Kig op i april: Nu lysner det! Forårstrekanten er tilbage og bringer to særlige stjernebilleder med sig

Jeg elsker april.

Når vi lægger årets første måneder bag os og når til april, er det som at komme ind i varmen efter en lang gåtur i regn og blæst.

Ikke bare bliver det varmere, men livet myldrer frem overalt med blomster og blade på træerne. Og for nattehimlen er april også skøn.

Vi er lige efter forårsjævndøgn, og nætterne er stadig lange, så man kan komme ud og se noget – også ved anstændige klokketimer og uden at fryse ørerne af.

Du kan for eksempel opleve en af de meteorstorme, som mennesker har observeret i allerlængst tid. Eller prøve at finde et af aprils mere ’eksotiske’ stjernebilleder, som vi sjældent kan se heroppe mod nord.

Eksotiske stjernebilleder

Jeg forbinder aprils nattehimmel med Løven og Jomfruen. De er for mig lidt eksotiske stjernebilleder, fordi de ikke ses ret mange nætter oppe på vores breddegrader. Jomfruen er også ’mit’ stjernetegn, da jeg er født knap et halvt år senere (sidst i august). De mest iøjnefaldende stjerner er Spica i Jomfruen og Regulus i Løven.

Disse to klare stjerner kaldes sammen med Arcturus i Bjørnevogteren (til venstre for og under Karlsvognen) forårstrekanten. Det er også nu, vi siger farvel til de flotte vinterstjernebilleder Tyren og Orion, som vi først ser igen, når vinteren vender tilbage.

Meteorstorme

Meteorstormen Lyriderne kan ses med maksimum omkring 21.-22. april.

Lyriderne er rester efter kometen Thatcher (det betyder tækker – en, der lægger stråtage – på engelsk). Lyriderne er en af de storme, vi har evidens for, at folk har set længst tilbage i tiden.

Der findes optegnelser fra kinesiske ’astronomer’ fra omkring 700 f.v.t., der omtaler denne meteorstorm. Disse optegnelser findes i den såkaldte ’Zuo Zhuan’; kinesiske annaler, der dækker perioden 722 til 468 f.v.t.

Vi kan forvente cirka 10 klare stjerneskud i timen i retning af Lyren.

Under forberedelsen til denne artikel faldt jeg over en lignende tekst fra 1937 skrevet i tidsskriftet Nature. Den beskriver både antallet af lyse timer, Månens faser, og hvilke planeter og stjernebilleder, april 1937 bød på. Den kan læses her.

Jeg har altid fundet en glæde ved, at stjernehimlen er noget, vi har fælles på tværs af tid og rum.

Glæden over stjernehimlen kan vi genfinde i alle kulturer til alle tider. Et smukt eksempel er hos Homer (og her er vi omtrent ligeså langt tilbage i tiden som den først kendte observation af Lyriderne), hvor man i Iliadens 8. bog kan læse:

»Som når stjernerne stråler omkring den klare måne

på himlen, når luften er vindstille,

og alle tinder og fjeldrygge træder frem

og også dalene; og himlen åbner sig,

fuld af stjerner uden tal,

og hyrdens hjerte glædes.«

Se to galakser støde (næsten) sammen

Hvad der står i artiklen i Nature fra 1937 om interessante objekter på himlen, som kan ses med kikkert, er stadig sandt: Den flotte galakse M51 står i stjernebilledet Jagthundene lige under håndtaget i Karlsvognen.

Den er særligt god at se i april, da natten er mørk, og den står højt på himlen.

M51 kaldes også Malmstrømsgalaksen. Det er en af de tåger, folk har været fascineret af længe. Du kan se en skitse tegnet af jarlen af Rosse i 1845 herunder.

M51 er i virkeligheden to galakser, som er ved at støde sammen. Sådanne galaksesammenstød er noget, der sker relativt hyppigt i verdensrummet, og de giver anledning til nogle af de mest imponerende himmelske fyrværkerier, vi kender til.

Det gør mig også en kende trist at læse teksten i Nature fra 1937. Man kan ikke lade være med at tænke, at de ikke vidste, hvad de stod foran dengang i 1937.

Det er lidt som nu, hvor tiderne igen er urolige. Man kunne ønske, at fællesskabet omkring glæden ved det skønne og gode i verden kunne lede os ad mere fredelige stier, men det er nok for meget at forlange.

Det er stadig interessant at overveje, hvad det betyder for os at dvæle ved fænomenerne på firmamentet (stjernehimlen).

Der er en meget spændende bog med titlen 'Masks of the Universe' skrevet af den engelske astronom Edwards Harrison. Her diskuterer han netop, hvordan folk har tænkt om universet gennem tiderne, og hvad det har betydet for dem. Den bog kan anbefales.

Månen og planeterne

Fuldmånen falder tidligt, 2. april, hvilket bevirker, at der i maj er hele to fuldmåner.

Venus står flot om aftenen og kan ses tæt på Plejaderne, særligt midt i april. Mars, Jupiter og Saturn kan også ses i april.

Jeg anbefaler, at man installerer en app på sin telefon. Jeg bruger selv ’nightsky2’ til hurtigt at finde planeterne.

Solen og Månen

1. april står Solen op kl. 6.40 og går ned 19.47. Dagens længde er tiltaget med mere end seks timer.

30. april står Solen op 05.29 og går ned 20.45. Vi har fået to timer mere, så det går stærkt – lyset vinder frem.

De fire tidspunkter gælder for Danmarks geografiske centrum i det vestlige Sjælland. Læg derfor lidt til tallene, hvis du bor længere vestpå, eller træk lidt fra, hvis du bor østpå.

Som nævnt er Månen fuld i starten af april, mere præcist 2. april kl. 04.10, mens den er ny 17. april kl. 13.54.