Der er koldt i den røde ørken.
Minus 63 grader i gennemsnit for at være præcis.
Orange støv hvirvler rundt i den tynde atmosfære, der ikke beskytter mod Solens ultraviolette stråling. Og der er næsten to år, til Jordens bane gør det muligt at flyve hjem igen. Hvis der altså kan samles brændstof nok til rejsen.
Det lyder mere som et mareridt end en drøm at være på Mars. Alligevel er det lige præcis, hvad entreprenør og SpaceX-stifter, Elon Musk, drømmer om.
\ Serie: Elon Musks vilde idéer
I dette tredje afsnit i vores serie om den aldrig kedelige tech-milliardær Elon Musk, kigger vi nærmere på Mars-missionen.
Hvis du er gået glip af de tidligere afsnit, kan du her læse, hvorfor Elon Musk tror, vi lever i en simulation, eller hvordan han forestiller sig, at vi med magnettoget Hyperloop skal rejse under jorden med over 1.000 kilometer i timen.
Hans mål er at sende den første raket med udstyr til Mars i år 2022 og de første mennesker i 2024.
Men hvad skal vi på Mars, og hvorfor skal det gå så hurtigt, fristes man til at spørge.
Jo, vi skal ganske enkelt redde menneskeheden.
Vi skal nemlig nå at have levende mennesker på Mars som en forsikring, inden en tredje verdenskrig bryder ud.
»Det er vigtigt, at vi får en selvforsynende base på Mars, fordi det er så langt væk fra Jorden, at den har en højere sandsynlighed for at overleve (en krig red.) end en månebase,« sagde Elon Musk under en konference på film- og musikfestivalen SXSW i Austin, Texas, i USA i marts 2018.
Elon Musk har endda også tidligere udtalt sig om, at han vil bruge bomber til at ændre atmosfæren på Mars, så der kan gro planter, og mennesker kan gå rundt uden trykdragter på.
I første omgang skal vi dog først lige derop, og allerede her forudser de danske forskere, at Elon Musk kan støde på en række problemer, som vi kigger nærmere på i artiklen her.
Musks vision for Mars
Elon Musk har sagt, at han vil flyve fire rumskibe til Mars i år 2024, hvoraf to vil være bemandede.
Besætningen skal bygge en base på Mars’ overflade, når de ankommer, som kan lave brændstof til rejser hjem fra Mars.
Men de første mennesker skal ikke nødvendigvis regne med selv at kunne komme hjem igen, advarer han.
»Det kan sammenlignes med Shackletons annonce efter opdagelsesrejsende til Antarktis: ‘Svært, farligt og med god chance for dødelig udgang. Spænding for dem, der overlever..’ den slags ting,« sagde han i marts ved konferencen SXSW i Austin, Texas, USA.
»Der er allerede mennesker, der vil afsted som de første. Der vil være nogle mennesker, for hvem spændingen ved opdagelsen overstiger faren.«
På en tur til Mars vil et af hans rumskibe kunne huse cirka 100 mennesker i 40 kabiner. I starten vil det ifølge Musk koste omkring 200.000 dollar (rundt regnet 1,3 millioner danske kroner) at sende en person til Mars.
Musk foreslår selv, at flere raketter over 40 til 100 år bringer en million mennesker til Mars.
Og det er tydeligt, at han gerne ser, at mennesker bliver boende på Mars.
»Mars skal have nogle gode barer. De skal have en Mars-bar,« jokede han ved konferencen SXSW.
Danske forskere: Ikke realistisk
Elon Musk er normalt ikke bleg for at sætte ambitiøse deadlines, og han har da også overskredet dem før.
Ifølge de danske forskere kommer han heller ikke til overholde tidsgrænserne denne gang.
»Det kommer til at ske (at mennesker kommer til Mars red.). Men jeg tror ikke på, at det kommer til at ske i år 2024,« siger Kjartan Kinch, der er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet.
»Det er en mission, der kræver rigtig mange tests. Det er så forbandet langt væk, at alt skal virke eller kunne repareres på stedet,« uddyber han.
\ Læs mere
Kristian Pedersen, der er direktør for DTU Space er enig.
»Det lyder helt urealistisk at SpaceX vil kunne landsætte mennesker på Mars i 2024. Godt nok har de lykkedes med at opsende Falcon Heavy (en genbrugelig flertrins-raket red.), som potentielt er kraftig nok til at sende folk mod Mars. Men at udvikle en rumkapsel, som kan holde besætningen i live i det halve år det tager at flyve til Mars, og at kunne lande den sikkert på Mars kræver en hel del teknologisk udvikling og test,« skriver han i en mail til Videnskab.dk og fortsætter:
»Man kan selvfølgelig bare sende folk af sted på lykke og fromme, men sandsynligheden, for at de overlever, er meget ringe.«
Mangler stadig at udvikle rumraketten
SpaceX har endnu ikke bygget rumraketten, som Elon Musk vil sende til Mars. Og det er en af grundene til, at forskerne tvivler på de korte deadlines. Men ifølge SpaceX bliver deres raket klar til test allerede i 2019.
