Hvordan vågner man bedst om morgenen?
En læser vil vide, om det bedst kan betale sig at blive vækket langsomt af Solens første stråler eller at få en halv times søvn mere og så blive flået ud af sengen af et vækkeur. Vi spørger et par søvneksperter til råds.
vækkeur morgen sol vågne seng søvn ny dag

Kan det bedst betale sig at lade vækkeuret vække dig om morgenen, eller er det bedre at slå gardinerne fra og vågne langsomt med Solens stråler? Begge dele siger forsker, der peger på, at det er individuelt, hvad der giver os den bedste start på dagen. (Foto: Shutterstock)

Kan det bedst betale sig at lade vækkeuret vække dig om morgenen, eller er det bedre at slå gardinerne fra og vågne langsomt med Solens stråler? Begge dele siger forsker, der peger på, at det er individuelt, hvad der giver os den bedste start på dagen. (Foto: Shutterstock)

Anne og hendes kæreste er bestemt ikke enige om, hvordan de skal vækkes om morgenen for at få den bedste og mest friske start på dagen.

Anne mener, at det klart må være den bedste måde for kroppen at vågne op på, hvis de lader gardinerne i soveværelset været slået fra, så Solens stråler kan vække dem langsomt.

Annes kæreste er dybt uenig. Han mener, at det må været meget bedre at sove tungt i mørket den halve time ekstra og først vågne, når vækkeuret ringer.

»Hvem af os har ret, og skal gardinerne været slået for eller fra?« skriver Anne i en mail til Spørg Videnskaben.

Svaret løser ikke parrets uenighed

Anne og hendes kæreste er formentlig ikke de eneste mennesker i verden, der gerne vil blive klogere på, hvordan man får mest ud af sine sparsomme timer under dynen.

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden genpublicerer vi populære artikler fra Spørg Videnskaben-arkivet.

Denne artikel blev første gang bragt på sitet 4. april 2014.

Derfor har vi har sendt spørgsmålet videre til et par søvnforskere, som gerne hjælper os til at forstå, hvordan det bedst kan betale sig at vågne.

Søvnforskerne er klinisk professor og overlæge Poul Jennum fra Københavns Universitet og Glostrup Hospital samt overlæge, dr. med. Philip Tønnesen fra Glostrup Hospital.

Det første svar fra forskerne ser dog ikke ud til at løse Anne og hendes kærestes disput.

»Det kan siges meget kort: Det er individuelt, om det bedst kan betale sig at vågne langsomt eller få en halv times søvn mere og så lade vækkeuret hive en ud af søvnen. For nogle mennesker kan det ene bedst betale sig, mens andre får en bedre start på dagen ved det andet,« siger Poul Jennum.

Solen kan stjæle en vigtig halv time

Så let slipper søvnforskerne dog ikke. For hvorfor er det så individuelt?

Ifølge Philip Tønnesen er den altafgørende faktor for, om man føler sig frisk, når man vågner, antallet af timer man har fået under dynen, inden man bliver vækket.

Voksne mennesker skal have mellem 6 og 8,5 timers søvn hver nat. Hvis vi bare får en halv time mindre end vores behov, kan det betyde, at vi føles os trætte resten af dagen.

Ændringer i døgnrytmen

Vidste du, at det kun tager én dag for kroppen at tilpasse sig til én times ændring i døgnrytmen. Derfor tilpasser vi os hurtigt til sommer- og vintertider, og derfor kan vi også hurtigt tilpasse os til andre søvntidspunkter, når vi rejser.

Kilde: Philip Tønnesen

Hvis Annes kæreste oplever, at han får en halv times mindre søvn, hvis Solen vækker ham før tid, og han i forvejen kun lige akkurat får det nødvendige antal timer, kan det meget vel være årsagen til, at han ikke føler sig frisk, når Solen vækker ham.

