Sådan får talenterne det sjovt i skolen
De stærkeste elever keder sig i folkeskolen, viser ny, stor undersøgelse. Dansk forsker har en løsning, der ikke kræver superlærere.

17 procent af de dygtigste elever keder sig i folkeskolen, og mange af dem lærer faktisk ikke, hvad det vil sige at læse lektier eller lave opgaver, fordi de når at løse dem i skolen. Det giver dårlige arbejdsvaner, som eleverne senere kan have svært ved at håndtere, når de kommer i gymnasiet og skal skrive større opgaver. (Foto: Colourbox)

»Jeg havde ikke nogen lektier for. Det, som læreren havde regnet med, vi skulle lave, var jo overstået - sådan!«

Sådan oplevede Simon fra 7. klasse på Usserød Skole i Hørsholm det at gå i skole, før han blev en del af et projekt for talentfulde børn. (Se også videoen)

Og han er ikke alene om følelsen. En ny spørgeundersøgelse kaldet ’Københavnerbarometeret’, hvor 13.120 elever - svarende til 80 procent af eleverne fra 4.–9. klasse i hele København - har deltaget, viser nemlig, at 17 procent af eleverne finder undervisningen for let.

I den anden ende af skalaen sidder 17 procent af de svageste elever til gengæld og synes, det er for svært.

»Samlet set betyder det, at hver tredje elev i Københavns Kommune ikke får det optimale ud af undervisningen. Der er altså et stort uudnyttet potentiale, der går tabt, som det ser ud nu,« forklarer Poul Nissen, lektor og dr. fil. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Talenterne trives ikke i folkeskolen

Hidtil har der ifølge Poul Nissen været fokuseret meget på de fagligt svage elever og eksisteret en stiltiende enighed om, at de dygtige børn nok skal klare sig.

Videnskab.dk har været på besøg på Usserød Skole i Hørsholm for at tale med Albert og Simon. De har begge gået i projektklasser, fordi de manglede ekstra udfordringer i skolen.

Men Poul Nissen påpeger, at det ikke altid er tilfældet.

»I mange år er der blevet gjort en masse tiltag inden for specialundervisningen af de svageste elever. Op mod 1/3 af budgettet på skoleområdet går faktisk til at løfte de fagligt svage børn. Men der bliver ikke brugt nær så mange penge på børnene i den anden ende af skalaen,« siger han.

Poul Nissen har forsket i talentundervisning i skolen, blandt andet gennem undersøgelser af to danske talentprojekter for særligt begavede børn igangsat af Undervisningsministeriet.

Og resultatet viste, i lighed med Københavnerbarometeret, at de bedst begavede elever ikke trives i folkeskolen.

Svært at være klog både fagligt og socialt

Næsten halvdelen af børnene havde før undersøgelsens start 'flere eller langt flere vanskeligheder' sammenlignet med andre børn, og stort set alle manglede faglige udfordringer i skolen.

»Problemet er, at de kvikke børn keder sig i timerne, fordi de bliver udsat for noget, de ved i forvejen, og når de er færdige med opgaverne, er der ikke mere, de kan lave. Nogle af dem reagerer ved at blive urolige, lave ballade i timerne og genere de andre, mens andre bliver apatiske, stille og står af,« siger Poul Nissen.

Fakta

Vidste du?

De talentfulde børn og unge svarer til cirka 10-15 procent af en årgang

De meget højtbegavede børn og unge svarer til cirka 1-2 procent af en årgang

Rent socialt halter de talentfulde elever også bagud og mangler kammerater, de kan snakke med om faglige emner.

»Mange oplever, at de bliver drillet på grund af deres mange eller særlige interesser, fordi det ikke er ’in’ at være klog – så bliver man kaldt nørd. Det kan føre til, at de holder sig tilbage i timerne, er bange for at række fingeren op eller omformulerer sig for ikke at fremstå kloge,« forklarer Poul Nissen.