Indtil videre har den navnet BFR, som officielt står for Big Falcon Rocket. Men inden for SpaceX’s mure bliver der brugt et navn, som stemmer mere overens med Elon Musks drengede facon: Big Fucking Rocket.
Deres hidtil største raket, Falcon Heavy, lettede ved en testflyvning i februar i år, og den er i øjeblikket den mest kraftfulde raket i brug.
Den er dog stadig ikke ligeså stærk som verdens hidtil stærkeste raket: NASAs måneraket Saturn V, som blev brugt mellem 1968 og 1972.
Men den rekord bliver snart slået, hvis alt går godt for SpaceX. BFR vil blive verdens stærkeste raket med en fremdrift på 11,8 millioner pund (svarende til 5,35 millioner kilo), mens Saturn V kunne generere 3,45 millioner kilo.
Mars’ bane krydser kun Jordens hvert andet år
Det er ikke tilfældigt, at SpaceX vil flyve mennesker til Mars i 2024, to år efter de har sendt udstyr afsted. Det er nemlig kun hvert andet år, at forudsætningerne er optimale for en rejse til Mars.
Mars, der har en længere bane om Solen end Jorden, er nemlig nødt til at være lidt foran Jorden, når raketten letter.
»Det tager lidt over et halvt år at flyve til Mars i den periode, hvor banen er mest favorabel. Misser man det vindue, skal man igen vente 26 måneder, før man kan forsøge igen,« fortæller Kjartan Kinch.
Netop derfor kan planen skride ret langt, hvis SpaceX misser deres første deadline. Derudover er Kjartan Kinch bekymret for de mennesker, der skal sendes til Mars, da de ikke bare sådan lige kan komme hjem igen.
»Hvis vi forestiller os, at turen går godt, og der også er brændstof til at flyve hjem igen, så vil de stadig kun kunne komme hjem hver 26. måned. Hvis de løber tør for ressourcer, så er det altså rigtig lang tid at overleve på Mars,« siger han.
Mars er ikke en badeferie
Men hvis vi nu glemmer problemerne med at blive klar, og det lykkes at sende astronauter til Mars i 2024, hvad er det så for udfordringer, der møder dem, når de kommer frem?
Der er for det første ikke meget ilt i atmosfæren på Mars. Faktisk er atmosfæren i det hele taget meget tynd på Mars. Den består primært af kuldioxid, og trykket er blot en halv procent af, hvad det er på Jorden.
Det betyder, at astronauterne konstant skal forsynes med ilt og bære trykdragter om bord på Mars.
Men det betyder også, at Mars’ tynde atmosfære er meget dårlig til at holde på varmen fra Solen. Derfor svinger temperaturerne på planeten med hele 60 grader celsius i løbet af en enkelt dag.
Derudover beskytter atmosfæren heller ikke mod baggrundsstrålingen fra rummet, der er et bombardement af partikler fra Universets tidlige stadie, som Jordens tykkere atmosfære ellers normalt beskytter os mod.
Hvad det betyder for mennesker at blive udsat for strålingen over længere tid, har man ikke meget erfaring med, fortæller Kjartan Kinch.
»Den Internationale Rumstation er vores bedste bud, men den er til en vis grad beskyttet af Jordens magnetfelt, fordi de er så tæt på Jordens overflade. De eneste mennesker, der har været længere ude, var dem der fløj til Månen, og de var afsted i meget kort tid,« siger han.
»Man har lavet nogle målinger, og man har en idé om, at strålingen ikke er øjeblikkeligt dødelig. Men hvad det betyder at være udsat for strålingen i halve og hele år, har vi ikke nogen god forståelse af endnu,« siger Kjartan Kinch.
Til gengæld mener han ikke, at det bliver et problem for astronauterne, at tyngdekraften kun er en tredjedel af, hvad den er på Jorden.
»Det er bare med at tage en tungere rygsæk på,« griner Kjartan Kinch.
\ NASA-rapport: Mars mangler CO2
På længere sigt har Elon Musk udtrykt ønsker om at ændre atmosfæren på Mars, så der kan gro planter og trykket vil komme til at minde om Jordens – et fænomen, der også er kendt som ‘terraforming’ indenfor Science Fiction såvel som videnskab.
Elon Musk vil blandt andet ændre atmosfæren ved at varme planeten op og frigive den CO2, som er fanget i Mars’ jordbund.
