På denne tid af året går mange og drømmer sig væk til en verden, hvor det ikke er bælgmørkt det meste af døgnet. En verden, hvor cykellygter inden kl. 22 kun er noget, man bruger, fordi man har batterier til overs.
Enkelte overvejer nok at spole forbi den mørke tid og tage forskud på foråret med en såkaldt lysterapilampe.
Det har Tine Nørregaard i hvert fald gjort. Derfor har hun skrevet til Spørg Videnskaben, om lysterapi virkelig hjælper mod vinterdepressioner.
Det spørgsmål har vi sendt videre til overlæge og ph.d. Klaus Martiny, Psykiatrisk Center København. Han har skrevet ph.d. om netop effekten af at behandle deprimerede med lys.
Klaus Martinys korte svar på Tines spørgsmål er: »Ja! Lysterapi har en klar effekt mod vinterdepressioner.«
Men inden overlægen får lov til at uddybe, skal vi lige forstå, hvordan vinterdepressionen er forskellig fra sin helårlige slægtning.
For lidt lys kan give vinterdepression
Vinterdepression udløses typisk af – ja, nemlig: Vinteren og vinterens bedste ven, mørket.
»Man bliver vinterdeprimeret, fordi man får for lidt lys. Lys påvirker niveauet af stoffet serotonin i hjernen, og det er manglen på det stof, der ofte spiller en afgørende rolle, når man bliver deprimeret,« fortæller Klaus Martiny.
»Den umiddelbare forskel på almindelige depressioner og vinterdepressioner er selvfølgelig, at vinterdepressioner er årstidsafhængige. Derudover får vinterdeprimerede nogle atypiske symptomer i forhold til, hvad deprimerede mennesker almindeligvis oplever.«
Gener gør nogle mere vinterdeprimerede end andre
»Vinterdeprimerede bliver mere irritable, sover mere, får mere appetit og tager derfor også tit på. Det ser man ikke hos almindeligt deprimerede – tværtimod,« forklarer Klaus Martiny.
Selvom vi alle sammen har en mindre beholdning af serotonin om vinteren, bliver nogle mere påvirket end andre.
»Der spiller en genetisk faktor ind – nogle mennesker er bare bedre tilpasset end andre til at bo så højt mod nord, som vi gør,« siger Klaus Martiny og tilføjer: »Desuden betyder det selvfølgelig noget, om man sørger for at komme ud, mens det er lyst.«
LÆS OGSÅ: Lyset for enden af vinteren: Sådan får du dit fix af dagslys i vintermånederne
Lysterapi er en tretrinsraket af gode virkninger
Men hvad er det da ved noget så elementært som lys, der hjælper på humøret? Klaus Martiny kan afsløre, at succesen går på tre ben. Lysterapi:
- stabiliserer døgnrytmen
- giver mere energi
- får niveauet af serotonin i hjernen til at stige
»Lysterapi stabiliserer vores døgnrytme, og derfor skal man bruge det om morgenen. Hvis man tager det om aftenen, risikerer man ikke at kunne sove,« advarer Klaus Martiny.
Lysterapi forstærker virkningen af medicin
Ud over at afstive døgnrytmen, giver lysbehandling mere energi.
Og så får den niveauet af serotonin til at stige. Lyset får nemlig en særlig type celler inde i øjet til at give besked til hjernen om, at der skal produceres mere serotonin.
På det punkt minder det meget om den medicin, læger udskriver til deprimerede, som også øger produktionen af serotonin.
»Derfor bruger man også lysterapi til at forstærke virkningen af medicinen, som deprimerede patienter tager,« forklarer Klaus Martiny.
Kom ud i lyset – eller køb stor skærm med blødt lys
Inden man i ren iver investerer i en lysterapilampe, foreslår Klaus Martiny dog at prøve en billigere form for lysterapi – den naturlige variant. Om end solen på denne årstid er en sjælden gæst på disse kanter, er det trods alt lyst omkring otte timer om dagen.
»Og så kan man prøve at skabe ordentlige belysningsforhold indenfor, så der kommer masser af dagslys ind,« foreslår han, blandt andet med henvisning til dem, der er tvunget til at være på arbejde, mens solen er fremme.
Så undgår man også at risikere at skulle døje med lysterapiens bivirkninger: Irritation i øjnene, indvendig uro og kvalme – de to sidstnævnte er en sideeffekt af, at lyset får niveauet af serotonin i hjernen til at stige.
Klaus Martiny understreger dog, at det trods alt er meget sjældent, at lysterapiens brugere oplever disse bivirkninger.
Skulle man have mod på at investere i en lysterapilampe, anbefaler Klaus Martiny, at man køber én med en stor skærm og et blødt lys. Og så kan man med fordel sætte sig og læse (måske i et rejsekatalog), mens man et par gange i minuttet kortvarigt kigger op.
LÆS OGSÅ: Vinterdepression: Sådan undgår du at blive ramt
Alt lys er godt – med visse forbehold
Lysterapilampens mere transportable pendant – briller, der har en lyskilde installeret – anbefaler Klaus Martiny, at man holder sig fra.
»Der mangler videnskabelige undersøgelser, der beviser, at de virker,« konstaterer han. Til gengæld er der i princippet ikke noget i vejen for, at man kigger ind i sin stuelampe. Klaus Martiny tager dog visse forbehold:
»Man skal bare huske, at der kun er en enkelt lyskilde – pæren – i almindelige lamper, hvor lysterapilamper har en stor overflade med lysrør, som giver meget mere lys. Lysterapilamper har også et indbygget UV-filter, og det har stuelamper ikke,« forklarer overlægen.
»Det er selvfølgelig ikke noget problem med almindelige lamper, der ikke lyser så kraftigt. Men hvis de rent faktisk lyser de 10.000 lux, som lysterapilamper gør, så ville det være skadeligt.«
Lysterapi erstatter ikke en konsultation hos lægen
Klaus Martiny vil ikke afvise, at lysterapi kan have en gavnlig effekt på almindelig vintertræthed.
»Men der er ingen beviser for det, på samme måde som vi ved, at det virker mod vinterdepressioner,« siger han.
Overlægen understreger også, at man skal være varsom med at gøre-det-selv ud i lysterapiuniverset. Det er altid vigtigt at gå til lægen, hvis man har mistanke om, at man har en depression.
Det er ikke nødvendigvis nok at købe en lampe på nettet og sætte sig inde i lyset, mens mørket falder på udenfor.
»Man kan ikke altid vide, hvilken slags depression, der er tale om, når man føler sig deprimeret i løbet af vinteren. Derfor bør man altid tale med sin læge,« fastslår han.
Videnskab.dk takker Klaus Martiny for at få os oplyst – og sender en T-shirt i Tine Nørregaards retning som tak for det gode spøgsmål.
Du kan læse mange flere gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben – eller stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.
Bemærk, at artiklen er en genudgivelse. Artiklen blev oprindeligt publiceret i 2012.
LÆS OGSÅ: Gigantisk genstudie kobler morgenfriskhed sammen med mental sundhed
LÆS OGSÅ: Sommertiden fjerner vinterdepression
LÆS OGSÅ: Hvordan vågner man bedst om morgenen?
\ Årsag til vinterdepression er stadig ukendt
Lægerne er stadig ikke helt sikre på, hvorfor vinterdepressioner opstår, og faktisk afviser nogle forskere, at lidelsen overhovedet eksisterer. Men de, der anerkender vinterdepression som en sygdom, mener, at hovedårsagen til den er mangel på lys.
Det lysfølsomme hormon, melatonin, er vigtigt i reguleringen af vores døgnrytme. Hjernen udskiller melatonin om natten, og der bliver derfor udskilt mere af det om vinteren. Det kan forstyrre døgnrytmen og gøre os mere trætte.
Et andet hormon, serotonin, har betydning for menneskets humør. Udskillelsen af serotonin bliver påvirket af lys, derfor vil niveauet af det i hjernen automatisk være lavere om vinteren.
Almindelige depressioner opstår typisk som et samspil mellem arvelig sårbarhed og nogle ydre omstændigheder i den deprimeredes liv, som for eksempel et dødsfald eller en skilsmisse.
Det er en erfaringssag, at lysterapi virker bedst mod vinterdepressioner. Men man bruger det også i mindre grad til almindelige depressioner – både alene og i samspil med medicin.
Du bør dog for nu holde dig fra de særlige lysterapi-briller, som du kan se herover. De er dyre, selvom effekten ikke er undersøgt videnskabeligt.
(Kilde: patienthaandbogen.dk og Klaus Martiny)
