I løbet af de seneste 20 år er den danske folkeskole gået fra at være et sted, der helst afstod fra enhver form for sammenligning mellem eleverne, til at der nu er nationale test og elevplaner og obligatoriske afgangseksamen.

Ændringerne er sket, uden at selve ideologien omkring skolen er ændret. I stedet er synet på formålet med test ændret, hævder ph.d.-studerende, som i ny afhandling undersøger, hvordan ændringer af politiske partiers ideer egentlig foregår.

»Traditionelt siger litteraturen, at politiske ideer ændrer sig efter politiske fiaskoer. Men ændringen af den danske folkeskole skyldes blandt andet, at man nedbryder eksisterende forestillinger om test og retfærdiggær nye tiltag med ændrede synsvinkler på, hvad der hjælper de svageste elever,« siger Line Renate Gustafsson.

En hjælp til de svage, ikke et slag

Helt konkret er opfattelsen af test i Danmark ifølge forskeren gået fra at være noget, man opfattede som endnu et slag mod de svageste elever, til at man i dag opfatter test som en mulighed for, at lærere hurtigt opdager og hjælper de svageste elever.

»Min afhandling viser, at man kan ændre politiske partiers ideer ved at delegitimere deres holdninger eller legitimere nye holdninger,« siger Line Renate Gustafsson.

I ph.d.-afhandlingen 'What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011', som Line Renate Gustafsson skal forsvare på Aarhus Universitet, gennemgår hun de elementer, der førte til den gennemgribende forandring af den danske folkeskole.

Det hårdeste slag mod folkeskolen nogensinde

I den borgerlige Poul Schlüter-regerings sidste levetid i slutningen af 1980'erne/begyndelsen af 1990'erne besluttede daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) at undersøge, hvor god skolen egentlig var.

Bertel Haarder hørte jævnligt, at den danske folkeskole var verdens bedste. Men han kunne ikke få det til at hænge sammen med sine egne erfaringer. Derfor meldte han Danmark til The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA) der undersøgte elevernes læseevner i en række lande.

Da resultatet forelå I 1994, var Schlüter-regeringen gået af, og Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratisk ledede regering, der i sin oppositionstid legede med tanken om af afskaffe afgangseksamen i folkeskolen, sad ved magten.

Måske derfor var reaktionen begrænset, da den første sammenlignende test nogensinde af danske skoleelevers faglige niveau forelå. Den var helt gal. Det, vi troede var verdens bedste skole, befandt sig langt nede på listen blandt lande som Venezuela og Trinidad og Tobago.

»Jeg husker det, som var det I går,« siger Bertel Haarder I afhandlingen. »Det var det hårdeste slag mod den danske folkeskole nogensinde.«

Dårlige resultater gav ingen debat

Men resultatet fra IEA førte ikke til større selvransagelse. I stedet argumenterede man med, at danske børn til gengæld var langt foran på kompetencer som selvstændig tænkning og personlig dannelse. Faktisk var skolen svært sammenlignelig med andre landes, fordi vi i Danmark prioriterer meget andet end faglighed.

»Der var egentligt ikke så stor forargelse over resultaterne. Der foregik en lidt overordnet diskussion om, hvad vi ville med skolen, om den skulle være rummelig og udviklende eller mere faglig, men man snakkede ikke særlig meget, om hvad man skulle gøre,« siger Line Renate Gustafsson.

Dybt inde i den socialdemokratiske del af Nyrup-regeringen begyndte enkelte alligevel at undre sig. Hvorfor var skolen så dårlig? Socialdemokraterne havde traditionelt deponeret uddannelsespolitikken hos regeringspartneren Radikale Venstre, der var indædt modstander af enhver form for objektiv sammenligning af elevers faglige færdigheder.

