Vi bliver dummere af gruppearbejde
At arbejde i en gruppe kan sænke evnen til at bruge intelligensen. Udsigten til at blive rangeret efter vores præstationer påvirker IQ’en, viser ny forskning.

Måske er gruppearbejde slet ikke så fordelagtigt, som man tror. (Foto: Colourbox).

Måske er gruppearbejde slet ikke så fordelagtigt, som man tror. (Foto: Colourbox).

Både i skolen og på jobbet befinder vi os ofte i mindre grupper.

I mange tilfælde bliver vores status i gruppen afgjort ud fra vores resultater, som enten kan komme til syne gennem tydelige tegn, som karakterer og offentliggjorte resultater, eller via mere subtile signaler.

Denne form for intern konkurrence får os vel til at yde det maksimale og presse intelligensen til det yderste?

IQ bliver påvirket af omverdenen

Ikke hvis Read Montague og hans kollegers resultater holder vand. Tests og hjerneundersøgelser viste nemlig, at gruppesituationen i begyndelsen hæmmede intelligensen hos alle medlemmer.

Hos nogle, specielt blandt kvinderne, var problemet til stede under hele øvelsen.

»Dette studie fortæller os, at ideen om, at IQ er noget, vi kan måle med sikkerhed i isolation uden til at tage hensyn til, hvordan den spiller sammen med en social kontekst, er grundlæggende forkert,« siger Steven Quartz fra Caltech (California Institute of Technology) i en pressemeddelelse.

Nu spørger han og kollegerne sig selv, om konkurrenceelementet kan spilde en hel masse menneskeligt talent.

Forsøgspersoner startede med samme IQ

Forskerne havde som udgangspunkt fundet forsøgspersoner med samme IQ. Den lå cirka på 126, et stykke over 100, som er gennemsnittet hos befolkningen.

Undersøgelsen begyndte også med en individuel IQ-test, hvor alle sad i samme rum, men udfyldte opgaverne hver for sig. (Resultaterne blev først beregnet og offentliggjort efter eksperimentet.)

Derefter blev forsøgspersonerne delt ind i grupper på fem. Nu skulle de lave den samme type af opgaver.

Svarene fra alle i gruppen blev givet samtidigt og alle blev fortløbende opdateret på, hvordan de havde klaret det i forhold til resten af gruppen, og i forhold til en standard.

Mænd bedre end kvinder i gruppearbejde

Resultaterne viste, at situationen som udgangspunkt fik alle deltagerne til at præstere dårligere. De klarede altså ikke fuldt ud at udnytte deres egen intelligens til at løse problemer.

Men til sidst skulle forsøgspersonerne skifte hold. Nogle forbedrede sig mærkbart, mens andre aldrig klarede at komme op i omdrejninger. Det så ikke ud til, at alder eller etnicitet påvirkede resultaterne. Men der var derimod en forskel mellem kønnene.

I den gruppe, som forbedrede sig mest, var der 13 mænd og kun 3 kvinder. Blandt dem, som forbedrede sig mindst, var der 10 kvinder og 3 mænd.

Frygt kan være årsag til dårlig brug intelligens

Nogle gange kan det være en fordel at sætte sig hen i hjørne helt alene og tænke selv. (Foto: Colourbox).

En hjernescanning af en del af deltagerne viste, at forskellene i præstationer stemte overens med, hvad der skete oppe i hjernen.

For eksempel i hjernecentret amygdala (mandelkernen). Aktiviteten her var og forblev høj hos de deltagere, som ikke klarede at udnytte deres intelligens, skriver forskerne i en artikel, som er publiceret i Philosophical Transactions of the Royal Society B.

Denne aktivering i amygdala er forbundet med frygt og følelsesmæssig aktivering.

Det er ikke umuligt, at bekymring kan påvirke evnen til at udnytte intelligenspotentialet. Tidligere tests har for eksempel vist, at frygt ser ud til at have en negativ indvirkning på evnen til problemløsning, skriver forskerne.

Mindre bange, mere intelligent øjeblik?

Hos dem, der forbedrede resultaterne mest, sank aktiviteten imidlertid i amygdala til sidst. Forskerne ved ikke, hvorfor det er sådan, men det så ikke ud til, at stadig bedre resultater i sig selv kunne forklare forskellen.

Aktiviteten sank for eksempel ikke mere på de tidspunkter, hvor deltageren svarede rigtigt og steg lidt i anseelse, end i øjeblikke hvor de svarede forkert og sank lidt i status.

Måske reduceres frygten hos disse mennesker uafhængigt af statussen i netop dét øjeblik, spekulerer forskerne på.

Hvad gør konkurrenceprægede miljøer egentlig?

Teamet understreger, at resultaterne stammer fra forsøg, og at vi stadig kun ved lidt om, hvordan disse effekter udspiller sig i det virkelige liv. Men forsøgssituationen var alligevel ganske lig forhold, man kan finde i dagligdagen.

Det svare til de sociale filtre ude i det virkelige samfund, hvor de, som præsterer bedst i en gruppe, rykker frem, skriver forskerne.

»Fremtidig forskning bør fokusere på at finde ud af, hvad samfundet egentlig fremelsker i konkurrenceprægede lærings- og arbejdsmiljøer,« siger Read Montague i en pressemeddelelse fra Virginia Tech, og stiller spørgsmålet:
Går vi for eksempel glip af en stor andel menneskeligt talent ved at lægge vægt på konkurrence?

Desuden kan forskning i gruppernes indvirkning både på resultater og i hjernen lede frem til strategier, som kan reducere den negative effekt hos personerne, som oplever den stærkest.

Resultatet er med til at nuancere tidligere forskning, der bl.a. viser, at en gruppe, der er god til at dele oplysninger, kan opnå bedre resultater end et individ alene.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.