Projektklasser udfordrer børnene

De talentfulde elever savnede udfordringer, faglig fordybelse, svære opgaver og højere forventninger fra deres lærere, siger Poul Nissen.

I projektklasserne oplevede eleverne, at de fik det betydeligt bedre både fagligt og socialt, end de havde før projektets start.

Eleverne udfyldte et spørgeskema før og efter, de startede i projektklasse, og til spørgsmålet: ’På en skala fra 0-10, hvordan havde du det fagligt og socialt før og nu?’, viste svarene, at, at eleverne fagligt rykkede sig fra 5,8 til 8.

Socialt rykkede eleverne sig fra 5,96 til 8,7.

Der er kun lavet minimal forskning om de velbegavede og talentfulde elever i Danmark. Forskningen mangler for eksempel stadig at dokumentere resultater, der er gennemført inden for klassens normale rammer. (Foto: Colurbox)

»Eleverne siger selv om talentklasserne, at de er blevet meget gladere for at gå i skole, fordi de ikke længere oplever at skulle sidde og vente på de andre, og fordi lærerne stiller langt højere forventninger til dem. Og i projektklasserne er der ikke nogen, der mobber,« fortæller Poul Nissen.

Projektklasser er dog ikke den optimale løsning, mener Poul Nissen.

Selv om eleverne, der deltog i projektklasserne, generelt udtrykker stor glæde over at blive udfordret, oplever de samtidig en dobbelthed i forhold til de sociale relationer.

»De har både skullet vænne sig til nye kammerater i projektklasserne, men samtidigt har de været bekymrede for at gå glip af noget i deres hjemmeklasser,« forklarer Poul Nissen.

Differentieret undervisning er mulig løsning

Løsningen kan være såkaldt ’potentialebaseret differentieret undervisning’ – undervisning, hvor man inden for samme klasse møder børnene på hvert deres niveauer og indretter undervisningsmaterialet derefter, forklarer Poul Nissen.

»Børnene ønsker at være naturligt accepteret i klassens fællesskab, og de siger selv, de allerhelst ville kunne blive i deres hjemmeklasser og få differentieret undervisning i stedet for at blive taget ud i projektklasserne.«

Fakta

Talent kan være mange ting og er derfor svært at definere.

Undervisningsministeriet har derfor beskrevet en række punkter, der kendetegner et talent.

• Talentfulde børn har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder
• De har lysten og viljen til at yde en særlig indsats
• De har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres.

Det at blive taget ud til en speciel klasse fremmer, at de bliver opfattet som nørder, og det er noget, de tager meget tungt, « mener Poul Nissen.

Differentieret undervisning kræver ikke superlærere

Poul Nissen mener ikke, potentialedifferentieret undervisning stiller krav om, at lærerne skal være superlærere, der skal nå det dobbelte på den tid, de har til rådighed i dag.

»Det er Ikke noget, som ville kræve en omfattende omlægning af systemerne. Udfordringerne ville sådan set kunne lade sig gøre uden brug af ekstra midler. Det viser resultaterne fra Da Vinci Linjen på Blåbjerggaardskolen i Esbjerg, som er en linje for unge, der gerne vil lære og har let ved det, men som ønsker ekstra udfordringer. Lærerne her er ikke specialuddannede, så det kan altså godt lade sig gøre.«

Problemet er, at lærerne ikke er uddannet til at genkende talenterne, forklarer Poul Nissen.

»Der er behov for, at de kommer på kurser, ligesom lærere der underviser i specialklasser for de svageste elever. Og det ville også kræve nyt undervisningsmateriale,« siger han.

»I Danmark handler læreruddannelsen meget om ideologi og filosofi, i modsætning til i de lande, der ligger øverst i forhold til PISA undersøgelsen, hvor læreruddannelsen er mere en universitetsuddannelse.«

Fakta

Ikke kun eleverne, men også forældrene og lærerne meldte ifølge Poul Nissen om gode erfaringer med projektklasserne.

