Siden 1969, hvor Neil Armstrong som det første menneske satte fod på Månens overflade, har der kun været få missioner til den store planetlignende sten.
Det skyldes blandt andet, at NASA, efter deres sejrsmission med Apollo 11 under månekapløbet med Sovjetunionen, ikke har prioriteret flere rejser til Månen.
\ Historien Kort:
- Elon Musk og Donald Trump vil sende mennesker i et loop rundt om Månen i 2018.
- Det er før, NASA ellers havde planlagt en bemandet mission i 2021.
- Fremskyndelsen øger risikoen for fejl, da rumfartøjet ikke kan nå at blive testet tilstrækkeligt, påpeger danske rumforskere.
Men nu vil USA’s præsident, Donald Trump, og direktøren for rumvirksomheden SpaceX, Elon Musk, igen have mennesker ud i rummet.
Sidstnævnte meddelte for nylig, at han ønsker at sende to turister i et loop rundt om Månen og tilbage til Jorden allerede i år 2018.
»Jeg tror, at det her bliver en meget spændende mission,« sagde Elon Musk på en pressekonference, ifølge USA TODAY.
Donald Trump’s administration har samtidig, ifølge The Washington Post, anmodet om at fremskynde den ellers planlagte NASA-mission til Månen i 2021 til 2018.
Men kan det overhovedet lade sig gøre at sende mennesker til Månen og tilbage med den eksisterende teknologi?
\ Læs mere
»Det er risikofyldt, men ikke umuligt«
»Man kan gøre det, hvis man vil, men det er en risiko,« siger John Leif Jørgensen, der er professor i rumteknologi på DTU SPACE.
Han understreger, at NASA’s oprindelige idé om først at sende en bemandet mission en tur rundt om Månen i 2021, er resultatet af nøje overvejelser omkring sikkerhed.
»NASA har selv påpeget, at det ikke er forsvarligt at sende mennesker afsted før i år 2021. Men hvis du propper flere penge i systemet, kan det godt lade sig gøre rent teknologisk,« forklarer han.
Dog mener han, at især Elon Musk’s udmelding om at rejse til Månen næste år, virker »hidsig«.
»Hans nuværende rumfartøj kaldet Dragon er ikke bygget til mennesker. Vi har før været med til at teste det, og der var voldsomme belastninger under opstigningen, som et menneske ikke ville kunne tåle,« siger John Leif Jørgensen og tilføjer:
\ Hvorfor er det svært at rejse til Månen i dag?
- Siden Apollo 11 i 1969 landede på Månen, har der kun været 5 Månelandinger.
- Det skyldes ifølge John Leif Jørgensen, at dataen og metoderne fra dengang er gået tabt, fordi det var en anden tid dengang, og alting ikke blev lagret digitalt.
- Han pointerer også, at det kræver en meget præcis teknik at lande på Månen, og den mangler at blive forfinet.
- Derudover koster en månelanding mange penge. I 1969 havde man gennem 11 år sparet op og samtidig var det et meget politisk projekt styret af John F. Kennedy.
Kilde: John Leif Jørgensen og Morten Bo Madsen
»Han har heller ikke prøvet at sende raketten rundt om Månen i et loop, hvor hastigheden på vejen tilbage mod Jorden er meget høj, hvilket kan give nye problemer, når raketten genindtræder i Jordens atmosfære. Dermed ikke sagt, at han ikke kan gøre det – det er risikofyldt, men ikke umuligt.«
\ Læs mere
Raketten er ikke gennemtestet
Også NASA’s rumfærge kaldet SLS (Space Lauch System), der er den største raket på Jorden, kan komme i problemer, hvis missionen bliver fremskyndet, forklarer John Leif Jørgensen.
»Dele af raketten er prøvefløjet før, men som et samlet rumfartøj bliver rejsen til Månen dets jomfrurejse. Normalt siger er NASA’s procedure ellers, at en raket skal have ti fejlfrie testflyvninger, før man kan sende mennesker med – det er noget af det, der er bekymrende,« siger han.
Morten Bo Madsen, der er lektor i Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet, er også bekymret over den fremskyndede rejse til Månen.
»Man har teknologien til det, men den er ny, og derfor bør alt testes grundigt igennem. Der har været nogle frygtelige sager, hvor missioner er blevet fremskyndet og er endt helt galt,« siger han.
Han nævner som eksempel rumfartøjet Challenger, der, på grund af en lille gummiventil i 1986, eksploderede og dræbte de tilstedeværende 7 astronauter efter bare 73 sekunder fra opstigningen.
Det bliver en anden mission
NASA’s oprindelige plan var at sende en ubemandet raket til Månen i 2018 for at teste udstyret, så alt var sikkert til, at mennesker skulle med på en ny mission i 2021.
Men hvis missionen næste år bliver bemandet, vil de ikke kunne udføre de planlagte tests, påpeger Morten Bo Madsen.
»Jeg tror, at det ville være bedst at lade være med at tage folk med ombord. Så kan de få afprøvet, hvordan systemet virker, som man normalt gør før en mission. Hvis der er mennesker med, kan de ikke prøve at presse systemet, som de ellers ville have gjort ved eksempelvis at øge hastigheden, og det er ærgerligt for missionen,« mener han.
\ Læs mere
NASA vil sandsynligvis føje præsidenten
Indtil videre er NASA ikke kommet med noget konkret svar på, om de vil, eller kan, imødekomme Trump-administrationens forespørgsel på en bemandet mission til Månen i 2018.
Dog skriver deres administrerende direktør, Robert Lightfood, i et brev til alle NASA-ansatte, at han ønsker at undersøge muligheden for at fremskynde en mission med mennesker ombord.
»Jeg ved godt, at der kommer udfordringer med sådan et forslag (…) Men jeg vil gerne høre, hvad mulighederne er for at accelerere en menneskelig mission, og hvad det vil kræve at tage endnu et skridt mod at få mennesker længere ud i rummet,« skriver han i et brev, der er tilgængeligt i The Washington Post.
Det er ikke en god idé at presse NASA, mener begge rumforskere.
»Det er bedre at lade dem bestemme selv. De vil gerne støtte præsidenten, fordi han er deres overordnede. Hvis de vælger at gøre det, er jeg sikker på, at det er sikkert, men testen bliver ikke lige så værdifuld som uden besætning,« forklarer Morten Bo Madsen.
\ Læs mere
Vi bliver hurtigere klogere på rummet
En månerejse allerede i 2018 er risikofyldt, men kan også være positiv for rumforskning generelt, mener John Leif Jørgensen.
»På den lange bane vil rummissioner gå hurtigere efter det her. Vi vil få ny viden om rummet, lang tid før vi havde forestillet os,« siger han.
Dog er der stadig lang tid til, at vi vil se mennesker, der igen lander på Månen, forklarer John Leif Jørgensen.
»I den her mission vil de rundt om Månen og tilbage igen uden at lande. NASA ved endnu ikke, hvordan man skal lande på en atmosfæreløs planet, og har ikke et landingsmodul til det. Derfor vil vi tidligst se mennesker, der betræder Månen, om fire år,« afslutter han.
