Du kan bryde ud af usikkerheden
Hvis du tror, at folk ikke kan lide dig, er der større risiko for at støde dem væk, hvilket så igen kan gøre dig usikker. Men den onde spiral kan brydes, mener forskere.
skolestart_elever_gymnasiet_gymnasium_lærer_uddannelse_skole

Det er ikke sjovt at være socialt usikker. Men det er der råd for, antyder ny forskning.(Foto: Shutterstock)

Social usikkerhed er en irriterende størrelse.

Når du møder en person, som du virkelig gerne vil gøre et godt indtryk på, vækkes angsten for, at vedkommende vil opfatte dig som en tåbe, hvilket bare udløser en påfaldende mængde tåbelig opførsel:

Du kan mærke din fingre fumle, mens du hører besynderlige bemærkninger og akavede latterudbrud vælte ud af munden på dig selv. Og det er der jo ingen der kan lide, så for at forberede dig på den afvisning, som du er sikker på vil komme, forsøger du at fremstå lettere uinteresseret og overlegen.

Katastrofen er en kendsgerning. Frastødt af din kolde attitude giver personen dig en kolder skulder, og dermed har du fået en fin bekræftelse af, hvor stor en idiot du selv er.

Nu mener canadiske forskere imidlertid, at man godt kan bryde denne onde cirkel. Det ser nemlig ud til, at en smule øvelse i selvbekræftelse kan gøre det næste møde langt nemmere.

Deltagerne skulle vurdere sig selv
Temaer på Videnskab.dk

Læs flere temaer på Videnskab.dk’s tema-site.

Her finder du et stort udvalg af artikler, der giver dig et indgående kendskab til en række aktuelle emner.

Gå eksempelvis i dybden med temaer om reformationen, eksamen og videnskabsteori eller grundforskning, data og tal og videnskabsjournalistik.

Det er forskere fra University of Victoria og University of Waterloo, der har undersøgt sagen.

117 personer deltog i forsøget. De skulle svare på spørgeskemaer, som målte, hvor sikre de følte sig på venner, familie og partnere, som de enten allerede havde, eller som de var interesserede i.

Deltagerne skulle vurdere, hvor enige de var i påstande som 'mine venner anser mig for meget vigtig i deres liv' eller 'jeg har kvaliteter, som mange mennesker ønsker hos en romantisk partner'.

Dermed fik forskerne et indtryk af, hvor sikre deres forsøgsdeltagere var i deres sociale relationer.

Deltagerne blev desuden præsenteret for 11 forskellige menneskelige kvaliteter som kreativitet og intellekt og blev bedt om at rangere dem efter, hvad de selv så som det vigtigste for dem.

Derefter blev personerne opdelt i to grupper, som fik to forskellige opgaver.

Blev mere positiv af at skrive om egne gode egenskaber

Den ene gruppe fik besked på at skrive et selvbekræftende essay. Her skulle de forklare, hvorfor de af deres egenskaber, som var i toppen af deres personlige liste, var vigtige for dem. De skulle også skrive, hvordan de spillede en rolle i deres liv, samt hvorfor de var en vigtig del af deres identitet.

Den anden gruppe skulle skrive om den kvalitet, der var rangeret som nummer ni på listen, og hvorfor den kunne være vigtig for en anden person.

Derefter blev alle sendt tilbage ud i virkeligheden igen. Ville denne lille øvelse i selvbekræftelse for den første gruppe så have en betydning for deres liv i de næste par uger?

Deltagerne var mere selvsikre efter to måneder

I løbet af de næste to måneder kom deltagerne ind til to undersøgelser. Her målte forskerne igen den sociale sikkerhed over for venner, familie og partnere. Forsøgspersonerne talte også med en forsker, som vurderede deres opførsel.

Resultaterne viste fascinerende nok, at usikre deltagere, som havde skrevet et selvbekræftende essay, blev mere selvsikre i løbet af de to efterfølgende måneder. De var også blevet mere afslappede og positive i samtalen med forskeren.

Men hvad var der sket med dem?

Dany Anthony Stinson fra University of Victoria mener, at det har følgende forklaring:

»Du laver denne opgave, og så går du ud på gaden og smiler til en fremmed, og den fremmede smiler tilbage,« siger han.

Derhjemme kan du for en gangs skyld lade være med at tage partnerens dårlige humør personligt, men kommer i stedet med nogle trøstende ord. Næste gang er det måske dig, der er ked af det, og så får du trøstende ord igen.

»Processen gentager sig. Jeg føler mig bedre, jeg opfører mig bedre, jeg opdager, at andre opfører sig bedre over for mig, og jeg så føler jeg mig bedre,« uddyber Stinson, som personligt mener, at det er det vigtigste stykke forskning, han nogensinde har bedrevet.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm