Torsdag aften lander Mars-køretøjet Perseverance efter planen blødt og elegant på overfladen af den røde planet.
Landingen bliver kulminationen på mange års forberedelser og en massiv investering på omkring 13 milliarder kroner. En investering, som bestemt ikke er risikofri, for hvis noget uforudset opstår, kan det hele ende i en dramatisk nedstyrtning.
»Landingen er helt klart det tidspunkt, hvor risikoen er størst for, at noget går galt,« fortæller Mars-forsker og lektor på Niels Bohr Institutet Kjartan Kinch, som selv har udviklet udstyr til missionen.
I anledning af Perseverances Mars-landing på torsdag får du her et overblik over de største succeser og fiaskoer i udforskningen af vores naboplanet, inspireret af en lignende artikel på Space.com.
\ Følg med og stil spørgsmål LIVE på Videnskab.dk
Vi bringer live-transmissionen fra NASA, og samtidig vil du i vores livechat have mulighed for at stille spørgsmål til to rumeksperter:
Den danske astronaut Andreas Mogensen og rumforsker Kjartan Kinch, som selv deltager i missionen.
Kun 40 procent af alle Mars-missioner har været en succes
En lang række missioner er siden 1960’erne fløjet forbi planeten, ligesom en række rumfartøjer er blevet sendt i omløb om Mars. Ingen bemandede fartøjer har endnu besøgt vores naboplanet, men NASA har planer om at sende mennesker til Mars i 2030'erne.
Overordnet set har »kun omkring 40 procent af alle missioner sendt til Mars af nogen rumorganisation været succesfuld« ifølge den amerikanske rumfartsorganisation NASA.
Tallet inkluderer dog også en række mislykkede missioner i 1970'erne, hvor udforskningen af Mars var i sin spæde start. Siden da er rejsen til Mars blevet mere sikker, påpeger Kjartan Kinch.
»Siden 90’erne har tallene set noget bedre ud, og hvis man kun fokuserer på NASA’s missioner til Mars, ser tallene endnu bedre ud,« siger Kjartan Kinch, der tilføjer, at Perseverance bruger næsten samme teknik som Nasa’s robotkøretøj Curiosity, der landede på Mars i 2012.
Kjartan Kinch er derfor også optimistisk på Perseverances vegne. Uanset hvad kommer Perseverance til at skrive sig ind i historien som det femte køretøj, som man forsøger at få til at lande på Mars.
1971: Sovjetiske semi-succeser
Det første menneskeskabte rumisenkram strejfede Mars’ overflade allerede i november 1971, da den sovjetiske rumsonde Mars 2 med faldskærm og landingsraketter lagde an til at lande på den røde planet.
Men rumsonden, der var på størrelse med et komfur, blev overfaldet af en gigantisk støvstorm, og dens næsten 56 millioner kilometer lange rejse fra Jorden endte på dramatisk vis ved, at Mars 2 styrtede ind i en klippevæg.
En smule mere succes havde den sovjetiske søster-sonde Mars 3, der i december 1971 kæmpede sig gennem samme støvstorm og faktisk umiddelbart overlevede landingen på Mars’ overflade.
Her begyndte den med det samme at fotografere, men efter bare 20 sekunder mistede det sovjetiske rumagentur kontakten til rumsonden, og vi har ikke hørt fra Mars 3 siden.
1976: Total Viking-power!
Lidt bedre gik det, da NASA i juli 1976 fulgte trop med, hvad der må kaldes den første rigtigt succesfulde landing på Mars. 20. juli 1976 landede rumsonden Viking 1 nemlig på Mars uden komplikationer.
3. september samme år ankom efternøleren Viking 2, der ligeledes dumpede ned på planetens røde klippestøv uden at tage skade.
Viking-missionen var dog ikke bare en rum-teknologisk succes. De to rumsonders arbejdsopgaver på Mars har også vakt stor videnskabelig interesse.
