Prygl til konspirationsteorier om månelanding

Det vakte kolossal begejstring, da Neil Armstrong 21. juli 1969, som det første menneske nogensinde, satte sine ben på Månen og udtalte de legendariske ord:

»One small step for man, one giant leap for mankind.« (Et lille skridt for mennesket, et gigantisk skridt for menneskeheden)

Millioner af seere i USA, og i store dele af den øvrige vestlige verden, fulgte med i sammendrag eller direkte udsendelser på tv-skærmen, mens Armstrong og hans astronaut-kollega Edwin 'Buzz' Aldrin fra Apollo 11-ekspeditionen hoppede rundt i månelandskabet og plantede det amerikanske flag i undergrunden.

USA havde ikke bare taget første skridt mod at erobre verdensrummet, men, næsten endnu vigtigere, slået Sovjetunionen i et hidsigt kapløb om at komme først til Månen.

Og det var endda sket inden 1970, akkurat som den tidligere præsident John F. Kennedy i 1961 havde lovet det i en historisk tale til den amerikanske kongres.

Tvivlen om månelanding breder sig

Men er månelandingen overhovedet sket?

En del mennesker tvivler faktisk.

Prøv at kigge nærmere på billederne fra den såkaldte måne.

• Hvordan kan det være, at flaget ser ud, som om det blafrer, når der hverken er vind eller atmosfære på Månen?
• Hvorfor er én af astronauterne badet i lys, selvom han er gemt væk fra Solen i skyggen fra månelandingsfartøjet?
• Og hvorfor ser man ingen stjerner på himlen over Månen?

Disse mystiske spor på en lang række fotos og filmklip har fået skeptikere til at spekulere på, om månelandingen er det rene fusk:

Måske blev astronauterne sendt ud i rummet med en rumfærge, men gik i kredsløb omkring Jorden, mens den amerikanske rumfartsorganisation NASA afspillede videoer og udsendte fotomateriale af Månen, som i virkeligheden var lavet i et studie?

Det ville jo forklare, hvorfor visse mennesker kan se en Coca-Cola-flaske halvt begravet i støv i undergrunden. Og hvorfor man på videooptagelser tilsyneladende kan se snore hænge ned til astronauternes rygge - det må være sådan, de fik hjælp til at hoppe rundt i studiet og se vægtløse ud!

Teorierne giver samtidig en rigtig god forklaring på, hvorfor visse tegninger af rumfartøjerne og den originale video af månelandingen er blevet slettet af NASA - overspillet med nye data. 'Ups, beviserne er forsvundet!'

Er det i det hele taget ikke også bare lidt for belejligt, at USA landede på Månen, lige inden Kennedys deadline udløb, hvor USA ville have tabt prestige og anerkendelse over for hele verden og især have tabt ansigt til den helt store rival under Den Kolde Krig, Sovjetunionen?

'If you can't make it, fake it'?

Konspirationsteorier bruger argumenter fra en anden verden

Motivet til at snyde med det stort anlagte Apollo-program kan man dårligt sætte spørgsmålstegn ved. Det ville have været en slem bet for USA ikke at nå Månen eller endda tabe kapløbet til Sovjet.

Alle påstande om den mere tekniske del af rum-eventyret er til gengæld så langt ude, at de tilhører en anden verden.

Det fastslår astrofysiker på Tycho Brahe Planetarium, ph.d. Michael Linden-Vørnle, som har skrevet flere artikler om emnet.

»Det her er et godt eksempel på, at vi drager vores konklusion og så leder efter argumenterne bagefter. På den måde har vi en evne til at finde det, vi søger. Konspirationsteoretikerne ignorerer faktiske forhold på Månen, og hvordan verden fungerer rent naturvidenskabeligt,« siger Michael Linden-Vørnle.

