Opdatering: Et par timer forsinket blev Falcon Heavy opsendt kl. 21.45, og opsendelsen var en kæmpe succes.
Sportsvognen flyver nu rundt i rummet, og de to yderste løfteraketter landede samtidigt i sikker stil, så de kan blive genbrugt. Se den imponerende bedrift i videoen foroven.
Oprindelig artikel:
Verdens kraftigste rumraket, Falcon Heavy, står klar på affyringsrampen på Cape Canaveral i Florida. Hvis alt går efter planen, bliver den sendt på sin jomfrutur mod Mars kl. 19.30 tirsdag aften.
Den 70 meter høje Falcon Heavy fra det amerikanske firma SpaceX er den kraftigste amerikanske rumraket siden Saturn V, der sendte mennesker til Månen i forbindelse med Apollo-missionerne mellem 1969 og 1972.
Faktisk bliver Falcon Heavy mere end dobbelt så kraftig som Delta IV Heavy, der ellers har rekorden blandt de rumraketter, der eksisterer i dag. Ifølge SpaceX kan den nemlig løfte knap 64 tons – svarende til en fuldt lastet Boeing 737 – ud i kredsløb om Jorden, hvor Delta IV Heavy kan klare godt 28 tons.
»En ny epoke«
Bortset fra Saturn V-raketterne og de sovjetiske Energia-raketter, der fløj to gange i 1987 og 1988, bliver raketten den stærkeste, verden endnu har set. Nu bliver det spændende, om den kommer helskindet op.
\ Godt forsinket
Falcon Heavy har været længe undervejs. Raketten blev annonceret i 2011, og dengang var det planen, at jomfruturen skulle være i 2013. Her fem år efter bliver det endelig virkelighed.
Blandt de mennesker, der vil sidde fastklinet til skærmen og følge opsendelsen, når den bliver streamet direkte, er Kristian Pedersen, der er astrofysiker og direktør for DTU Space.
»Det bliver spændende. Det er nyt, at et privat foretagende kan opsende så stor en raket. Det indleder en ny epoke i rumfartens historie, at man nu kan nå Månen og Mars med en privat raket. Det er stort,« siger han.
»Og så er det jo spektakulært, at Elon Musk (direktøren for SpaceX, red.) vil sende en Tesla med på turen.«
En sportsvogn tæt på Mars
Jomfruturen er for risikabel til, at raketten skal løfte en dyr satellit ud i rummet, så i stedet bliver det en rød Tesla Roadster-sportsvogn, der bliver første last.
Bilen skal sendes ud i en elliptisk bane omkring Solen – en bane, der vil bringe den tæt på Mars. På den måde vil SpaceX demonstrere, at Falcon Heavy rent faktisk kan bruges til at sende udstyr helt ud til den røde planet.
Ifølge specifikationerne vil raketten kunne sende 16,8 tons til Mars, så den vil være oplagt til transport af rumsonder, rovere og måske også mennesker til Månen og Mars.
Et skridt foran NASA
NASA er også på vej med et nyt system, Space Launch System, som er en endnu kraftigere raket, der vil kunne løfte 130 tons ud i rummet.
Til gengæld bliver den tidligst klar til sin jomfrutur i december 2019, og det bliver nok nærmere 2020, før den gigantiske raket løfter sig for første gang.
»Med Falcon Heavy er SpaceX et skridt foran NASA, der med raketten Space Launch System vil bringe astronauter og grej tilbage til Månen og til Mars. Det er på mange måder interessant, at en privat aktør kommer før NASA, også når det gælder om at udvikle store raketter,« siger Kristian Pedersen.
Risikabel opsendelse
Det er ikke sikkert, at opsendelsen går godt. Ikke færre end 27 raketmotorer fordelt på tre store løfteraketter – Saturn V havde fem store motorer – skal få Falcon Heavy godt ud i rummet, og det er ikke nogen nem sag at få så mange motorer til at arbejde sammen.
\ Buzz Aldrin kigger på
Falcon Heavy skal opsendes fra den selvsamme affyringsrampe, Launch Complex 39A, som blev brugt af den raket, der fløj de første mennesker til Månen.
Buzz Aldrin, den anden mand, der satte fødderne på Månen, vil da også være at finde på tilskuerpladserne, skriver Wired.
Strategien med at bruge mange ‘små’ raketmotorer frem for få store kom aldrig til at lykkes for Sovjetunionen. Den 105 meter høje måneraket N1, der blev udviklet for at bringe en sovjetrusser til Månen, skulle løftes af 30 raketmotorer, men raketten blev ved med at sprænge i luften.
Efter fire mislykkedes forsøg i 1969, 1971 9g 1972 opgav Sovjetunionen at få raketten til at flyve, og planerne om at flyve mennesker til Månen blev droppet.
Forhåbentlig går det bedre for SpaceX, og hvis det ikke lykkes første gang, må man jo bare prøve igen.
Da Europas største rumraket Ariane 5 skulle på sin jomfrutur i 1996, gik det galt på grund af en software-fejl, og raketten eksploderede. Men lige siden har raketten vist sig at være pålidelig.
En månebase kræver mange opsendelser
Hvis opsendelsen går godt, er vejen banet til flere opsendelser, og budskabet fra SpaceX-folkene er, at de vil være langt billigere end konkurrenterne, når det gælder om at sende udstyr langt ud i rummet.
»Spørgsmålet er, hvor meget billigere, de kan gøre det med Falcon Heavy. Hvis de kan få prisen væsentligt ned, kan man jo sende flere satellitter og rovere – og til sin tid også astronauter – af sted. En opsendelse koster kassen, så hver procent, man kan høvle af prisen, betyder meget,« siger Kristian Pedersen.
»Og det er klart, at hvis man vil bygge en base på Månen eller en rumstation, der kredser om Månen, så får man brug for mange opsendelser, og så betyder prisen rigtig meget. Det er jo også det, Elon Musk har set. Han bygger så stor en raket, fordi der vil være et marked for den,« siger han.
\ Læs mere
Men i første omgang skal Elon Musk og SpaceX altså lige bevise, at de kan få den enorme raket i luften og helt ud i rummet.