Viking 1 skulle undersøge, om der var basis for liv på planeten. Den indsamlede tre jordprøver fra planeten og gennemførte tre eksperimenter, hvor den ledte efter mikrober i prøverne.
Den fandt desværre ikke bevis på liv, men eksperimenterne diskuteres stadig i dag. En af prøverne viste dog et tegn på en biokemisk reaktion og dermed liv, forklarer den danske astronaut Andreas Mogensen:
»Det er jo nogle, der mener, at man fandt tegn på liv på Mars helt tilbage i 1976 med Viking-missionerne. Et af eksperimenterne havde enormt store udslag. Men de fleste forskere mente, at det var en kemisk reaktion frem for en biologisk reaktion.«
I naturvidenskaben plejer man at sige, at store opdagelser kræver en stor bevisbyrde, og derfor var det langt fra nok, at en enkelt prøve lavede et par udslag, pointerer Andreas Mogensen, der har en ph.d. i rumfartsteknologi og blev uddannet som astronaut hos Den Europæiske Rumorganisation (ESA) i 2009:
»Derfor kræver det også, at man har noget data, som er stensikkert, og det var det nok ikke dengang i 1976. Der er enorme kontroverser om det, netop fordi det her med at sige, at man har fundet liv, ville være en meget stor opdagelse,« forklarer han.
Søster-sonden Viking 2 lavede lignende eksperimenter, men fandt heller ingen beviser for mikrobielt liv. Viking 1 og Viking 2 lukkede ned i henholdsvis 1982 og 1980.
1997: Første Mars-bil bliver en kæmpe succes
Mens Viking-rumsonderne var stationære, nåede NASA et nyt gennembrud i 90’erne, da det amerikanske rumagentur landede rumbilen Sojourner på Mars 4. juli 1997.
Den lille sekshjulede rover, der var på størrelse med en skoæske, var den første mobile rumrobot, der landede på planeten. Selve missionen blev kaldt Mars Pathfinder, og den kommende Perseverance-mission kan ses som en videreudvikling af Pathfinder-missionen.
»Det var en teknologi-demonstrationsmission. Det var ikke en mission for at lave forskning, men for at vise, at man kunne lande en lille robot-bil, som kunne køre rundt og lave forskning. Det var for at vise, at teknologien fungerede, og at det var noget, man kunne gøre brug af i fremtiden,« forklarer Andreas Mogensen, der kalder missionen for en kæmpe succes.
Sojourner nåede dog kun lige at tøffe rundt på planeten i lige over to måneder, da signalet til den lukkede ned 27. september 1997.
Senere i samme årti havde NASA dog også en mindre succesfuld mission, da forskningsrobotten Mars Polar Lander, der havde kostet den nette sum af 195 millioner dollar, gik tabt på grund af en teknisk fejl.
Robotten blev opsendt i januar 1999 og nåede hele vejen til Mars i december samme år, men den styrtede ned, da den skulle til at lande på planetens sydpol.
2004: Spirit og Opportunity sætter nye standarder
Efter årtusindeskiftet har vi - og især NASA - til gengæld haft godt styr på Mars-missionerne. 2000’erne byder faktisk på den ene succeshistorie efter den anden.
Årtiet startede ganske vist lidt dårligt, da den britiskbyggede Beagle 2-lander, der var det første store europæiske Mars-håb, styrtede ned gennem Mars’ atmosfære og forsvandt sporløst juledag 2003. Rumsondens faldskærm og airbags havde tilsyneladende åbnet sig for sent.
Til gengæld fortsatte amerikanerne med at brillere. Efter Mars Pathfinder-succesen i 1997 hævede NASA barren med deres Mars Exploration Rovers-program, der indebar, at de sendte de to rovere - Spirit og Opportunity, der begge var på størrelse med en golfbil - mod Mars i 2003.
4. januar 2004 landede Spirit i et det store Gusev krater, mens Opportunity 24. januar landede sikkert på den anden side af Mars i et slettelandskab kaldet Meridiani Planum.
»Begge rovere fungerede over al forventning. De var designet til at køre rundt på Mars i 90 dage, men de endte med at køre i mere end 10 år,« fortæller Andreas Mogensen.
Den teknologiske triumf blev tilmed udbygget af en stor videnskabelig succes. Opportunity landede nemlig i et lille krater i slettelandskabet, hvor der en nærliggende klippeformation viste tydelige tegn på, at der havde været flydende vand på planeten.
»Spirit og Opportunity kiggede efter kemiske forbindelser i jorden på Mars for at finde tegn på, om der engang havde været flydende vand på overfladen. Og de fandt, at der er meget, der tyder på, at der har været flydende vand på Mars’ overflade,« forklarer Andreas Mogensen.
2008-2012: Soldrevet rumgenbrug og en nysgerrig rumbil
Phoenix-landeren er endnu en 2000’er-succes fra NASA. Den landede på Mars 25. maj 2008 og blev blandt andet bygget af resterne fra den kuldsejlede Mars Polar-mission og drevet af solenergi.
Phoenix tronede syv måneder på Mars’ nordpol, hvor den med sin karakteristiske robotarm gravede efter is, som den kunne undersøge for mikrobielt liv.
Mens den ikke fandt endelige beviser, gennemførte den målinger, der ifølge senere forskning viste, at ph- og salt-niveauerne i området var godartede over for biologisk liv.
Den seneste store succes i NASA’s Mars-missioner var da Curiosity-roveren landede 6. august 2012. Curiosity er på størrelse med en personbil, og den er stadig aktiv
Ligesom tidligere missioner har Curiosity bekræftet, at der er betingelser for liv på Mars. Derudover har også fundet tegn på flydende vand på planeten. Til sidst har den gennem snart 10 år beriget os med et hav af fortryllende billeder.
Perseverance bliver nyeste skud på stammen
Perseverance, der efter et halvt års rumrejse og mange års forberedelser, ifølge NASA’s plan lander på Mars i morgen 18. februar klokken 21.55 dansk tid, er det nyeste skud på stammen i perlerækken af Mars-missioner.
Ligesom mange af de tidligere landere og rovere skal Perseverance, der er en del af Mars 2020-missionen, gøre os klogere på, om der er liv på Mars.
Mars 2020 er en såkaldt sample-return-mission. Det betyder, at Perseverance skal indsamle prøver, som vil blive pakket ned og gemt til en fremtidig mission. En fremtidig mission – som endnu ikke er helt fastlagt – skal hente prøverne ned til Jorden til videre analyse.
Selvom Perseverance skulle finde flere tegn på liv, tror Andreas Mogensen ikke, at den vil give os endelige svar.
»Hvis vi finder tegn på liv med Perseverance, vil der stadig være debat om det, fordi det er en robot, som befinder sig på en anden planet 100 millioner kilometer fra Jorden. Der vil være spørgsmål til den måde, dataen er blevet samlet på, og der vil være spørgsmål til, om der ikke kan være andre forklaringer og så videre.«
»Men der er da en chance for, at vi finder tegn på liv. Det er den bedste chance, vi har haft,« vurderer astronauten.
Følg landingen live på Videnskab.dk
Inden vi kan gøre os forhåbninger om den slags fund, skal Perseverance dog først lige lande på Mars.
Her på Videnskab.dk dækker vi naturligvis landingen tæt, så gør endelig dine popcorn klar.
Vi bringer live-transmissionen fra NASA, og samtidig vil du i vores livechat have mulighed for at stille spørgsmål til to rumeksperter: Den danske astronaut Andreas Mogensen og rumforsker Kjartan Kinch, som selv deltager i missionen.
»For os, som har lagt mange års arbejde i at forberede missionen, bliver det en virkelig nervepirrende aften,« siger lektor og Mars-forsker Kjartan Kinch.
»Jeg tror, at det lykkes, men der er selvfølgelig altid en risiko,« lyder det fra Andreas Mogensen.
