2017 har været et år fyldt med fascinerende, skøre, alvorlige, opsigtsvækkende, banebrydende og tankevækkende historier på Videnskab.dk. Nogle forskningsresultater har åbnet op for et helt nyt kapitel i vores udforskning af universet, mens andre har givet os et smugkig tilbage til noget af Jordens tidligste liv.

Nu går 2017 på hæld, og i den anledning har vi i ugens podcast valgt at lave en helt særlig nytårsudsendelse:

To af redaktionens journalister, Charlotte Price Persson og Lise Brix, er gået i samråd med Videnskab.dks nyhedsredaktør Jonas Salomonsen om at finde og præsentere årets mest interessante historier. I podcasten kan du blandt andet høre dem fortælle om ’årets astro-nyhed’ og om opdagelsen af mikroorganismer, som i 3,8 milliarder år har ligget indkapslet i ædelsten i Grønland.

De tre kommer også en tur omkring nogle af årets sjoveste historier, og til sidst giver de deres bud på, hvad vi mon kan vente os af forskningsåret 2018.

2017 bød på tillidskrise i forskningen

Tre ting har ifølge Lise Brix, Jonas Salomonsen og Charlotte Price Persson været karakteristiske for videnskaben i det forgangne år:

1. Masser af spændende nyheder fra rummet, som ud over en sensationel tyngdebølgemåling også dækker over et nyligt opdaget objekt, som stammer fra et andet solsystem end vores eget.
2. Kvantespring inden for kunstig intelligens, som allerede er ved at overhale menneskeheden, når det kommer til brætspil og måske en dag inden alt for længe vil kunne bruges til at udvikle selvkørende biler - omend der er en del udfordringer, før vi når dertil.
3. Og sidst, men ikke mindst, tillid. Eller rettere manglen på samme. Dette emne kan du - blandt andet - læse mere om i artiklen 'Tilliden til videnskaben vakler: Sådan kan vi løse krisen' og i blogindlægget 'En mulig kur mod syg sundhedsformidling og forskerlede', som er skrevet af Videnskab.dks chefredaktør Vibeke Hjortlund.

Tillid og troværdighed og diskussionen af de to ord og begreber har nemlig fyldt utroligt meget i løbet af året i forskningens verden, og det er da også netop på den baggrund, at nyhedsredaktør Jonas Salomonsens har udvalgt årets, i hans optik, vigtigste historie: Ninka-sagen.

Når forskning tages som gidsel

Historien handler om en blogger, Ninka Bernadette Mauritson, som i et indlæg hos BT fortalte, hvordan hun ved hjælp af en særlig kost kurerede sin søn for autisme. Hun havde forskning i ryggen, og andre kunne gøre det samme, skrev hun.

»Ninka bruger mange fine og svære ord og henviser til forskning, så man kan tro, at det, hun siger, passer. På den måde tager hun forskningen lidt som gidsel,« siger Jonas Salomonsen i podcasten.

»Det har været et tema i år, hvordan forskning bliver brugt og misbrugt, og den historie er et godt eksempel på, hvor meget misvejledning man kan finde,« tilføjer han.

Videnskab.dk dækkede historien i flere artikler, blandt andet her, hvor vi dykkede ned i og gik kritisk til de kilder og den forskning, som Ninka lagde frem. I artiklen her kan du læse forskernes reaktioner på et efterfølgende forsvar af Ninka-indlægget fra Politikens debatredaktør, Ditte Giese. Særligt udmeldingen om, at »videnskaben er en autoritet, der skal udfordres,« bragte  sindene i kog hos de forskere, vi talte med.

Zombiemyrer og Danmarks ældste lokum

Men selvom buzz words som ’tillidskrise’ og ’fake news’ har fyldt meget, skal der selvfølgelig også være plads til lidt fis og ballade. Derfor er de tre journalister hver især blevet bedt om at udvælge en sjov historie fra året, der gik, og i den anledning fremhæver Lise Brix sin historie om en lille parasit med en meget fascinerende livscyklus.

Leverikten, som parasitten kaldes, kravler blandt andet ind i hjernen på skovmyrer, hvorfra den kan styre myrernes adfærd. Tidligere på året dokumenterede danske forskere, at de såkaldte ’zombie-myrer’, som styres af parasitten, også lever i danske skove.

Charlotte Price Persson har til gengæld valgt at fremhæve historien om Danmarks ældste lokum, som arkæologer i år opdagede på en vikingeboplads på Stevns, og som potentielt rykker ved vores forståelse af datidens toiletvaner.

Hvad betyder ægtehore, bærmeso og tåbesot?

Som rosinen i pølseenden har Jonas Salomonsen valgt historien om Kalkars ordbog – en oversættelse af ord helt tilbage fra år 1317 – som nu er blevet digitaliseret og kan tilgås af enhver, der drømmer om at blive bedre til at læse tekster fra Middelalderen og Renæssancen.

I podcasten kan du også høre journalisterne blive quizzet i de gamle ord. Kan du for eksempel gætte, hvad ’billig’, ’køn’ og ’bærmeso’ betød i gamle dage?

Lyt med i podcasten, hvor du kan høre ovenstående og meget, meget mere. Og dernæst er der blot tilbage at sige: Rigtig godt nytår fra alle os her på Videnskab.dk!