Komet kan snart ses på himlen igen efter 50.000 år

Netop nu er en sjælden komet fra fortiden ved at indfinde sig på himlen.

Det drejer sig om kometen med det lidt specielle navn C/2022 E3 (ZTF), der egentlig blot er et katalog nummer, der fortæller, at kometen første gang blev set fra Jorden i marts 2022.

ZTF er en forkortelse for Zwicky Transient Facility, som var det observatorium, der opdagede kometen.

Det er en meget sjælden gæst, der nu nærmer sig det indre solsystem. Astronomernes første vurdering lød på, at kometen har besøgt os for omkring 50.000 år siden – på en tid, hvor neandertalerne måske har rettet blikket mod himlen og fået øje på den himmelske gæst.

Lidt længere nede i artiklen får du en guide til, hvor du skal kigge hen og hvornår for at spotte kometen.

Kometens bane er endnu usikker

Vurderingerne af kometens bane er endnu meget usikre. Det er muligt, at kometen bevæger sig i en meget aflang ellipsebane, hvis fjerneste punkt fra Solen ligger langt ude i Solsystemet.

Da målingerne endnu er usikre, er der også den mulighed, at kometen følger en åben bane, der kun fører den forbi Solen en enkelt gang for derefter at forsvinde ud i det interstellare rum. En sådan bane er en hyperbel.

Det ser dog ud til, at banen for den nye komet ligger lige på grænsen mellem ellipse og hyperbel, og derfor nærmest er en såkaldt larabelbane.

Der er dog virkelig tale om en gæst fra det meget fjerne ydre solsystem kaldet Oortskyen, der ligger langt uden for Plutos bane.

Vi har oplevet et lignende møde for ikke længe siden, da det interstellare objekt ‘Oumuamua krydsede forbi os og forsvandt videre ud i det ydre rum.

\ Læs mere

Nyt studie kan afsløre, hvordan rum-objektet ‘Oumuamua fik sin bizarre cigarform

Men lad os lige først se på, hvilke himmellegemer kometerne egentlig er.

Kometer består af stof fra det unge solsystem

Kometerne har deres oprindelse i Oortskyen langt ude i det ydre solsystem.

De udgør det helt oprindelige stof fra det unge solsystem. Derude er de blot små iskloder helt uden den hale, vi forbinder med kometer.

De er så langt fra Solen, at de let kan påvirkes af tyngdekraften fra stjerner, der med millioner af års mellemrum kommer tæt på Solen, og det kan let føre til, at nogle sendes indad med retning mod det indre solsystem.

Her vil sollyset gradvist fordampe en lille klode jo nærmere, den kommer det indre solsystem, hvor den så omgiver sig med en slags atmosfære kaldet komaen, der gradvist blæses bort fra Solen af trykket fra sollyset.

Komaen kan være grønlig grundet gasser som cyanid (CN).

Vi har fået dannet en komet, der i en aflang ellipsebane om Solen vil nærme sig det indre solsystem og Jorden.

Undervejs bliver den gradvist varmet mere op af sollyset, så den fordamper yderligere og danner mere atmosfære. Disse dampe udgør nu kometens hale. Der findes to slags haler, nemlig støvhaler og gashaler.

Vi har i årenes løb haft mange besøg af mere eller mindre lysstærke kometer. Den mest berømte er nok stadig Halleys Komet, der kredser om Solen på 76 år.

Ved kometens seneste besøg i 1986 fløj den europæiske rumsonde Giotto forbi kometen i en mindsteafstand på 596 km. Giotto viste os de første nærbilleder af en komet.

Kometen kommer nærmere

Da den nye komet blev opdaget 2. marts 2022, var den 640 millioner km fra Solen, og da man allerede her kunne se svag koma omkring den, var det klart, at der var opdaget en komet og ikke en asteroide.

Kometen bliver nu nøje fulgt. I december udviklede den gradvist en grønlig koma med en hale af støv og en udstrakt gashale, der strakte sig over 2,5 grader på himlen – til sammenligning måler fuldmånen ½ grad.

På himlen bevægede kometen sig nu forbi stjernebillederne Bootes, Dragen og Lille Bjørn på den nordlige himmel, hvor den på et tidspunkt var blot 10 grader fra Polarstjernen i Lille bjørn.

Guide: Sådan ser du den nye komet

12. januar når kometen sit nærmeste punkt til Solen, kaldet perihel, hvor afstanden er 166 millioner km.

Endelig kommer kometen nærmest Jorden 1. februar, hvor afstanden nu er blot 42 millioner km. Kometen vil nu være så klar, at den netop kan ses med det blotte øje.

Men det er nok en bedre ide at søge efter kometen med en god amatørkikkert. Det kræver naturligvis også en helt klar nattehimmel. Kometen er på dette tidspunkt stadig på den nordlige himmel i stjernebilledet Camelopardalis – på dansk Giraffen – ikke langt fra Polarstjernen.

På hjemmesiden heavens-above kan du indtaste din position og følge med i, hvor kometen C/2022 E3 ZTF befinder sig på forskellige datoer.

På grund af fuldmåne kan det for os på den nordlige halvkugle også være en ide at kigge efter kometen i den sidste uge af januar, når kometen passerer mellem stjernebillederne Store Bjørn (Karlsvognen) og Lille Bjørn (der til forveksling ligner Karlsvognen).

Det forklarer astronom Nicolas Biver fra Paris Observatory i en artikel i mediet ScienceAlert.

10.-11. februar vil kometen passere tæt forbi Mars, der befinder sig i stjernebilledet Tyren. Endelig går turen den 13.-15. februar lige hen over den klare stjernehob Hyaderne i Tyren.

Kometen bliver fulgt tæt

Der er ingen tvivl om, at den nye komet vil blive fulgt med største interesse af astronomerne, der både vil levere gode billeder og fortsat mere præcise data for kometens bane.

På den måde kan vi få at vide, om kometen kommer tilbage om lang tid – eller om den – ligesom ‘Oumuamua forlader Solsystemet på en rute ud i det interstellare rum.

Også for amatørastronomerne og alle os andre venter der et par spændende måneder med at holde øje med, hvordan kometen udvikler sig og bliver mere lysstærk, alt imens den bevæger sig hen over vinterens nattehimmel, hvor vi måske kan opleve en gradvist større komethale, når kometen runder Solen.