Hvor er Halleys komet, og hvornår kan vi se den igen?

I lige netop disse uger kan du være heldig at spotte komet C/2022 E3 ZTF på februars mørke nattehimmel.

En anden og endnu mere berømt af slagsen er Halleys komet, som nogle kan se på himlen hele to gange i løbet af deres liv.

Men hvad ved vi egentlig om den ikoniske Halleys komet? Hvor langt væk i rummet flyver den? Og hvor gammel er den? Det, og meget andet om kometer, har vores læser Jan, der er fængselslærer, undret sig over sammen med sin kursister og skrevet til Spørg Videnskaben om.

De spændende spørgsmål har vi taget med videre til astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space.

Afslører kometers frosne kerne

Senest Halleys komet fløj mellem Solen og Jorden og kunne ses på himlen var i 1986, og her fangede Michael Linden-Vørnle synet af den kendte komet.

»Da Halleys komet nærmede sig i 1986, blev der sendt flere rumsonder afsted mod den. De skulle for allerførste gang vise os, hvordan en komets kerne ser ud,« fortæller Michael Linden-Vørnle.

»Det var banebrydende og bekræftede den idé, man havde om kometer. Nemlig at de består af is, sten og støv, og ligner aflange klippeblokke, hvor strømme af gas og støv skyder ujævnt ud som jetstråler fra kometens kerne,« forklarer han.

Halleys komet når sit fjerneste punkt i år

Kometer siges at være dybfrosne rester, fra dengang Solsystemet blev til for cirka 4,6 milliarder år siden. Og det gør, at Halleys komet er oldgammel.

Den bruger omkring 76 år på at bevæge sig hele vejen rundt i sin elliptiske bane om Solen, og vil sandsynligvis nå det fjerneste punkt fra Solen i slutningen af i år. Hvilket er en afstand på omkring 5,3 milliarder kilometer.

»Kometer er aktive objekter, og deres baner er ikke fuldstændig stabile. Det gælder også for Halleys komet,« siger astrofysikeren.

»Når kometerne kommer tæt på Solen, bliver de varmet op, og gas og støv siver ud af dem. Fordi det strømmer ud som jetstråler, kan det virke som en motor, der kan påvirke kometens bane. Men vi har dog en klar forventning om, hvornår vi ser Halleys komet på himlen igen,« påpeger han.

Dukker op i forhistorien

Halleys komet var den første komet, man fandt ud af, er periodisk, og som bevæger sig i en bane om Solen. Det opdagede den engelske astronom Edmond Halley i 1705, da han ved hjælp af Newtons love beregnede sig frem til, at kometen ville vise sig hvert 76. år.

Og ser vi endnu længere tilbage i historien, dukker Halleys komet op flere gange.

Ifølge historiske optegnelser fra Kina er Halleys komet blevet observeret omkring år 240 før vor tidsregning. Og igen i år 1066 er den blevet spottet.

»Man kan se Halleys komet vævet ind i det berømte Bayeux-tapet fra Wilhelm Erobreren. Han ønskede at erobre England, og da Halleys komet viste sig på himlen omkring det tidspunkt i år 1066, så han den som et tegn på, at invasionen ville lykkes. Ellers er synet af kometer førhen blevet tolket som et varsel om noget slemt,« fortæller Michael Linden-Vørnle.

Nedtælling

Vi må væbne os med tålmodighed, inden det bliver muligt at øjne Halleys komet igen. Der går nemlig omkring 38 år endnu, før den i 2061 vil fare forbi mellem Solen og Jorden.

I mellemtiden vil andre kometer suse over himlen og lyse op. Både nogle, som minder om Halleys komet, og nogle, som aldrig har vist sig i menneskehedens historie før.

»Hvis man bruger en kikkert, kan man jævnligt se kometer her fra den nordlige halvkugle, hvor Danmark ligger. Men der kan godt gå 10 år mellem, at der kommer store, klare kometer, som vi kan se med det blotte øje,« forklarer Michael Linden-Vørnle.

Dem, vi ser tydeligt på himlen, er typisk kometer, som kommer forbi Jorden med flere tusinde års mellemrum. Det er dem, der kaldes langperiodiske kometer, såsom den berømte komet Hale-Bopp fra 1997 og kometen C/2022 E3 ZTF, der viser sig i øjeblikket, og som ikke har været så tæt på Jorden, siden der fandtes neandertalere for omkring 50.000 år siden.

»De langperiodiske kometer kommer direkte ude fra Oort-skyen, som er depoter af is- og stenkerner, der ligger rundt om Solsystemet. Når kometer kommer derfra, indeholder de masser af is, der kan fordampe og skabe en sky omkring selve kometkernen,« fortæller astrofysikeren.

Solen spiser Halleys komet

I virkeligheden er kometerne kulsorte og viser sig kun som lysende objekter, når de nærmer sig Solen og varmes op.

»Solens påvirkning skubber materialet af gas og støv, som siver ud af kometen, væk, og det er det, vi ser som kometens hale. Så hver gang kometen kommer forbi tæt på Solen, mister den altså noget af sin masse,« forklarer Michael Linden-Vørnle.

»Halleys komet får spist nogle meter af sin kilometer-lange overflade, hver gang den er tættest på Solen i sin bane. Men der vil formentlig gå rigtig lang tid, før den ender som enten en død komet eller går i opløsning,« konstaterer han.

Kometer kan slå os ihjel

Når kometer dør, enten ved at blive opløst af Solen eller svæve rundt uden mere materiale, der kan forlade kernen, har det ikke nogen konsekvens for os på Jorden eller resten af Solsystemet, beroliger Michael Linden-Vørnle.

Men de levende af slagsen, som vi nyder synet af, når de lysende flyver forbi, kan i værste fald blive menneskehedens undergang.

»Vi er lidt bekymrede for kometer, fordi der er sandsynlighed for, at de kan ramme Jorden, ligesom asteroider. Men kometer kommer mere uvarslet og kan være svære at få øje på tidligt, fordi de er så sorte, som noget kan være. Derfor er vi nødt til at forholde os til dem, hvis vi vil sikre, at de ikke slår os ihjel en dag,« slutter Michael Linden-Vørnle.

Tak til Jans kursister for de mange gode spørgsmål. Vi sender igen en T-shirt til jer.

Du kan også stille et spørgsmål til forskerne ved at skrive til sv@videnskab.dk. Hver uge besvarer vi et nyt, og du kan se alle de sjove spørgsmål og svar i Spørg Videnskabens bugnende arkiv.