Efter otte lange år er amerikanerne nu igen parate til at sende astronauter ud i rummet.
NASAs nye leder Jim Brindenstine kunne på en pressekonference i Houston give navnene på ikke mindre end ni astronauter, der som de første skal flyve med de to nye rumskibe Dragon og Starliner ud til rumstationen ISS.
Men som vi skal se, er det i allersidste øjeblik – i hvert fald hvis NASA hele tiden skal have mindst en amerikansk astronaut om bord på rumstationen.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 40 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Nye rumskibe
I juli 2011 blev den sidste rumfærge Atlantis opsendt. Det efterlod NASA uden et bemandet rumskib.
Men i stedet for at lade NASA bygge et nyt rumskib til at transportere astronauter op til ISS, valgte Obama-regeringen en anden udvej.
De nye rumskibe skulle bygges i samarbejde med industrien, som så kunne sælge opsendelser til NASA. Det endte med, at NASA kom til at samarbejde med to store firmaer, Boeing og SpaceX.
De skulle selv investere i rumskibene, men det var fra starten klart, at NASA også skulle yde tilskud.
Da rumfærgerne havde vist sig dyre i drift og vanskelige at vedligeholde, valgte man at bygge de nye rumskibe som i de gode gamle Apollo-dage, med en kegleformet kapsel anbragt på toppen af en almindelig raket.
Boeings rumskib hedder Starliner, og det skal opsendes med en af de meget pålidelige raketter af typen Atlas 5. SpaceX har bygget Dragon 2-rumskibet, som skal opsendes med en Falcon-raket.
Dragon 2 er den bemandede udgave af det ubemandede Dragon-rumskib, som allerede har gennemført flere flyvninger til ISS med forsyninger.
Bygningen af de nye rumskibe har taget længere tid end forventet, og det er der både økonomiske og tekniske grunde til.
De næste astronauter
Nu er man næsten klar, men selv om der stadig er nogle tekniske problemer at overvinde, kan Brindenstine omtrent direkte fortsætte historien fra dengang, da Atlantis som den sidste rumfærge besøgte ISS.
Chefen på Atlantis i 2011 var Christopher Ferguson – som i øvrigt har besøgt Danmark for ikke så længe siden. Han kommer nu også til at starte flyvningerne med Starliner sammen med den tidligere rumfærgepilot Eric Boe og Nicole Mann, som ikke har været i rummet før.
Dragon 2-rumskibet skal som besætning have de to astronauter Doug Hurley og Bob Behnken.
Det bliver lidt af et kapløb mellem Starliner og Dragon 2. Efter de nuværende planer skal Dragon 2 sendes op til ISS i april 2019, tæt fulgt af Starliner, som skal opsendes måske allerede i maj 2019.
Det er er kapløb på mere end en måde, for Doug Hurley var andenpilot på den sidste flyvning med Atlantis og har altså fløjet sammen med Ferguson. De efterlod et flag på ISS, men bliver det Ferguson eller Hurley, der får æren af at bringe flaget tilbage?
I sidste øjeblik
NASA har kontrakt med russerne om at kunne opsende astronauter til ISS frem til 2019, og det lægger et stort pres på USA.
I praksis er det nødvendigt, at der altid er mindst en amerikansk astronaut på ISS for at kunne betjene en del af udstyret på rumstationen. Både Starliner og Dragon 2 er ret meget forsinkede, men NASA kan ikke bare i sidste øjeblik bestille nye flyvninger med Soyuz hos russerne.
Det skyldes, at produktionen af Soyuz-rumskibe er nøje tilpasset behovet, så bestillinger skal afgives et par år i forvejen. Det betyder, at der ikke længere er plads til yderligere forsinkelser af Starliner eller Dragon.
Hvad, der nok kan gøre NASA lidt bekymrede, er, at under den sidste afprøvning af de raketter, som i nødstilfælde skal slynge Starliner væk fra Atlas-raketten, gik det galt.
Afprøvningen skete på et anlæg på White Sands i New Mexico, og her var der problemer med nogle ventiler, som ikke ville lukke.
Fire ud af otte ventiler lukkede ikke med det resultat, at der blev lækket brændstof – heldigvis endte det hverken med brand eller eksplosion. Men Boeings ingeniører har fået meget travlt med at løse problemet, hvis flyveplanen skal overholdes.