Ved projektstarten udtrykte 53 procent af forældrene bekymringer for deres børn, men ved skoleårets afslutning var tallet faldet til 14 procent.

For lærerne faldt tallet fra 22 procent til 14 procent, og lærerne rapporterede i alt kun om én elev, der havde flere vanskeligheder i projektperioden end ellers.

»Forskellen ligger i, at de danske lærere ved ofte ikke, hvad de skal stille op med de talentfulde elever, og hvordan de konkret skal bære sig ad med at differentiere undervisningen ud fra børnenes kompetencer,« forklarer Poul Nissen.

Konsulenter i hver kommune skal hjælpe lærerne

Poul Nissen foreslår, at der bliver ansat specialkonsulenter i hver kommune, som kan mødes med en koordinator fra alle skolerne og konkretisere, hvad man kan gøre for de 5-10 procent meget talentfulde elever.

Konsulenten og koordinatoren skal herefter tale med de respektive lærere og hjælpe dem ved at give dem konkrete redskaber, de kan arbejde ud fra.

»Systemet bruges i Wales, hvor kvikke skolebørn går i almindelige klasser, men får ekstra udfordringer – og undersøgelser viser, at børnene der er glade for at gå i skole,« siger han.

Forslaget er blevet medtaget i Undervisningsministeriets Talentgruppes anbefalinger og ligger nu på Undervisningsminister Christine Antorinis skrivebord sammen med de øvrige anbefalinger. (Se også boks under artiklen)

»Men der er selvfølgelig intet, der forhindrer de enkelte skolevæsener i at gå i gang allerede nu, som nogle skoler i Odense og Aarhus faktisk har gjort,« slutter Poul Nissen.

Effekten af differentieret undervisning kan hurtigt måles

Fordelen ved potentialedifferentieret undervisning er, at man meget hurtigt kan måle, om det har en effekt gennem et særligt spørgeskema, som lærerne ville kunne bruge efter hvert emne eller undervisningsprojekt, mener Poul Nissen, lektor og fil. dr. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Lærerne ville dermed lynhurtigt kunne måle, hvad eleverne havde fået ud af undervisningen.  Spørgeskemaet er gratis og ligger frit tilgængeligt på nettet.

»På den måde kan lærerne evaluere sig selv løbende, og det er vigtigt. Den faktor, der har størst indflydelse på, hvad børnene lærer i skolen, er nemlig feedback til læreren,« erklærer Poul Nissen.

Niveauinddeling inden for samme emne fremmer det sociale

Differentieringen kunne for eksempel bestå i, at læreren inden for samme emne inddelte undervisningsmaterialet i tre forskellige niveauer, der spændte fra et basalt niveau, alle skulle og kunne lære til et svært niveau, der gik rigtigt i dybden.

Poul Nissen mener ikke, en inddeling efter evner ville bevirke, at nogen blev kaldt nørder eller andre ville føle sig dumme.

»Børnene ved jo godt, at der er nogen, der er lidt kvikkere end andre inden for visse områder. Men det, at alle bliver undervist i samme klasse og i samme emne, har stor betydning for det sociale,« siger han.

Undervisningsministeriets ’Talentgruppe’ kom i foråret 2011 med en række anbefalinger for folkeskolen:

• At der sker et bredt løft i lærernes kompetencer og uddannelse med henblik på at kunne mestre talentaktiviteter og differentiere opad.
• At der som hovedregel er ansat en talentvejleder på hver skole i 2016.
• At der bliver fuld linjeorganisering i 7.-9. klasse inden for rammerne af enhedsskolen, hvor eleverne deles efter interesse og efterfølgende ud fra pædagogiske og faglige kriterier.
• At der undervises efter færre mål i undervisningen end de nuværende, og at talentindsatsen indgår som en naturlig del.

Anbefalingerne er videregivet til undervisningsministeren og afventer behandling.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.