Hvis alt går efter planen, får verdens astronomer snart glæde af et nyt, stort rumteleskop. Men det er hverken amerikanske NASA, europæiske ESA eller kinesiske CNSA, der står bag. I stedet finansieres rumteleskopet Lazuli af den velgørende fond Schmidt Sciences.
Fonden har sine penge fra den 70-årige tidligere Google-direktør Eric Schmidt, der er god for 36 milliarder dollar. Han kan godt undvære den halve milliard dollar (godt tre milliarder kroner), der er sat af til rumteleskopet.
Lazuli får et spejl på tre meter, og det bliver udstyret med den nyeste sensor-teknologi. Dermed bliver det langt bedre end NASA’s berømte Hubble-teleskop, der har et spejl på 2,4 meter.
»Det er spændende og skønt, at vi får et nyt, stort rumteleskop. Det mest spændende er selvfølgelig, om vi med teleskopet vil opdage noget nyt, vi ikke har set før,« siger professor Johan Fynbo fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universet.
\ Om Eric og Wendy Schmidts støtte til videnskaben
Eric Schmidt, tidligere administrerende direktør for Google, er en af verdens rigeste personer ifølge den finansielle data- og medievirksomhed Bloomberg.
Sammen med sin hustru, Wendy Schmidt, har han i mange år støttet videnskab, skriver Science: De grundlagde Schmidt Ocean Institute, og for nyligt var de blandt bidragyderne til et tilsagn på 1 milliard dollar til opførelsen af en enorm ny partikelaccelerator ved CERN’s partikelfysiklaboratorium i Schweiz.
Udover astrofysik støtter Schmidt Sciences også forskning i kunstig intelligens, biologi og klimavidenskab.
»I 20 år har Eric og jeg drevet filantropi med det formål at udforske nye grænser – hvad enten det er i dybhavet eller i de dybe forbindelser, der knytter mennesker og vores planet sammen – og vi har forpligtet vores ressourcer til nyskabende forskning, der rækker ud over, hvad der typisk finansieres af regeringer eller den private sektor,« udtaler Wendy Schmidt i en erklæring ifølge arstechnica.com.
Kilde: Science/ Arstechnica
Lazuli kan se infrarødt
500 millioner dollar er mange penge, men også mindre, end så store rumteleskoper typisk koster. Lazuli bliver billigere og kan hurtigere blive klar til opsendelse, fordi folkene bag er villige til at tage chancer.
Det fire tons tunge rumteleskop skal ikke testes så ekstremt grundigt, som NASA eller ESA ville gøre det. Det betyder, at det kan blive klar på nogle år i stedet for årtier. Hos Schmidt Sciences satser de på, at teleskopet opsendes før 2030.
\ Schmidt Science finansierer fire nye teleskoper
Rumteleskopet Lazuli bliver en del af The Eric and Wendy Schmidt Observatory System, der også omfatter de tre jordbaserede observatorier Argus Array, Deep Synoptic Array og Large Fiber Array Spectroscopic Telescope. Disse teleskoper skal overvåge himlen og blandt andet finde mål for rumteleskopet.
Planerne blev annonceret ved det halvårlige møde for medlemmerne af den amerikanske astronomiforening The American Astronomical Society.
Fælles for teleskoperne bliver, at observationstid på teleskoperne ifølge Science vil være åben for forskere fra hele verden, og data fra dem stilles frit til rådighed for alverdens astronomer. Der er desuden indgået aftaler med universiteter, som skal stå for driften af de jordbaserede systemer, og produktionen af komponenter til teleskoperne er gået i gang ifølge New York Times.
»Med Schmidt Observatory System muliggør vi flere tilgange til at forstå det enorme univers, hvor vi samtidig er forvaltere af en levende planet,« udtaler Wendy Schmidt i en erklæring ifølge arstechnica.com.
Kilder: Science/ The New York Times
Som Hubble-teleskopet vil rumteleskopet Lazuli kunne bruges til mange forskellige former for astronomi, men det vil være særligt egnet til at studere enorme kosmiske eksplosioner som for eksempel supernovaer (eksploderende stjerner) og kilonovaer (kolliderende neutronstjerner).
»Der er flere ting, der ser meget interessante ud. For eksempel, at teleskopet ikke kun ser synligt lys, men også langt ud i det infrarøde område. Det er vigtigt og noget, vi har manglet,« siger Johan Fynbo.
»I det infrarøde kan vi se eksplosioner i det tidlige univers. Vi vil også bedre kunne se, hvad der sker i støvede områder, fordi infrarødt lys kan trænge igennem støvet.«
Hurtigt på plads
Når der pludselig dukker noget nyt op på himlen, gælder det om at være på pletten og foretage målinger fra starten, så man kan se eksplosionen udvikle sig. Et rumteleskop skal dreje sig i den rigtige retning så hurtigt som muligt.
Lazuli-teleskopet vil være klar til observationer på mindre end fire timer, og forskerne håber på at komme helt ned på halvanden time. Det er langt hurtigere, end rumteleskoperne Hubble og James Webb kan klare det.
I forhold til Hubble-teleskopet hjælper det også, at Lazuli har et større synsfelt – det kan se et større område af himlen – og at det sendes ud i en meget elliptisk bane, hvor afstanden til Jorden vil variere mellem 70.000 km og 285.000 km.
I sådan en bane får teleskopet et meget bedre udsyn til universet end Hubble, der kredser rundt mindre end 500 km oppe. Så langt nede vil Jorden tit være i vejen for observationerne.
\ Måske kan DTU hjælpe
Måske kan danske universiteter og virksomheder også bidrage til rummissionen Lazuli. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan for eksempel levere de navigationskameraer, som rumteleskopet skal bruge til at finde sin retning i rummet. Endnu har Schmidt Sciences dog ikke banket på døren:
»Dem har jeg ikke hørt fra. Men det er netop den slags missioner, vi er eksperter i,« lyder den korte melding fra professor John Leif Jørgensen fra DTU Space.
Tilbage til renæssancen
Rumteleskopet bliver desuden i stand til at tage billeder af store planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, de såkaldte exoplaneter. Så Johan Fynbo glæder sig til, at det kommer i brug, men han har blandede følelser omkring, at det er en milliardær og ikke offentlige organisationer, der finansierer det nye rumteleskop.
»Det er prisværdigt, at han bruger penge på videnskab. Men det er også, som om vi er ved at vende tilbage til renæssancen. Det er lidt trist,« siger han med henvisning til en tid, hvor astronomien blomstrede op, fordi rigmænd var mæcener for astronomer.
For eksempel finansierede kong Frederik 2. Tycho Brahes observatorier Uranienborg og Stjerneborg på Hven, den tysk-romerske kejser Rudolf 2. støttede Johannes Kepler i Prag og Galileo blev finansieret af Medici-familien i Firenze.
Men Johan Fynbo håber ikke, at det ender sådan, at videnskab bliver prioriteret så lavt af nationalstaterne, at forskerne er afhængige af milliardærernes skiftende luner.
