Sidste onsdag afholdt NASA en stor pressekonference efter at nogle af deres biologer havde fundet bakterier, der tilsyneladende kan erstatte fosfor med arsen i deres dna. Nyheden blev bragt i det højtprofilerede tidsskrift Science, og gik via medierne hele verden rundt. I starten vakte resultaterne stor begejstring. Men nu hagler kritikken ned over astrobiologerne i takt med, at andre forskere inden for feltet får læst den videnskabelige artikel i detaljer. Kritikken blev bl.a. fremsat på Natures website, hvor der står: »Det store problem er, at forfatterne bag den videnskabelige artikel har vist, at organismen optager arsen, men faktisk har de ikke identificeret organiske forbindelser i bakterien, der rummer arsen,« fortæller Roger Summons, der er en anerkendt biokemiker ved Massachusetts Institute of Technology i Cambridge.
Resultaterne er usikre
Det havde ellers været en smal sag for forskerne at teste, om bakterierne rent faktisk rummede arsen i cellernes dna, pointerer han.
Den oplagte metode havde været at bruge såkaldt massespektroskopi, der ud fra en lille prøve af dna’et analyserer sig frem til præcis hvilket stoffer, det er opbygget af. Den kritik er den danske ph.d.-studerende Emma Hammarlund fra Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet enig i.
»Der er nogle klare svagheder i artiklen. Forskerne kan ikke med sikkerhed sige, at bakterierne rent faktisk har indsat arsen i dna’ets rygrad. Massespektroskopi er en sikker og nem metode. Det undrer mig virkelig, at forskerne bag studiet ikke har gjort alt, hvad der står i deres magt, for at tjekke, at arsen rent faktisk sidder i dna’et,« siger hun.
Bakterie-dna har rygrad af fosfor
\ Fakta
LÆS OGSÅ
NASA har skabt en ny form for liv
Meget tyder faktisk på, at bakteriernes dna slet ikke er arsenbaseret, men stadig er opbygget af fosfor, ligesom alle andre kendte livsformer på Jorden. Det problem omtaler lektor i geokemi Alex Bradley fra Harvard University på sin blog. »Ved nærmere eftersyn viser studiet faktisk, at dna-strengene har en rygrad af fosfat, ikke af arsen, som de påstår,« skriver Alex Bradley på bloggen.
Han mener, at NASAs astrobiologer ikke selv har opdaget, at det er sådan, det hænger sammen, fordi beviset for, at strukturen indeholder fosfor, er indirekte.
Arsen kan være stoppet ned i en baglomme
Ifølge Alex Bradley kan man hurtigt finde ud af, om arvematerialet er opbygget af arsen eller fosfor. Finten er ganske enkelt at udtage dna’et fra cellen og putte det i vand og så holde øje med, om det nedbrydes eller ej. Dna-strenge, der er opbygget af arsen, vil nemlig hurtigt blive nedbrudt i vand, mens dna-strenge, der indeholder fosfor forbliver intakte. »Forskerne bag studiet kommer utilsigtet til at lave dette eksperiment. Resultaterne indikerer, at bakteriens dna har en rygrad af fosforforbindelsen fosfat,« konstaterer Alex Bradley på bloggen.
Emma Hammarlund er heller ikke på nogen måde overbevist om, at bakterien rent faktisk indeholder arsen. Forskerne argumenterer med, at de har set bakterien optage arsen ved hjælp af et særligt billedværktøj, der tager snapshots af billedprocessen skridt for skridt. Men Emma Hammalund er ikke overbevist om, at det er tilstrækkeligt dokumentation til at kunne sige, at bakterien rent faktisk har optaget grundstoffet i sine celler og bruger det i dna’et. »Der findes bakterier, som har en indbygget baglomme. Bakterierne stopper alle de ting ned i baglommen, som er farlige for dem, og som de derfor gerne vil holde fra livet. Arsen, der normalt er giftigt for levende organismer, kunne være et af de stoffer, som havner her. Hvis det viser sig at være rigtigt, så har bakterierne altså ikke integreret arsen i deres dna, men har parkeret det et sted, hvor det ikke gør skade, så de kan overleve på trods af det,« siger hun.
NASA meldte alt for skråsikkert ud
Der er god grund til kritik – specielt nu hvor NASA og pressen har kørt historien op på niveau med historien fra 1996 om Mars meteoritten ALH84001
Tais W. Dahl
Hvis bakterierne ikke lever af fosfor, så er det store spørgsmål, hvad bakterierne i petriskålen så lever af.
Svaret kunne ifølge Emma Hammarlund være, at bakterierne lever af den smule fosfor, der trods alt findes i petriskålen.
Selv om forskerne erstatter næringsstofferne i petriskålen med arsen, så kan bakterierne stadig klare sig, fordi der stadig findes en smule fosfor i det medie, som bakterierne smøres på. Der burde være tilstrækkeligt med fosfor til, at bakterierne kan opretholde livet og vokse. På trods af svaghederne mener hun dog stadig, at der er tale om et spændende studie, fordi bakterierne på en eller anden måde er tolerante overfor arsen, og kan leve på trods af det.
»Men forskerne bag studiet skulle have tjekket deres resultater grundigere. Forskerne har ikke været gode nok til at tjekke alle forklaringer på deres resultater. Derfor er det kritisabelt, at NASA går ud med så bombastisk en udmelding og afholder et pressemøde for den internationale presse om studiets implikationer for muligt liv i rummet, når dokumentationen er så usikker, som den er,« siger hun.