»Sover han uforstyrret en halv time mere og får den nødvendige søvntid, kan han derfor føle sig friskere, når vækkeuret ringer. Derfor er mørke og et vækkeur den rigtige løsning for ham,« siger Philip Tønnesen.

Omvendt kan Anne have sit søvnbehov dækket, når Solen står op, og derfor kan det for hende være meget mere behageligt at vågne langsomt fremfor at blive vækket af vækkeurets insisterende larm.

Og så handler det også om forventning, indskyder Poul Jennum.

»Hvis man forventer at sove til klokken 7:00, og man vågner klokken 6:30, kan mange mennesker godt føle, at de er blevet snydt for noget søvn. Det kan forfølge en resten af dagen,« siger Poul Jennum.

Par kan have forskellig døgnrytme

Det er bestemt ikke et ukendt fænomen, at par kan have forskellige døgnrytmer.

Den ene part vil måske gerne være længe oppe om aftenen og så slumre lidt længere om morgenen – vel at mærke for lukkede gardiner.

Den anden part kan måske godt lide at ligge i sin seng tidligt, men vil også gerne ud af sengen igen så hurtigt som muligt den næste morgen og gerne med Solens første stråler.

»Har Anne og hendes kæreste forskellige døgnrytmer, har de også behov for at vågne på forskellige tidspunkter. Det er ikke så underligt,« fortæller Philip Tønnesen.

Lys nulstiller ur i hjernen

Anne og hendes kærestes problem har dog næppe været så stort hen over vinteren, da Solen jo sjældent vækker nogen før klokken 9:00 i januar måned.

Men netop lys om morgenen kan spille en stor rolle for resten af dagen.

Det handler om søvnbehov

Døgnrytme er matchet til søvnbehov og kun i meget lille grad til mængden af dagslys. Derfor sover vi næsten lige så meget i juni, som vi gør i november, selvom det er meget mørkere i november.

Kilde: Poul Jennum

Hjernen bruger nemlig lyset om morgenen til at nulstille det indre biologiske ur.

Det sker i den såkaldte suprachiasmatiske kerne i hjernen, der nulstiller uret og fortæller kroppen, at det er morgen, når vi står op.

»Den nulstilling er ikke så kraftig om vinteren, da der ikke er så meget lys. Mangel på nulstillingen af uret gør også, at mange af os har meget svært ved at vågne op, når det er mørkt. Men om sommeren vil mange mennesker til gengæld føle sig mere friske om morgenen, når lyset nulstiller uret og fortæller, at det er morgen. Hvis man vel og mærke har fået det rette antal timers søvn,« siger Poul Jennum.

Én må give sig

Anne og hendes kæreste har altså forskellige syn på, hvordan de skal stå op om morgenen.

Måske skyldes det, at kæresten har et større søvnbehov og derfor ikke får gavn af at få nulstillet sit indre ur en halv time for tidligt hver morgen. I så fald kan det bedst betale sig at holde gardinerne lukkede eller at gå en halv time tidligere i seng.

Omvendt kan man også argumentere for, at Anne bare kan blive oppe en halv time længere hver dag. På den måde kan man forestille sig, at hun heller ikke vil have lyst til at blive vækket af Solens stråler en halv time før, hun egentlig er klar til at stå op. Således kan hun og kæresten blive liggende i ske, til vækkeuret ringer.

Vi håber, at Anne og hendes kæreste finder en løsning på opvågningsproblemet.

Om ikke andet kan Anne lægge en Spørg Videnskaben T-shirt over hovedet på hendes kæreste for at lukke lyset ude. Vi sender i hvert fald en med posten.

Vi vil også gerne sige tak til Poul Jennum og Philip Tønnesen for de gode svar.

Til vores læsere vil vi gerne opfordre til, at de undrer sig over verden omkring dem og sender deres undren ind til os på sv@videnskab.dk eller går på opdagelse i Spørg Videnskabens arkiver.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk