Ugens podcast: Hvad er CRISPR?
'Gen-saksen' CRISPR er på alles læber. Men hvad er det lige, vi kan bruge den hypede genteknologi til? Og hvor længe skal vi vente? Få svar i ugens podcast.
Hvad er CRISPR Cas/p genteknologi gen-saks DNA genom genetik

Videnskab.dk's podcast udkommer hver uge. I denne uge bliver du klogere på genteknologien CRISPR, men du kan også høre, hvorfor Kenneths diller bliver så lille, når han træner. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

Kuren mod hiv? Eller løsningen på den globale fødevaremangel?

Der er ingen grænser for, hvad genteknologien CRISPR kan løse af fremtidens problemer.

Hvis der altså ikke opstår alt for mange problemer hen ad vejen. 

I sidste uge skrev vi for eksempel, at vores immunforsvar måske kan være en kæp i hjulet for den fremadstormende teknologi.

Men hvad kan vi i det hele taget bruge den revolutionerende 'gen-saks' til? Og hvor længe skal vi vente?

Det - og mange flere spændende spørgsmål - kan du høre svarene på i ugens podcast.

Videnskab.dk podcast 

Videnskab.dk udgiver en podcast om ugen.

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcast-app på din smartphone.

Du kan finde information om podcastapps, og hvordan du finder vores podcasts på din smartphone, i bunden af artiklen.

CRISPR er lovende - men vi skal være forsigtige

Ét af de problemer, som genteknologien ifølge adjunkt i biomecidin Rasmus Bak kan hjælpe med at løse inden for en overskuelig årrække, er intet mindre end kræft:

»Der tror jeg, at CRISPR vil komme på banen i kliniske forsøg med mennesker inden for to-tre-fire år, vil jeg skyde på,« siger Rasmus Bak, adjunkt i biomedicin ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet, i podcasten.

Det lyder jo lovende. Men hvad er risikoen ved at klippe i vores gener?

»Det er meget vigtigt, at man rammer helt præcist. For rammer man ikke helt præcist, så kan man i virkeligheden, viser det sig, være med til at give mennesker anlæg for sygdom,« forklarer Thomas Ploug, der er professor og leder af Center for Anvendt Etik og Videnskabsfilosofi ved Aalborg Universitet.

»Det vil altså sige, at man i bestræbelsen på at fjerne et anlæg for én sygdom, ved at klippe noget ud, i virkeligheden kommer til at give mennesker et anlæg for en ny sygdom. Den sikkerhedsrisiko er det største og væsentligste etiske problem,« vurderer Thomas Ploug.

Du kan høre om andre af de fantastiske fremtidsudsigter - og de mere skræmmende bagsider ved CRISPR - i podcasten. 

Du kan også læse mere om CRISPR-teknologien i artiklen: Sådan fungerer CRISPR.

Små dillere og store galakser

Hvorfor bliver min diller så lille, når jeg træner?

Det har Kenneth undret sig over. Og han er ikke den eneste.

Hans spørgsmål til brevkassen 'Spørg Videnskaben' har i hvert fald fået stor opmærksomhed. Hør svaret i podcasten.

Historien er nemlig blandt ugens mest interessante historier, der er udvalgt af redaktionssekretær på Videnskab.dk, Ditte Svane-Knudsen.

Udover Kenneths 'lille problem' kan du også høre om, hvordan ordstilling påvirker de billeder, vi danner for vores indre blik, og om mystiske radioglimt fra en galakse langt, langt væk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.