»Det eneste gode ved konspirationsteorierne er, vi kan bruge dem i gymnasiet til at undervise i, hvordan verden rent faktisk er skruet sammen inden for naturvidenskaben.«

»Mange er skeptiske, men når eleverne selv undersøger kritikken med eksperimenter, kan de se, at den absolut ikke giver mening,« fortæller Michael Linden-Vørnle og går i gang med at smadre de mest populære påstande én efter én.

1) Flaget blafrer, selvom der hverken er vind eller atmosfære på Månen

»Det kan sagtens 'blafre', fordi man har en stang i toppen til at holde flaget udfoldet,« siger Michael Linden-Vørnle.

Når man hiver i stangen for at støde flaget ned i måneoverfladen, sætter det nemlig gang i bevægelser, som får det til at se krøllet ud; som om det blafrer.

»Flaget kan sagtens gå i stå igen og se ud, som om det stadig blafrer, fordi der gælder andre fysisk spilleregler på Månen end på Jorden.«

(De populære amerikanske MythBusters har lavet deres eget eksperiment for at efterprøve teorien om det umulige flag.)

2) Billeder fra Månen viser ingen stjerner på himlen

»Stjernerne er selvfølgelig på himlen, og man kunne sagtens tage billeder af dem, hvis eksponeringstiden var lang nok, men man er ikke taget til Månen for at tage billeder af stjerner,« siger Michael Linden-Vørnle.

»Forgrunden er badet i sollys, og derfor alt for kraftigt belyst, til at stjernerne kan komme med på billedet. Derfor er himlen kulsort, og man kan lave noget tilsvarende selv i baghaven med et digitalkamera og en stærk lyskilde foran sig.«

3) Nogle af billederne viser en oplyst astronaut, selvom han befinder sig i skyggen af landingsfartøjet

»Det er faktisk meget skægt, for man kan sagtens lave eksperimenter ved køkkenbordet, som giver samme resultat.«

»Jeg har hørt, at det bløde lys på Månen tyder på, at det er lavet af lamper i et studie, men tænk på, at lyset kommer fra måneoverfalden, som reflekterer sollyset og kaster det rundt,« lyder det fra Michael Linden-Vørnle.

»Samtidig lyser Jorden ret kraftigt - meget mere end fuldmånen - og kigger man på de berømte billeder, som er taget af Armstrong, hvor Aldrin er på vej ud af landingsfartøjet, kan man tydeligt se, at lyset kommer nedefra. Det er bestemt ikke mystisk.«

(MythBusters har lavet et eksperiment for at efterprøve teorien om det utrolige lys.)

4) Landingsfartøjet burde have hvirvlet støv op på landingsstellet og have lavet et lille krater i månestøvet, da det landede

»Der er lige den lille detalje, at man ikke kan hvirvle støv op på Månen. Hvirvler kræver atmosfære.«

»Der sker det, at landingsfartøjet blæser noget støv til siden. Det bliver ramt af udstødningsgasserne fra motoren og slynget skråt ud og lander et stykke væk. Derfor kommer der heller ikke støv på landingsstellet,« forklarer Michael Linden-Vørnle.

»Når landingsfartøjet lander, drosler motorerne ned, og der er ingen atmosfære til at presse udstødningsgasserne sammen. Derfor kommer der heller ikke noget krater.«

5) Skyggerne skifter både vinkel og længde hen over månelandskabet

»Ja, det skulle de også meget gerne! Hvis du selv kan tage et billede af et landskab, hvor skyggerne falder på fuldstændig samme måde, vil jeg gerne se det,« siger Michael Linden-Vørnle.

»Skygger på for eksempel en strand falder forskelligt, alt efter hvordan landskabet bugter sig, og det er også afhængigt af vinklen og perspektivet.«

(MythBusters' har lavet et eksperiment for at efterprøve teorien om de umulige skygger.)

6) Det er ikke fysisk muligt at komme til Månen overhovedet

...fordi Jordens magnetfelt koncentrerer ladede partikler i Van Allen-bælterne omkring Jorden.

Områderne indeholder så meget stråling, at man ville blive slået ihjel i et forsøg på at passere, lyder påstanden.

