Lyset for enden af vinteren: Sådan får du dit fix af dagslys i vintermånederne
Du kan blandt andet vinde meget ved at bruge lysterapilamper, men du skal bruge dem rigtigt.
Dasgslys vinter mørke træthed blåt lys gå en tur lysterapilampe

Du kan blandt andet sørge for at gå en 30 minutters tur i frokostpausen fremfor at tage en powernap, fortæller hjerneforsker. (Foto: Shutterstock)

Du kan blandt andet sørge for at gå en 30 minutters tur i frokostpausen fremfor at tage en powernap, fortæller hjerneforsker. (Foto: Shutterstock)

Træt, træg og uoplagt.

Det er næsten en moderne nordisk folketradition at fremhæve vores kollektive nedsmeltning i de mørke og kolde vintermåneder.

Vintertrætheden - og i endnu værre tilfælde vinterdepressionen - skyldes blandt andet manglen på dagslys i de mørke måneder, hvilket kan ødelægge vores døgnrytme.

Det fortæller tre danske hjerneforskere i ugens ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s nye hjernepodcast, der i denne uge handler om dagslysets betydning for din hjerne.

Hvad er 'Brainstorm'?

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s nyeste podcast-satsning.

'Brainstorm' kommer til at bestå af 45 episoder om hjernen, der udkommer på mandage i hele 2019.

Værterne er podcastredaktør Jais Baggestrøm Koch og journalist Asbjørn Mølgaard Sørensen.

'Brainstorm' er sponsoreret af Lundbeckfonden, men Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.

I artiklen her, har vi plukket nogle konkrete råd ud, der kan hjælpe dig med at få din portion af dagslys i vintermånederne.

Hør hele podcasten, hvis du vil have de videnskabelige forklaringer bag, hvordan hjernen påvirkes af dagslyset.

Her kan du blandt andet også høre mere om, hvordan vores skandinaviske hjerner fungerer, og hvorfor du bør droppe solbrillerne om morgenen.

LÆS OGSÅ: Gigantisk genstudie kobler morgenfriskhed sammen med mental sundhed

Det rigtige lys er vigtigt

Først og fremmest er dagslyset vigtigt for dig, da det går ind og regulerer en række processer i din hjerne.

For eksempel frigiver det nogle vigtige kortison-hormoner - men det kan du høre meget mere om i selve podcasten.

Dernæst er meget lys ikke nok i sig selv, du skal også have det rigtige lys.

Det handler blandt andet om at få de rigtige lysbølger (især de blå, der er få af om vinteren), og så handler det om at få dem på de rigtige tidspunkter af dagen, forklarer Paul Michael Petersen, professor på DTU Fotonik, i podcasten:

»Det, vi oplever for tiden, når der kommer mere lys om morgenen, er ikke kun, at der kommer mere lys, men også at der kommer de rigtige bølgelængder, der gør, at hjernen fungerer bedre, hvilket giver os en bedre døgnrytme,« siger han.

LÆS OGSÅ: Hvordan vågner man bedst om morgenen?

Få lyset ind i frokostpausen

I vintermånederne bruger mange mennesker de fleste af døgnets lyse timer indenfor på arbejdspladsen eller i skolen.

Det betyder, at mange går glip af det vigtige blå lys, som hjernen bruger for at orientere sig om døgnets timer, fortæller Anders Sode West, ph.d. og læge på Rigshospitalet:

»Det er et problem om vinteren, når folk tager på arbejde, når det er mørkt, og tager hjem, når det er mørkt igen. For hjernen ved ikke lige, hvad klokken er, når den ikke har det her blålys, som den kan regulere efter,« siger han.

»Derfor er det vigtigt, at man fortæller hjernen, hvad klokken er, og det kan man jo gøre ved lige at gå ud en halv time midt på dagen, hvor lyset er stærkest. Det kan være i frokostpausen for eksempel, selvom det er koldt,« tilføjer Anders Sode West, der også peger på, at det eksempelvis er bedre end at powernappe.

LÆS OGSÅ: Op med gardinerne! Dagslys er med til at dræbe indendørs bakterier, viser studie

Brug lysterapilamper

Et andet værn mod vinterens omklamrende mørke kan være de såkaldte lysterapilamper, der de seneste år er blevet meget populære.  

Det er tilsyneladende ikke uden grund, for lysbehandlingen ser ud til at virke.

»De seneste år er der kommet rigtig meget ny viden om, hvilke bølgelængder der virker,« fortæller Paul Michael Petersen, der igen påpeger, at det især er lamperne, der udsender det blå lys, som virker bedst.

»De bliver brugt på hospitaler, og mange bruger dem i private hjem, og det er glimrende og godt for at få den rigtige døgnrytme,« uddyber han.

LÆS OGSÅ: Virker lysterapi mod vinterdepression?

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

… men brug dem rigtigt

Dog kan man ikke bare tænde for sin blå lysterapilampe når som helst på døgnet og regne med at få et skud energi.

Lamperne skal bruges rigtigt, påpeger Paul Michael Petersen.

»Det er vigtigt, at man ikke bruger terapien om aftenen, men at man bruger den tidligt om morgen eller om formiddagen for at den får den ønskede virkning,« siger han.

Anders Sode West, der har lavet en ph.d. om lysterapi, supplerer:

»Det vigtige er, at lamperne bruges på et tidspunkt af dagen, hvor de efterligner Solens spektrum mest, hvilket er i starten af dagen, hvor Solen er meget hvid, og den står højt på himlen.«

»Vi er meget sensitive omkring lys i starten af dagen. Det er det, der bestemmer rytmen for os resten af døgnet,« tilføjer Anders Sode West og uddyber, at hvis man bruger lampen rigtig, så har man et værktøj, der kan regulere hele ens døgnrytme på en positiv måde.

LÆS OGSÅ: Vinterdepression: Sådan undgår du at blive ramt

LÆS OGSÅ: Sommertiden fjerner vinterdepression

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk