Gymnasiet: Sådan klarer du studiestart

Så er freden forbi. Den oase af frihed og ansvarsflugt, du har svømmet rundt i de sidste par måneder, er ved at forsvinde som dug for solen.

Foran venter, hvad der kan føles som en endeløs ørkenvandring gennem skolebøger, terperi og kedelige timer og forelæsninger.

Men frygt ej! Med i Jeva-tasken eller Fjällräven kan du tage en stak af Videnskab.dk’s fineste artikler om, hvordan du bedst klarer skærene på studiet.

Måske har du brug for at få fyret op under hjernen efter et par måneder, hvor den har kørt på lavt blus. Måske har du brug for at vide, hvordan du tackler den sociale angst, når du starter på et nyt studie. Eller måske mangler du nogle fif til, hvordan du udfordrer dig selv, din underviser eller gør undervisningen mere spændende.

Alt det kan Videnskab.dk’s artikler hjælpe med. Hvis du hakker dig igennem dét pensum, er du rigtig godt rustet til resten af skoleåret.

Få hjernen i gang efter ferien

Jo mere, du har siddet stille i sommerens løb, jo mere bliver hjernen også inaktiv. Inden studiestart kan det være smart at få gang i de små grå igen.

Det kan du gøre på flere måder:

Noget så simpelt som at komme op af vandret position, og tage sig en rask travetur kan sætte gang i en hensygnet hjerne. I artiklen ’Gå en tur, og bliv klog’ kan du læse hvordan, let fysisk motion aktiverer hjernen.

Hvis du hellere vil blive siddende i sofaen eller havestolen, så kan et snif rosmarin-duft være en idé. Rosmarin booster nemlig din hjerne, så den arbejder hurtigere og bliver mere præcis.

Du kan også bare blive siddende og stene over, at du igen og igen kommer til at stene. Du kan finde svaret i artiklen ’Hvad sker der, når man stener?’.

Kom af med angsten for et nyt studie

Hvis du er én af de cirka 60.000, der skal starte på en videregående uddannelse eller hvis du skal begynde i gymnasiet, kan det være meget rart, at have nogle værktøjer til at tackle den værste sociale angst.

Man kan nemlig relativt let bryde ud af usikkerheden. Du kan blandt andet vurdere og rangordne dine egne evner og svagheder.

Er du kvinde og kommende fysikstuderende, og frygter du, at dine evner måske ikke helt rækker til studiet? Så kan du med hjælp fra en simpel skriveøvelse gøre dig bedre. Det er nemlig ren indbildning, at kvinder skulle være dårligere end mænd til fysik.

Hvis din angst ikke er af social karakter, men retter sig mod noget mere specifikt – såsom matematik – så kan du trøste sig med, at du ikke er alene. Angst for matematik er faktisk noget, rigtig mange lider af, og det afholder dem fra at søge ind på visse fag, der bruger matematik som redskab.

Gør undervisningen bedre

Når skolen så er gået i gang, er der meget, dine medstuderende, din lærer og du kan gøre for at sikre et bedre ophold.

De bedste undervisere kan gøre undervisningen mere spændende ved blandt andet at vise forståelse for dit behov og ved at engagere sig aktivt. Artiklerne ’Her er opskriften på den perfekte lærer’ eller ’Sådan bliver gymnasietimen spændende’ kan du passende stikke i hånden på din lærer første dag efter ferien.

Hvis du er én af dem, der elsker at indgå i gruppearbejde, så skal du måske overveje, om det ikke nogle gange er bedre at klare opgaverne selv. Ifølge forskning bliver du nemlig dummere af gruppearbejde.

Hvis du har styr på det hele i undervisningen, og derfor sidder og sukker efter udfordringer, er der hjælp at hente. Du kan nemlig få differentieret undervisning, uden det sætter højere krav til dine undervisere.

Og endelig kan du hoppe på skateboardet, hvis du vil være bedre til fysik.

Mange flere råd i arkivet

Denne artikel viser kun en brøkdel af, hvad vi har i arkivet af brugbare artikler, som fortæller om skoler og uddannelse. Vi kan for eksempel også byde på:

• Revolutionen af folkeskolen: Sådan blev test og karakterer indført
• Skolerne er syge – hvad kan vi gøre?

Nyd studietiden - og tanken om, at der kun er cirka 200 skoledage til næste sommerferie.