Stigende krav til folkeskolen

I Danmark blev Socialdemokraternes holdning ændret, ved at Venstre delegitmerede Socialdemokraternes synspunkt

Spekulationerne i Socialdemokratiet førte dog ikke til en egentlig splittelse, og i 2001 kommer en ny regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen (V) til magten.

»Den nye regering kommer frem til, at de ønsker flere test, men Socialdemokraterne vil ikke gå med i forlig, som der er tradition for på skoleområdet. Først i 2003 bringer Anders Fogh Rasmussen for alvor skolen på dagsorden med en retorik om, at vi har haft en folkeskole, hvor man har ladet folk snakke uden at stille krav, og at det har skadet de svageste,« siger Line Renate Gustafsson.

En ny PISA-undersøgelse bekræfter på det tidspunkt, at den stadig er helt gal i folkeskolen. Vi kan slet ikke være med i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I Socialdemokratiet bliver spørgsmålene om, om den danske skolemodel i virkeligheden har ladt de danske elever i stikken, også intensiveret.

»Det er svært at komme udenom, at der er en stor social ulighed i skolen, på trods af, at vi har gjort så meget i Danmark for at undgå det. Vi holder børn i enhedsskole så lang tid som muligt, hvor de på trods af niveauforskelle bliver undervist sammen. Det er meget anderledes end i mange andre lande med undtgelse af de skandinaviske, men alligevel ser det ikke ud til, at det har skabt en større social mobilitet,« siger Line Renate Gustafsson.

Retorik tvinger Socialdemokraterne med

Samtidig lancerer daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) en retorik, som rammer lige i hjertekulen af Socialdemokraterne. Hun benytter et greb, som Line Renate Gustafsson kalder 'delegitimering' for at få Socialdemokraterne med i et skoleforlig.

»Hun stiller spørgsmålet, om Socialdemokraterne virkelig er modstander af, at de svageste får bedre vilkår, og af at ligheden i samfundet bliver større. Hun argumenterer for, at testene er et pædagogisk instrument, lærerne kan bruge til at opfange de svage elever tidligt og sætte ind med en ekstra indsats.«

»Således kan nationale test øge ligheden. Ved at nægte at støtte nationale test hævder hun, at Socialdemokraterne bidrager til uligheden i uddannelsessystemet,« siger Line Renate Gustafsson.

V delegitimerede S's holdning

Det argument overbeviser Socialdemokraterne, på trods af Radikale Venstres modstand, også selvom en forbedret folkeskole endnu ikke er et egentligt folkekrav.

Efter Helle Thorning-Schmidt bliver leder af Socialdemokraterne i 2005, indsætter hun Christine Antorini på uddannelsesordførerposten, og Antorini er langt hen ad vejen enig i Venstres retorik. Derfor er Socialdemokraterne med i skoleforligene i 2005-2006, der blandt andet indfører nationale test i folkeskolen.

Med Socialdemokraternes ændrede politik på folkeskoleområdet som udgangspunkt, har Line Renate Gustafsson videreudviklet  teorien om politiske partiers ændring af ideer.

»I Danmark blev Socialdemokraternes holdning ændret, ved at Venstre delegitmerede Socialdemokraternes synspunkt. Venstre beskylder Socialdemokraterne for at fremme uligheden i samfundet ved at afvise test, som kunne redde de svageste elever fra at hensygne uden for lærens radar,« siger Line Renate Gustafsson.

Politikere behøver ikke fiaskoer til at skifte mening

På samme måde kan man også legitimere brugen af test ved at sige, at: »Nationale test hjælper de svageste elever og dårligste skoler. Testene identificerer, hvor der er problemer, så man kan afhjælpe problemerne,« siger Line Renate Gustafsson.

Dermed er hendes afhandling et brud med den hidtidige tankegang om, at der skal politiske fiaskoer til at skabe politiske ændringer.

For eksempel illustreres det, hvordan den svenske borgerlige regering  i starten af 1990’erne legitimerede indførelsen af nationale tests selv, uden en foreliggende fiasko.