Men for nylig udgav NASA en rapport, der konkluderer, at der ikke er nok CO2 på Mars til at få jordlignende tilstande.
Det udløste en mindre Twitter-krig mellem Elon Musk og den citerede forsker i NASAs rapport.
Små problemer bliver store på Mars
På Mars er der mange små problemer, som vi egentlig godt ved, hvordan vi løser. Men fordi Mars ligger så langt væk – 255 millioner kilometer i gennemsnit (ifølge NASA) – kan de små problemer vokse sig store.
Der er for eksempel store støvstorme på Mars.
»Der ligger meget løst støv på Mars’ overflade, som hvirvler rundt. Det blæser meget rundt og kan komme med ind på en rumstation, hvis man får det på sin rumdragt,« siger han.
Marsstøvet er kemisk reaktivt og skaber brinteoverilte, der for eksempel er skadeligt at indånde, når det kommer i kontakt med vand. Derudover kan støvet måske stoppe noget vigtigt maskineri ombord på en rumstation.
»Det er ikke en stor ting, men man skal være opmærksom, hvis rumstationen eksempelvis er udstyret med pumper, der forsyner astronauterne med ilt, at de så ikke kan blive blokeret af støvet.«
Han fortæller også, at tilsyneladende små problemer pludselig kan blive store, når man er så langt hjemmefra.
»Små ting som svamp i rumdragten kan blive helt fatale, hvis man ikke har tænkt på det, og der er ikke mulighed for hurtigt at evakuere.«
Lektor: Vi bør starte med Månen
For at være forberedt på de mange problemer, der kan opstå, mener forskerne at vi bør øve os mere på at rejse til Månen og udstationere mennesker på en international rumstation der, inden vi begiver os til Mars.
Her er der nemlig knapt så langt til Jorden, og hvis der opstår problemer kan astronauterne hurtigere komme hjem.
»Det næste logiske skridt er at bygge en fælles base på Månen, hvor man efter samme model som på ISS skifter folk ud hvert halve år og træner alle mulige rutiner med luftsluser og køretøjer efter forholdene på Månen,« siger Kjartan Kinch, der er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet.
På den måde kan astronauterne opdage problemerne et sted, hvor risikoen for fatale følger er mindre. Kristian Pedersen fra DTU Space bakker op.
»Helt enig (med Kjartan Kinch red.). Månen minder på mange måder om Mars, når vi snakker bemandet rumfart, men Månen er meget tættere på, så det er billigere, hurtigere og mere sikkert for astronauter,« siger han.
Kendt astrofysiker: Antarktis er varmere og vådere end Mars
En af de mere kendte kritikere af Elon Musk og SpaceX’s Mars-projekt er den amerikanske stjerneastronom Neil DeGrasse Tyson.
Ved World Government Summit 2018 i Dubai udtalte han, at han ikke tror på en kolonisering af Mars indenfor nærmeste fremtid af tre væsentlige årsager:
- Det bliver dyrt
- Der er ikke noget økonomisk incitament for investorerne
- Det er farligt
Samtidig fremhævede han, at Mars er mere ubeboelig end Antarktis, der må siges at være et af de mest ubeboelige områder på Jorden, og spurgte, hvorfor nogen skulle ville bo der?
»Antarktis er både varmere og vådere end noget sted på Mars. Alligevel er der ikke nogen, der efterspørger en lejlighed der,« sagde han til World Government Summit 2018.
Forskere: Tro på et bedre liv på Mars
Ifølge de danske forskere har Neil DeGrasse Tyson en pointe. Nemlig, at der er nødt til at være en stor efterspørgsel efter at bo på Mars, før der vil ske en egentlig kolonisering.
»Før større mængder mennesker flytter til Mars for at leve der, skal det også være sådan, at de tror på, at deres liv vil blive bedre på Mars end på Jorden. Man skal kunne leve godt på Mars, og der bliver nødt til at være noget økonomi i det,« siger Kjartan Kinch fra Niels Bohr Institutet.
»Der er nok på lang sigt indirekte profit i projektet, fordi den (raket-)teknologi, der skal udvikles vil kunne anvendes på/ved Jorden, Månen og asteroider. SpaceX gør det af samme grund, som de opsender en Roadster med Falcon Heavy: Det manifesterer SpaceX som ledende på området, hvilket markedsføringsmæssigt er helt essentielt,« skriver Kristian Pedersen, der er direktør for DTU Space, i sin mail til Videnskab.dk.
De danske forskere er altså ikke afvisende overfor en kolonisering af Mars, og det kan også godt være Elon Musk og SpaceX, der tager det første skridt – men de tror ikke på, at det kommer til at ske i 2024 – eller lige foreløbig.