Som planen ser ud nu, går det lige akkurat, hvis Plan A bliver overholdt:
- Ubemandet opsendelse af Dragon 2 til ISS: Tidligst november 2018
- Ubemandet opsendelse af Starliner til ISS: Begyndelsen af 2019
- Første Bemandede opsendelse af Dragon 2: April 2019
- Første bemandede opsendelse af Starliner: Maj til juli 2019
- Anden bemandede opsendelse af Dragon 2: Tidligst efteråret 2019
- Anden bemandede opsendelse af Starliner: Tidligst efteråret 2019
Plan B er at udvide de nuværende standardophold på ISS fra seks måneder med et par måneder. Det skulle gøre det lige netop muligt for NASA at kunne klare sig med de allerede aftalte Soyuz-flyvninger frem til starten af 2020.
Derefter er der ingen plan C.
For Europa, Canada og Japan, der aldrig selv har udviklet bemandede rumskibe, har det enorm betydning, hvordan alt falder på plads. Selv om vi godt kunne have bygget et bemandet rumskib, så har Europa jo valgt at købe pladser til deres astronauter.
For Andreas Mogensen betyder det, at hvis han får en ny flyvning, så er der tre muligheder: Soyuz, Starliner eller Dragon 2. Og det betyder jo ikke så lidt for planlægningen af hans træning.
Nu bliver der travlt
Som nævnt præsenterede Brindenstine ni astronauter, og de fire, vi ikke har nævnt, skal udgøre begyndelsen på besætningerne til de næste og mere langvarige flyvninger.
Både Dragon og Starliner har plads til syv astronauter, men vil normalt kun flyve med en besætning på fire – måske fem – astronauter.
Den første flyvning bliver kortvarig, måske kun et par uger, men af hensyn til det videnskabelige arbejde på ISS vil man hurtigt forlænge opholdet på ISS til flere måneder.
Her får NASA god brug for pladsen om bord på de nye rumskibe, for der har længe manglet mindst en astronaut på ISS til det ret omfattende videnskabelige arbejde.
Det håber NASA at kunne råde bod på, men det giver nogle problemer for russerne.
Der er ingen tvivl om, at europæiske, canadiske og japanske astronauter nu kommer til at flyve med Starliner og Dragon 2, og det giver et stort indtægtstab for det russiske rumagentur Roskosmos – som jo også kommer til at miste indtægten fra NASA.
Den russiske rum-økonomi er ikke ret god, og det bliver en udfordring for Roskosmos at miste så mange kunder – men på den anden side har de også presset prisen på en flyvning med Soyuz til over 80 millioner dollar.
Det bliver svært fremover at konkurrere med de meget mere moderne, og sandsynligvis også billigere, Dragon 2- og Starliner-rumskibe.
Hvordan er vi endt her?
At de nye amerikanske rumskibe er så forsinkede, skyldes simpelthen mangel på rettidig omhu. Der skulle for flere år siden have været tilført mange flere penge til både Boeing og SpaceX. Det er ikke alene NASAs skyld, da en del af konceptet er, at de private firmaer selv investerer i projekterne.
I virkeligheden har bygningen af de nye rumskibe bare fulgt rumfartens mest grundlæggende lov: Alting tager længere tid og koster flere penge.
Måske har man også været lidt for tidligt ude med en delvis kommerciel finansiering af bemandede rumskibe. Det er nemlig svært at se et stort og stabilt marked for små bemandede rumskibe, som ikke kan ret meget andet end at færge astronauter til og fra en rumstation.
ISS skal på et tidspunkt udfases, og det vil sandsynligvis ske i perioden 2025-2028. Spørgsmålet er, om der så vil udvikles et nyt marked for rumskibe baseret på flere mindre, kommercielle rumstationer?
Ingen ved det, og den usikkerhed er just ikke noget, der tiltrækker investorer.
Politisk er problemet dybest set, at man ikke rigtig ved, hvad vi vil med bemandet rumfart. Bemandet rumfart er ikke nødvendigt for det moderne samfund på samme måde, som det er nødvendigt med GPS- eller TV-satellitter. Verden vil klare sig glimrende uden ISS.
Bemandet rumfart kræver en vision, som tilsyneladende ikke findes lige nu – bortset fra Elon Musks drømme om at kolonisere Mars. Men som Videnskab.dk allerede har omtalt, så er de drømme ikke særligt realistiske, og desuden er hverken Månen, Mars eller resten af solsystemet særligt velegnet til menneskelig kolonisering.
Det kan ændre sig.
Måske bliver rumfartens næste store internationale projekt en base på Månen, og så skal der nok komme gang i den bemandede rumfart.
Men som sagerne står nu, træder man lidt vande og driver grundforskning på ISS, der skal gøre det muligt måske engang at foretage lange rejser til Mars og længere ud i solsystemet.
Og den opgave kan klares med få og små bemandede rumskibe – hvilket jo netop er, hvad vi nu har at gøre godt med.
