliver nævnt i spørgsmålet på én gang, og før det bliver bekræftet i laboratorier på Jorden, tror jeg heller ikke virkelig, at folk vil være overbeviste,” svarer forskeren og lyder næsten som et ekko af Andreas Mogensen.
»Så altså mikroforsteninger sammen med organisk materiale sammen med måske nogle strukturer i grundstofsammensætningen i en sten,« mener Kinch kan udgøre det Mars-liv, vi skal se, før vi tror det.
Hvornår kommer mennesket til Mars?
Én ting er at lede efter liv deroppe. Måske en udvej vil være bare at fragte det til Mars selv? En læser spørger Andreas Mogensen, hvor lang tid der går, inden en astronaut kan tage et stort skridt for menneskeheden på Mars.
»Som første skridt vil vi vende tilbage til Månen, inden vi sender mennesker til Mars,« svarer Andreas Mogensen. Trump satte et mål om, at amerikanerne skulle derop igen i 2024. Det projekt kaldes Artemis, og det skal nok optage NASA en rum tid endnu.
»Så der går nok 15-20 år, inden vi forsøger at rejse til Mars. Men firmaer som SpaceX kan hurtigt ændre den tidsplan, hvis de begynder at udvikle raketter til bemandede Mars-missioner,« tilføjer Andreas Mogensen og henviser til rigmanden Elon Musks drømme om at kolonisere den røde planet.
Det bliver en kompliceret affære at få mennesker til Mars. Neva på 8 år spørger, hvorfor vi aldrig tidligere har været der.
»Det tager 6-8 måneder at rejse til Mars. Så skal man vente omkring 1,5 år, inden Mars og Jorden står i den rigtige position, før man kan rejse 6-8 måneder hjem igen. Alt i alt vil det tage 2,5-3 år tur-retur. Det betyder, man skal have utrolig meget med hjemmefra, hvilket gør det dyrt og svært,« svarer Andreas Mogensen.
Men danskere kan faktisk være med til at sørge for, at sådan en mission engang vil blive succesfuld. Med sig har Perseverance nemlig også en kasse, der er skal producere ilt på planeten. MOXIE, hedder den. Og den er altså 'Made in Denmark', nærmere bestemt DTU og Københavns Universitet.
En menneskekoloni på Mars?
Nu SpaceX og Elon Musk i forvejen er i spil, kan vi lige så godt komme til det. Læseren Kirk, der flittigt stillede spørgsmål under Perseverance-landingen, ville gerne vide, om han indenfor en nogenlunde nær fremtid kan holde fest på Mars:
»Hvad lyder jeres vurdering på, om vi kommer til at kolonisere Mars indenfor de næste 50 år? (Måske kan jeg nå at invitere familien til min 75 års fødselsdag deroppe).«
Her må Kirk nok skyde en hvid pil efter den spektakulære fejring.
»Jeg tror, at vi får det første menneske på Mars inden for 50 år, men kolonisering, nej. Jeg tror ikke, man skal regne med at holde familiefester der i 2070,« svarer Kjartan Kinch.
