Hvad laver insekterne hele vinteren?

Du står i en skov om vinteren, og temperaturen er faldet til under nul. Jorden er dækket af sne, og grenene på træer og buske er nøgne. De insekter, der kribler, kravler og flyver omkring i varmere vejr, er ingen steder at se.

Måske tænker du, at insekterne ikke har overlevet årstidsskiftet. Temperaturen må da være for lav til, at de kan finde føde, og på denne tid af året er der i øvrigt heller ikke nok af de planter eller andre insekter, de lever af.

Men sådan forholder det sig slet ikke. Insekterne er faktisk stadig rundt omkring dig: I barken på træerne og buskene, i jorden, og nogle af dem har endda hæftet sig fast på planter under sneen. Sne er nemlig et ret godt isoleringsmateriale – næsten som en dyne.

Insekterne et gået i dvale. Forskere kalder det en 'diapause'; en hvileperiode, hvor udvikling eller formering midlertidigt går i stå, og det er sådan, at insekterne, som – i modsætning til pattedyr – i de fleste tilfælde ikke kan generere deres egen varme, overlever de kolde vintermåneder.

Vinteren kommer…

Insekterne skal forberede sig på vinteren, før temperaturen bliver for lav. For nogle arter er dvale en del af livet. Disse arter har én enkelt generation om året, og hvert individ vil opleve vinter og dvale uanset forholdene.

De fleste insekter får dog kun signalet om, at det er på tide at gå i dvale fra deres omgivelser og miljø. Det giver arten mulighed for at formere flere generationer om året med en generation, som vil opleve vinteren. Disse arter skal på en eller anden måde være i stand til at forudse vinterens komme.

Så hvordan gør de det? Temperaturen er ikke et særligt pålideligt signal. Selvom temperaturerne ganske vist falder, som vi nærmer os vinteren, kan de variere meget fra uge til uge. Så heldigvis er der en anden miljøfaktor, som er mere pålidelig og den samme år efter år: Dagens længde.

En lang række insekter tolker de kortere dage som et tegn på, at de skal forberede sig på dvale, medmindre der stadig er tid til endnu en generation, før vinteren melder sin ankomst.

Et eksempel er skovrandøje (Pararge aegeria), som er en sommerfugl i takvingefamilien.

Skovrandøje-sommerfuglen kan fornemme dagenes længde, mens den er i larvestadiet (vi ved stadig ikke helt hvordan), og hvis dagene er tilpas korte, tager sommerfuglen mere på i vægt og forpupper sig eller går i dvale i sin kokon.

En korrekt vurdering af, hvornår vinteren kommer, er afgørende for overlevelse. Hvis et insekt ikke træffer den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt, risikerer det at fryse eller sulte eller bruge al sin hårdt opsparede energi, før det sikkert kan vågne af sin dvale.

Flere vinterdvale-strategier

Der er flere forskellige strategier for vinterdvale, og det har gjort det muligt for denne enorme klasse af dyr – med cirka 5,5 millioner arter – at klare kulden langt fra klodens lune ækvator.

Nogle insekter går i dvale på steder, der beskytter dem mod lave temperaturer, mens andre gennemgår ændringer i deres kroppe for enten at undgå eller tolerere frostgraderne.

Vores sommerfugleven, skovrandøje-sommerfuglen, vil, efter at have taget på i vægt som en larve, søge efter et passende, beskyttet hvilested i skovhabitatet – måske på græsset (som sommerfuglen spiser resten af året), der bliver dækket af sne.

Der er næsten ingen mad tilgængelig på denne tid af året, og insekter spiser almindeligvis ikke i løbet af dvaleperioden. Vinteren kan vare flere måneder, så insekterne har udviklet to strategier: tage ekstra på i vægt før vinteren og forbruge dette energilager langsomt ved at sænke deres stofskifte.

Mange insekter lever hele deres livscyklus (fra æg til larve, puppe og voksen) inden for et par måneder til et år, så et par måneders vinter er et stort indhug i denne livscyklus. Derfor stopper insekterne simpelthen deres udvikling i løbet af dvalen.

Hvilken livsfase, arterne går i dvale i, er forskellig fra art til art. Men skovrandøje-sommerfuglen, der findes over hele Europa og Nordafrika, bliver til en puppe lige før vinteren og udvikler sig til en sommerfugl flere måneder senere om foråret.

Der er noget i luften

Stigende temperaturer verden over forårsaget af blandt andet afbrænding af fossile brændstoffer, landbrugets husdyrhold og skovrydning har resulteret i kortere og varmere vintre.

For insekter, der kan tilpasse sig disse forandringer hurtigt nok, giver det mulighed for at udvide deres leveområder i nordlig retning og producere flere generationer om året. Det har visse arter formået at gøre, men andre kan ikke – entomologerne, altså insektforskerne, bruger meget tid på at forstå hvorfor.

Der er mange udfordringer forbundet med at tilpasse sig de varmere vintre. Temperaturerne falder senere og senere på sæsonen, men dagene bliver kortere med samme hastighed, som de altid har gjort.

Risikerer lokal udryddelse

Denne uoverensstemmelse kan få insekter til at træffe den forkerte beslutning. Hvis det sker for mange insekter, kan en art blive udryddet lokalt. Studier peger på, at visse insekter relativt hurtigt kan ændre den dagslængde, de bruger til at afgøre, om vinteren står for døren.

Det vides dog ikke, om alle arter vil være i stand til at gøre det samme.

Insekternes energiforbrug varierer også med temperaturen. Når vintrene bliver varme, risikerer et insekt at opbruge sit lager af energi, før det kan afslutte dvaleperioden.

Højere vintertemperaturer betyder også mindre sne, og selv om det lyder lidt paradoksalt, betyder det, at nogle arter ikke kan finde beskyttelse mod kulden.

Insekternes fantastiske overlevelsesevne

Migration længere mod nord kan være også være en begrænset mulighed.

Den fødekilde eller det habitat, som et insekt er afhængigt af, er muligvis ikke tilgængeligt i den nye hjemegn, især hvis arten lever af enkelte, specielle planter, eller dens habitat ikke findes længere mod nord.

Med mere forskning i de faktorer, der påvirker, hvordan forskellige insekter tilpasser sig højere temperaturer om vinteren, kan forskerne forudsige, hvilke arter der vil have brug for mere presserende hjælp fra miljøforkæmpere og naturbeskyttelsestiltag – og hvilken form denne hjælp skal tage.

Så næste gang du står i en skov på en kold vinterdag, bør du skænke de overvintrende insekter en kærlig tanke, for det er intet mindre end utroligt, hvordan de overlever i flere måneder ad gangen i et klima, hvor de ellers ville omkomme.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.