Det er ikke kun flere minutter under bruseren og en roligere stund ved morgenmadsbordet, man henter ved at stå tidligere op.

En analyse af 700.000 menneskers gener peger på, at A-mennesker er mentalt sundere og har mindre risiko for at blive ramt af skizofreni og depression end B-mennesker, skriver det britiske University of Exeter i en pressemeddelelse.

Studiet kan dog i sig selv kun påvise et sammenfald, og ikke en nødvendigvis en årsagssammenhæng, imellem dine søvnvaner og risikoen for, at du får en psykisk lidelse.

LÆS OGSÅ: A-mennesker er gladere og mere strukturerede

• Forskerne har sammenkørt to gigantiske gen-databaser, hvor folk blandt andet har angivet om selv vurderede sig til at være 'morgen-mennesker' eller 'aften-mennesker'.
• Databaserne indeholder også en masse information om folks generelle sundhed.
• Derudover har forskerne udstyret mere end 85.000 deltagere, som de allerede havde genetisk data på, med aktivitetsarmbånd, der kunne måle deres sovevaner.

»Det store antal af undersøgte i vores studie viser, at vi har leveret nogle af de stærkeste beviser til dato på, at natteravne har en højere risiko for at blive ramt af mentale helbredsproblemer som skizofreni og et generelt lavere mentalt velbefindende,« fortæller Mike Weedon professor i biomedicin ved University of Exeter Medical School, der har ledet studiet, i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor A-mennesker tjener mere – og andre svar på jeres spørgsmål om søvn

Udover at pege på, at de morgenfriske generelt lever sundere liv, giver studiet også flere indikatorer på, hvilke gener, der kendetegner A-mennesker, og hvordan det indre ur fungerer.

»Studiet fremhæver et stort antal af gener, der kan undersøges i mere detaljeret grad for at finde ud af, hvordan folk kan have forskellige indre ure,« fortæller Mike Weedon i pressemeddelelsen.

• I studiet har man blandt andet forhøjet antallet af genetiske indikatorer på, om folk er A-mennesker, fra 24 til 351.
• Derudover har man fundet ud af, at nethinden spiller en stor rolle på, hvordan kroppens indre ur virker.

Vores indre ur, der også er kendt som vores cirkadiske rytme, er længere end vores 24-timers cyklus, og det tyder på, at nethinden spiller en afgørende rolle for at få vores cirkadiske rytme til at rette ind ved blandt andet at orientere hjernen mod dagslys.

Studiet, der er publiceret i Nature Communications, skal tages med visse forbehold, da det kun peger på statistiske sammenhænge, såkaldte korrelationer, og ikke har påvist en direkte kausal sammenhæng.

LÆS OGSÅ: Natteravne kan koncentrere sig længere

LÆS OGSÅ: Ny blodprøve kan måle, hvad klokken er i din krop

fghs