Kig op i august: Mørket vender tilbage, Mælkevejen stråler, og en prominent meteorstorm topper

August er en dejlig måned at kigge op i. De lyse nætter slutter 8. august, hvor Solen om natten igen bevæger sig under 18 grader fra horisonten set fra Danmark.

Så bliver nattehimlen igen helt mørk.

Derfor er august i det hele taget en god måned at komme i gang med at lære stjernebillederne at kende. Vejret plejer at være ok, og mørket sætter ind i rimelig tid.

Jeg lærte mig selv stjernebillederne at kende, da jeg var 15-16 år tilbage i anden halvdel af 1980'erne. Dengang lærte jeg stjernebillederne at kende ved hjælp af et stjernekort.

I dag er det nemmeste at bruge en af de mange apps, man kan få til sin mobiltelefon. Jeg har selv installeret appen Night Sky, som er meget nem at bruge.

Svanen, Lyren og Ørnen

Det glæder mig stadig, når jeg genkender et stjernebillede som en gammel ven på himlen.

I august er det stadig Svanen, Lyren og Ørnen, der står flot først på natten. Senere på natten kommer Perseus, Kusken (med den klare stjerne Capella) og Tyren op i øst.

Tyren er et flot stjernebillede, hvor man også kan finde to stjernehobe, som tydeligt kan ses uden kikkert: Plejaderne og Hyaderne. Plejaderne ligner en lille Karlsvogn og Hyaderne ligner et V.

Mælkevejen

Mælkevejen står også flot på himlen i august.

Hvis man kommer et sted hen uden for meget by-lys, kan man se Mælkevejen som et svagt lysende bånd, der strækker sig hen over himlen gennem stjernebillederne Ørnen, Svanen, Cassiopeia, Perseus og Kusken.

Mælkevejen er en flad fordeling af stjerner – en stor pandekage med en diameter på cirka 100.000 lysår og en tykkelse på nogle hundrede lysår. Det er, fordi Mælkevejen er så flad, at man ser den som et bånd hen over himlen.

Solen befinder sig ca. 30.000 lysår fra centrum af Mælkevejen. Det hele roterer. Solen bevæger sig af sted med cirka 220 km/s i en nogenlunde cirkulær bane.

Et omløb tager omtrent 250 millioner år, så Solen har taget små 20 omløb i dens cirka 5 milliarder års levetid.

Hvis man ser Mælkevejen et sted, hvor der er rigtigt mørkt, eksempelvis fra Dark Sky Park Møn & Nyord, så kan man se mørke områder, hvor der tilsyneladende ikke er så mange stjerner.

Disse områder er i virkeligheden mørke, fordi der findes såkaldt interstellart støv mellem stjerner, som absorberer lyset fra stjernerne. Interstellart støv er små sammensatte partikler, der måske bedst kan sammenlignes med de partikler, der kommer ud af udstødningsrøret på en lastbil.

Ud over stjerner, gas og støv består galakser af store mængder mørkt stof, som vi ikke ved, hvad er.

Perseiderne

I ‘Kig-op’ har vi tidligere skrevet om meteorsværmen Aquariderne, der kom i maj måned. I august måned er der en noget mere prominent meteorsværm, nemlig Perseiderne, som har maksimum natten mellem 11. og 12. august.

Min kollega på Niels Bohr Institutet professor Uffe Grå Jørgensen har fortalt, at han som barn fik fortalt af sin far, at stjerneskud er takkerne, der falder af stjernerne, som bladene der falder af løvtræerne om efteråret.

Det er et smukt billede, men ikke helt sandt.

Det var den italienske astronom Giovanni Schiaparelli (1835-1910), der sidst i 1800-tallet fandt ud af den rette sammenhæng, nemlig at meteorsværme opstår, når Jorden bevæger sig gennem banerne for kometer.

I tilfældet med Perseiderne drejer det sig om kometen Swift-Tuttle, der kredser om Solen med en periode på 133 år. Når den er tættest på Solen, er den cirka i Jordens afstand fra Solen.

Her får Solens stråling materiale til at blive ‘blæst af’ kometens overflade, og når Jorden bevæger sig gennem denne sky af løsrevet kometmateriale, opstår der mange stjerneskud.

Hvert stjerneskud er altså en lille klump komet, der brænder op i Jordens atmosfære.

For at se dette fænomen skal man blot stille sig ud et mørkt sted og se i retning af Perseus. Der kan der om natten mellem 11. og 12. august under ideelle forhold komme helt op til 100 stjerneskud i timen.

Man kan se en video fra sidste års Perseide-meteorsværm her:

Giovanni Schiaparelli er i øvrigt mest kendt for sine observationer af planeten Mars. Han mente at kunne observere kanaler på Mars. Omkring slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet mente mange, at der var en avanceret civilisation på Mars, som havde bygget disse kanaler.

Det viste sig at være øjnene, der drillede. Der er nemlig ingen kanaler på Mars.

Venter på et gult stjerneudbrud

I sidste måneds ‘Kig op’ skrev vi om den gule stjerne T Coronae Borealis (T CrB), som står i stjernebilledet Nordlig Krone til venstre for Karlsvognen, hvor vi venter på, at den går i udbrud.

I skrivende stund er den endnu ikke gået i udbrud (som det vi kalder en Nova), så vi venter stadig i spænding på, at det skal ske.

Jeg er selv involveret i et program, hvor vi observerer stjernen med det Nordisk Optiske Teleskop på La Palma.

I starten af august tager jeg ned til det Nordisk Optiske Teleskop sammen med en gruppe af astronomistuderende fra universiteterne i København, Århus, Odense, Ålborg og fra DTU i Lyngby.

Vi håber på, at Nova-udbruddet sker, mens vi er ved teleskopet, så vi kan observere et sådan helt nyt Nova-udbrud i stor detalje.

Planeterne

Når man har lært sig stjernebillederne at kende, er det meget nemmere at få øje på planeterne som meget klare ‘stjerner’, der vandrer hen over himlen.

Ordet ‘planet’ betyder netop ‘vandrende stjerne’.

Tilbage i 1988 stod Jupiter i stjernebilledet Tyren, og det gør den nu igen. Siden jeg lærte stjernebillederne at kende dengang i 1980’erne, har Jupiter taget turen rundt på himlen tre gange.

En omgang tager 12 år for Jupiter. Mars står tæt på Jupiter, så man vil kunne se de to planeter tæt på hinanden i nærheden af stjernen Aldebaran i Tyren.

I august kommer Tyren først over horisonten efter midnat. Sidst på natten kommer Saturn også op på himlen i øst i stjernebilledet Vandmanden.

Den 21. august står Månen og Saturn meget tæt på hinanden (cirka en halv grad).

Månen og Solen

Der er nymåne 3. august og fuldmåne 19. august.

Solen er nært maksimum i sin 11-årige aktivitetscyklus, som hænger sammen med udviklingen af Solens magnetfelt.

Det betyder, at vi kan forvente mange solpletter og gode muligheder for at se nordlys også i august.