»Det er fuldstændig rigtigt, at opholder man sig i dem i lang tid, så får man en stor dosis partikelstråling og dør. Satellitter skal også undgå den stråling.«

»Men bælterne var kendt dengang, så man tilrettelagde astronauternes rejse, så de fik så lidt stråling som muligt.«

»Hvis man ikke opholder sig i området i lang tid, får man ikke nogen stor dosis. Skulle man få den sindssyge idé at bo der, skulle man være godt beskyttet, men med de rette beregninger kan man godt komme igennem,« siger Michael Linden-Vørnle.

7) Armstrongs fodaftryk i månestøvet må være fup, for der hverken er fugt eller atmosfære

»På Månen har man regolit, som er helt finkornet støv, der klistrer sig fast til støvlerne,« fortæller Michael Linden-Vørnle.

»Det er faktisk så fint, at astronauterne beskrev det som kakaopulver. Der har formentlig ligget et tykt lag, hvor Armstrong satte sin fod, og fordi det har lidt samme konsistens som kartoffelmel, er det godt til at sætte et fodaftryk, som nok vil være der i lang tid.«

(MythBusters har lavet et eksperiment for at efterprøve teorien om det umulige fodspor.)

Vanvid at bruge så mange penge

Konspirationsteoretikere synes også, det er underligt, at mennesket har holdt sig væk fra Månen siden den sidste landing i 1972, når nu det var så vigtigt at komme derop.

Ifølge Michael Linden-Vørnle er årsagen ganske enkelt penge.

Apollo-projektet levede i 11 år og løb samlet op i 25 milliarder dollar - over 500 milliarder kroner i nutidens mønt.

Michael Linden-Vørnle forklarer, at Apollo primært var et politisk projekt. Man ville til Månen for at vinde et slag i Den Kolde Krig og vise Sovjet, men også udviklingslandene, at 'her er et land, som har teknologi og militær overlegenhed', så u-landene ikke havde grund til at blive kommunistiske.

»Man mistede hurtigt interessen for Månen igen, og i dag ville det være vanvid at bruge så mange penge på så kort tid,« siger Michael Linden-Vørnle, der tog sin ph.d. i astrofysik fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Teknologien er blevet billigere og bedre

USA planlægger nu at sende et nyt kuld astronauter af sted til Månen. Først og fremmest, fordi det er blevet billigere, da teknologien har udviklet sig meget siden dengang, hvor alt skulle opfindes fra grunden.

»Der ligger masser af ressourcer på Månen i form af minedrift og udnyttelse, både kommercielt og videnskabeligt. Men når man er en virksomhed, ser man på, hvor meget man skal investere og hvor meget man får igen. Det har været et skidt regnestykke indtil nu,« forklarer Michael Linden-Vørnle.

»Man kan måske sige, at det her projekt fandt sted 40 år for tidligt i forhold til teknologien. På den anden side var det med til at skubbe til udviklingen, at man forcerede for at nå målet. Det kunne kun lade sig gøre, fordi den politiske satsning var så stor,« konstaterer han.

Sovjet ville have afsløret fup

Michael Linden-Vørnle tilføjer, at det voldsomme politiske spil måske er det tungeste argument mod konspirationsteorierne.

»Russerne fulgte meget med i, hvad der foregik, og de ville have været de første til at komme på banen med en afsløring, hvis amerikanerne havde floppet.«

Kan du få øje på bare ét element, der antyder, at der kan have været fup involveret?

»Nej. Det er ikke engang en tanke værd. Og et eller andet sted bliver man ærgerlig over at bruge al den tid på det. Månelandingen er den måske største bedrift i menneskets historie, men vi bruger ufattelig mange ressourcer på at snakke om konspirationer,« lyder det fra Michael Linden-Vørnle.

»Men sådan er det. Den dag, hvor vi selv kan tage til Månen og se rester af Apollo 11, vil nogen sige, at de bare er stillet op, fordi vi kom. Det handler jo om at drage konklusionen først.«