Duft af rosmarin kan booste din hjerne
En æterisk olie i rosmarin kan forbedre hastigheden og præcisionen, når vi tænker. Det viser ny opsigtsvækkende forskning.

Krydderurten rosmarin - som tit bliver brugt til at give lammekød smag - har hidtil ukendte egenskaber. Når vi dufter til dens æteriske olier, bliver vi kvikkere i pæren, mener forskere. (Foto: Colourbox)

Krydderurten rosmarin - som tit bliver brugt til at give lammekød smag - har hidtil ukendte egenskaber. Når vi dufter til dens æteriske olier, bliver vi kvikkere i pæren, mener forskere. (Foto: Colourbox)

Rosmarin er siden oldtiden blevet hyldet for sine medicinske egenskaber.

Nu har hjerne-forskere fra Performance and Nutrition Research Centre på Northumbria University i England rent faktisk vist, at vores hjernes præstationsevne bliver forbedret, når vi har en rosmarinolie-komponent i vores blod.

Der er tale om stoffet 1,8-cineol, som bliver optaget i vores krop via næsen eller lungerne – altså, når vi indånder de æteriske olier, som rosmarin udsender.

»Hvis det er rigtigt, er det jo ret spændende. Folk i den alternative branche, der arbejder med aromaterapi, har længe hævdet, at de æteriske olier påvirker folks sindstilstand. Så for dem kommer det nok ikke som en overraskelse – og de vil nok sætte pris på videnskabelig evidens for, at æteriske olier virker.«

»Perspektivet her lyder jo som en naturlig performance-enhancer,« siger lektor Anna Jäger, der forsker i naturlægemidler ved Institut for Medicinalkemi, Københavns Universitet.

20 mennesker duftede til rosmarin

De engelske forskere testede 20 menneskers kognitive præstationer, mens de blev udsat for forskellige niveauer af rosmarin-aroma.

  • Forsøgspersonerne blev udsat for tests, der undersøgte, hvor hurtigt og præcist deres hjerner arbejdede.
     
  • Samtidig tog forskerne blodprøver, der viste, hvilken mængde af 1,8-cineol deltagere havde absorberet i deres blod.

Æterisk olie gør hjernen hurtig og præcis

Resultaterne antyder, at jo højere en koncentration af 1,8-cineol, et menneske har i blodet, desto bedre fungerer dets hjerne.

Rosmarin-duften får os ikke til at tage flere sanseindtryk ind, men det, vi tager ind, behandler vi hurtigere og mere præcist.

»Vi ved allerede, at der i rosmarin er noget, der ændrer blodgennemstrømingen i hjernen. Så resultatet er ikke helt ude i skoven,« vurderer Ulf Simonsen, der er professor i farmakologi ved Aarhus Universitet.

Danske forskere: Det skal efterprøves

Anna Jäger har læst de engelske forskeres abstract, og på baggrund af det har hun en kritisk indvending: Forsøget kunne med fordel have involveret flere forsøgspersoner.

Fakta

Rosmarin (Rosmarinus officinalis) er en af mange traditionelle lægeplanter, der indeholder æteriske olier.

Den æteriske olie 1,8-cineol findes – udover i rosmarin – i mange aromatiske planter. Blandt andet eukalyptus, laurbær, malurt og salvie.

Det er stadig uklart, hvordan de æteriske olier præcis påvirker menneskers adfærd.

»Det, at der kun var 20 deltagere – et meget lille forsøg – gør, at de skal have meget signifikante data for at kunne konkludere, som de gør,« siger Anna Jäger.

Samme toner lyder fra Ulf Simonsen.

»Deres fremgangsmåde lyder umiddelbart fin. Men studiet er lille, og andre skal nok konfirmere det.«

»Det er dog meget almindeligt, at man starter med et mindre antal patienter, når man skal afprøve en hypotese. Så må senere undersøgelser konfirmere det, man er nået frem til,« siger Ulf Simonsen.

Sådan når rosmarin-duften vores hjerner

1,8-cineol er et såkaldt terpen. Det er en af de kulstofforbindelser, der udgør størstedelen af planters og blomsters æteriske olier. Dens vej fra rosmarinplanten til vores hjerner er kringlet:

  • Vi dufter til rosmarinen, som udsender 1,8-cineol.
     
  • 1,8-cineol når vores næses eller vores lungers slimhinder, og derfra trænger det ind i blodbanen.
     
  • Med blodet føres det op til hjernen.
     
  • Terpener er små fedt-opløselige organiske molekyler, og derfor bliver de nemt overført fra blodet til vores hjerne, som de åbenbart kan påvirke.

Kan føre til Alzheimer-medicin

Blandt forskere er der i øjeblikket stor interesse for de mekanismer, som rosmarin kan starte i hjernen.

»Interessen for det her er stor. Håbet er, at man kan finde midler, der kan bruges til behandling af Alzheimers demens, hvor netop den kognitive funktion går ned,« fortæller Ulf Simonsen.

Opdagelsen er publiceret i februar-nummeret af Therapeutic Advances in Psychopharmacology.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk