Forsker gransker sammenhængen mellem kræft og et langt liv

På Syddansk Universitet i Odense har professor Kaare Christensen søsat lidt af et projekt. Sammen med sit mandskab er han stævnet ud for at undersøge den komplekse sammenhæng mellem, hvor gamle vi bliver, og hvor tilbøjelige vi er til at få kræft.

Inspireret af mus og mormoner skal forskergruppen med professoren ved roret dykke ned i mangfoldigheden af danske registre og forhåbentlig gøre os alle sammen lidt klogere på årsagssammenhængene mellem kræft og aldring.

Sammenhænge, der med den viden vi allerede besidder, lader til at pege i alt andet end samme retning.

Forskningsresultater er modsatrettede

Kaare Christensen ved noget om aldring. Faktisk ved han så meget, at Det Frie Forskningsråd for nylig har givet ham en god portion penge.

Pengene giver ham mulighed for at undersøge, om mennesker, der har potentialet til at blive meget gamle, samtidig er i højere risiko for at blive ramt af cancer – eller om de tværtimod lader til at være særligt beskyttede mod at blive kræftsyge.

»Naturligvis har mennesker, der har levet meget længe, haft en mindre cancerforekomst. De er jo karakteriseret ved i mange år at have undgået at dø af cancer eller andre sygdomme. Men spørgsmålet er, om de blot er de ’heldige overlevere ’,« siger Kaare Christensen.

To eksisterende hypoteser

Den allerede eksisterende forskning på området leverer uklare svar på, hvordan risikoen for at få kræft og sandsynligheden for at blive meget gammel spiller sammen.

De danske forskere kommer til at tage livtag med to modsatrettede hypoteser om cancers rolle for længelevende familier – det vil sige familier, hvor mange medlemmer bliver meget gamle.

• Hypotese et: Adskillige familiemedlemmer lever meget længe, fordi familien generelt har en lav risiko for at få kræft.
  
• Hypotese to: Adskillige familiemedlemmer lever meget længe, mens andre dør tidligt på grund af en relativt høj risiko for at få kræft.

Celledeling er nøglen

Hypotese et giver intuitivt god mening: Man har overlevet længe, fordi man ikke er så tilbøjelig til at blive syg. Hypotese to derimod kræver nærmere forklaring – den leverer professoren.

»Hvis man har celler, der er gode til at dele sig, ældes man langsommere, fordi man hurtigt får udskiftet sine celler og på den måde holder sig ung. Men celler, der deler sig for hurtigt, kan samtidig udvikle sig til cancer,« forklarer Kaare Christensen.

Særligt ivrige celler er altså med til at holde os unge både udvendigt og indvendigt og med til at reducere den slitage, kroppen er udsat for, når vi bruger den.

Men medaljen har en bagside, nemlig risikoen for, at celledelingen går over gevind, og man bliver syg af kræft.

Sund livsstil får dig til at se ung ud

Kaare Christensen pointerer, at det imidlertid ikke betyder, at man kan tælle sine rynker i spejlet og på en kugleramme regne ud, hvor tilbøjelig man er til at udvikle kræft ud fra devisen ’jo flere rynker, des færre celledelinger, jo lavere cancerrisiko’.

For der kan være mange andre grunde til, at man ser enten ung eller gammel ud, end lige den hastighed ens celler deler sig med.

»De, der ser unge ud, kan dels gøre det, fordi deres celler er gode til at dele sig, og dels fordi de har levet sundt,« konstaterer professoren.

I den anden ende af skalaen kan man for eksempel godt være rynket, fordi man har røget, men der vil rygningen i sig selv medføre en høj cancerrisiko, tilføjer han.

Aldring er som russisk roulette

Kaare Christensens studie tager udgangspunkt i familier, hvor mange af medlemmerne har nået en høj alder. Dem kan forskerne lære mere om ved at trække data ud fra danske registre såsom Cancerregistret og Det Danske Tvillingregister.

»Helt konkret interesserer vi os for familier, hvor mindst to nulevende søskende er over 90 år. Det vil sige familier, der har gjort det rigtigt godt aldringsmæssigt. Der spørger vi så: Hvordan gjorde de det? Har de bestemte karakteristika, især: Har familiens næste generation en lavere eller en højere forekomst af cancer, end det kan forventes?« forklarer Kaare Christensen.

Det at leve længe kan beskrives som en form for gambling. Enten har man en lav cancerrisiko (hypotese et), eller også har man rent faktisk en høj cancerrisiko, men har bare været heldig ikke at få kræft (hypotese to).

Som en slags russisk roulette: En øget risiko for at få kræft betyder, at der er mere end en enkelt kugle i revolverens tromle, men det betyder ikke nødvendigvis, at den går af, når man trykker på aftrækkeren. Måske er man heldig.

Cancerrisiko nedarves muligvis

Netop fordi cancerrisiko ligesom så mange andre risici påvirkes af tilfældigheder, eller held om man vil, er forskerne særligt interesserede i at følge børn og søskende til de længelevere, som studiet tager udgangspunkt i.

Holder hypotese to om, at potentialet for at blive meget gammel kommer på bekostning af en genetisk betinget højere kræftrisiko, vil ’længelevernes’ børn nemlig have øget tilbøjelighed til at udvikle kræft.

En tilbøjelighed deres længelevende forældre eller søskende også havde – men som ikke udmøntede sig i konkret kræftsygdom. De var heldige.

Gamle mus ledte forskerne på vej

Forsøgsmus var med til at give forskerne færten af, at der kan være en sammenhæng mellem, hvor gammel man bliver, og hvor stor tilbøjelighed man har til at udvikle kræft.

»Generelt får mus tit cancer,« konstaterer professoren. »Men der er nogle musearter, der næsten ingen cancer får. De ældes til gengæld hurtigt, og det giver grund til at tro, at der kunne være en omvendt sammenhæng mellem cancer og det, man kalder ’længelevethed’.«

Kaare Christensen beskriver, hvordan forsøgsmusene udviste både indre og ydre tegn på aldring: Deres pels så gammel ud, og de fik slidgigt og åreforkalkning og andre aldersrelaterede sygdomme. Bortset lige fra kræft.

Svaret kommer om et par år

Et andet studie blandt amerikanske mormoner giver ligeledes næring til hypotesen. Forskere fandt nemlig, at medlemmer af familier med stort alderdomspotentiale sjældnere døde af aldersrelaterede sygdomme som hjertesygdom og sukkersyge.

Men de døde lige så ofte af kræftsygdom som de personer, de blev sammenlignet med. Et fund der forstærker hypotesen om, at det måske ikke er en lav cancerrisiko, der er den centrale mekanisme for et meget langt liv.

Det varer endnu et par år, før Kaare Christensen og hans kollegaer kan afsløre en del af hemmeligheden bag et langt liv og eksempelvis konkludere, om der med i pakken følger en cancerrisiko lidt højere end den almindelige, rynkede danskers.

Eller omvendt – om meget gamle mennesker har nået så høj en alder, blandt andet fordi de har en relativt lille tilbøjelighed til at få kræft.