Kig op i november: Fang en nabogalakse i kikkerten og se en supermåne
Månen lægger vejen tæt forbi Jorden og blænder for en mindre stjerneskudsregn. Senere på måneden er chancerne bedre, hvis vejret er med os.
\ Automatisk oplæsning
Månen lægger vejen tæt forbi Jorden og blænder for en mindre stjerneskudsregn. Senere på måneden er chancerne bedre, hvis vejret er med os.
Jeg har altid fundet november smådeprimerende. Bladene falder af træerne, og foråret er uoverskueligt langt væk.
Henrik Nordbrandt skrev ligefrem et digt, ÅRET HAR 16 MÅNEDER, der bruger november som billede på det grå og kedelige vinterhalvår i Danmark:
»Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.«
Heldigvis kan vi glæde os over, at mørket giver adgang til at studere fænomener på himlen, når vejret altså tillader det.
Et par enkelte skyfrie nætter på de rigtige datoer er alt vi behøver for at opleve både stjerneskud, nabogalakser og vores Måne ’helt tæt på’.
\ Kig op: Din månedlige guide til stjernehimlen
I begyndelsen af hver måned kan du her på Videnskab.dk læse en ny artikel i serien Kig op, der giver overblik over højdepunkterne på den kommende måneds stjernehimmel.
Artiklerne skrives på skift af forskere og stjerneformidlere fra Syddansk Universitet, Ole Rømer Observatoriet på Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Astronomerne håndplukker de allermest spændende begivenheder på himlen, krydrer med interessante fakta og fascinerende historier, og så guider de naturligvis til, hvordan du kan se det meste med det blotte øje eller en kikkert.
Du vil hver måned også kunne læse om tidspunkterne for solopgang og solnedgang, nymåne og fuldmåne, samt hvor på himlen du kan se planeterne.
Tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev om rummet, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste artikler i Kig op-serien!
Supermåne
En af de fænomener vi kan glæde os over er supermånen. Supermåne er, når der er fuldmåne samtidig med, at Månen er tættest på Jorden.
I 2025 er der hele tre supermåner: Oktober, november og december.
Annonce:
Månen kredser om Jorden i en elliptisk bane, og afstanden til Jorden varierer derfor fra et maksimum på cirka 406.120 km til et minimum på 357.379 km.
Månen er i sit nærmeste punkt den 5. november kl. 23.27 og fuldmånen falder 5. november 14.19 dansk tid. Når fuldmånen ses som en supermåne, er den cirka 30 procent større på himlen, end når den er i sit fjerneste punkt.
Næste gang fuldmånen falder tæt på er, når Månen er i sit fjerneste punkt er 1. juni næste år. Til den tid vil Månen se markant mindre ud, end den plejer.
Meteorstorme
Der er hele to meteorstorme i november. Leoniderne og Tauriderne.
Leoniderne har maksimum 17. november, som falder tæt på nymåne, så der burde være gode chancer for at se stjerneskud, hvor vejret tillader det.
Man kan forvente op til 15 stjerneskud i timen (altså ét hvert fjerde minut). Leoniderne kommer, når Jorden bevæger sig ind i resterne fra halen af kometen Tempel-Tuttle.
Tauriderne er en mindre prominent meteorstorm, som har maksimum 5. november – samtidig med fuldmånen, så de er sværere at se. Tauriderne er relateret til halen af kometen Encke.
Annonce:
Andre spændende objekter på himlen
I november er der flere interessante objekter, som står godt på himlen. Orion begynder at komme op sidst på natten.
Om morgenen står den flot på himlen. Her kan man særligt bemærke Orion-tågen og måske endda Hestehovedtågen.
Jeg har selv haft fornøjelse af et fotografere de to fra min baghave i Herlev med et lille Seestar S50 teleskop:
Man kan også se vores to nabogalakser M31 (Andromedagalaksen) og M33 (Trekantgalaksen).
De to galakser er faktisk kæmpe store på himlen – større end fuldmånen. Her er et billede af M33 (Trekantgalaksen) også taget med Seestar S50 fra min baghave i Herlev.
Andromedagalaksen og Trekantgalaksen er sammen med Mælkevejen de tre største galakser i det, vi kalder den ’Lokale Gruppe’ af galakser.
\ Læs også
Man kan tænke på den Lokale Gruppe som den landsby af galakser, Mælkevejen tilhører.
Annonce:
Den Lokale Gruppe har en udstrækning på omkring fem til ti millioner lysår, og den består af i alt cirka 80 galakser, hvoraf langt de fleste er nogle små dværggalakser.
Den Lokale Gruppe er et bundet system (ligesom Mælkevejen og Solsystemet er bundne systemer), som ikke udvider sig sammen med resten af Universet.
Planeterne
Blandt planeterne er Venus og Jupiter de mest iøjnefaldende i november. Venus kan ses om morgenen i øst, mens Jupiter stiger op i løbet af aftenen og står flot i lang tid.
I denne måned kan vi også mindes, at det var i november 1676, den danske astronom Ole Rømer for første gang målte lysets hastighed ved at observere Jupiters måner. 350 års jubilæet for denne opdagelse fejres næste år.
Saturn kan også ses mod vest, men den er mindre prominent.
Sol og Måne
I starten af november står Solen op klokken 7.15. I oktober-udgaven af Kig op stod der, at Solen stod op klokken 7.12. Det er på grund af overgang fra sommertid til vintertid, at de to tal er så tæt på hinanden.
Solen går ned klokken 16.29 i begyndelsen af måneden, mens den i slutningen af november står op klokken 8.13 og går ned 15.43.
Annonce:
I Esbjerg og Rønne skal du lægge henholdsvis 16–17 minutter til og trække ti minutter fra disse tider.
Som nævnt er Månen fuld i starten af november, mere præcist 5. november klokken 14.29, mens den er ny 20. november klokken 11.48.
\ Gode råd til stjernekiggere
- Tjek vejrudsigten: Hvis der er helt overskyet, er chancen for at se stjerneskud eller andet spændende på himlen lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud og himmellegemerne tydeligere, når Månen ikke er på himlen.
- Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal. Alternativt find et sted, hvor huse, bygninger eller træer skygger for lys fra gadelamper.
- Giv dig tid: Efter omkring et kvarter i mørket er øjnene markant bedre til at se lyssvage stjerner, satellitter eller stjerneskud.
Hvis du er ude efter at se stjerneskud, så:
- Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
- Læg dig ned på ryggen eller i en liggestol: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
Udstyr
Man kan sagtens nyde himlen uden at have en stor astronomisk kikkert. Nedenstående udstyr kan øge udbyttet uden at vælte budgettet:
- En stjernekigger-app til mobilen eller programmet Stellarium til computeren.
- Et drejbart stjernekort, der kan vise, hvilke stjernebilleder der kan ses på himlen i årets løb og på ethvert tidspunkt af natten. Man kan søge på nettet under ‘drejbart stjernekort’.
- Københavns Universitets Almanak ’Skriv og Rejsekalender’, der angiver, hvornår Sol, Måne og planeter står op og går ned.
- Fuglekikkert eller udsigtskikkert på stativ. Stativet er vigtigt for at få et roligt billede, og det er bedst, hvis kikkerten kan forstørre 20-60 gange. Med en sådan kikkert kan man se Månens kratere, Saturns ringe, Jupiters fire store måner og meget andet.
Hvis man ønsker at købe en astronomisk kikkert, kan man med fordel kontakte den lokale amatørastronomiske forening. Her kan man normalt finde god hjælp til at vælge et godt amatørteleskop og vejledning til at bruge det.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
