De snor sig rundt i tilværelsen, vikler sig sommetider sammen i kæmpe knuder og kan på millisekunder løsne sig fri igen.
Ormes bevægelser er så fascinerende, at forskere nu for første gang har undersøgt og udregnet, hvordan de aflange, benløse dyr formår at komme ud af ormeknuder på rekordtid.
Det skriver Georgia Institute of Technology i en pressemeddelelse.
I et laboratorium ved Georgia Institute of Technology i USA har en gruppe forskere set på, hvordan californiske sortorme (Lumbriculus variegatus), der kan blive op til 10 centimeter lange, reagerer, når de har snoet sig sammen i tusindvis og får fremprovokeret deres flugtinstinkt.
»Vi har ønsket at forstå den nøjagtige mekanik bag, hvordan ormene ændrer deres bevægelsesdynamik for at opnå sammenfiltring og ultrahurtig udredning fra hinanden,« siger undersøgelsens medforfatter, Saad Bhamla, lektor ved Georgia Institute of Technology i USA, i pressemeddelelsen.
\ Læs også
Forskerne kunne fremprovokere flugtinstinktet hos ormene ved at lyse på dem med ultraviolet lys, og ved at placere en ormeklat af ugiftig gelé i midten af knuden bestående af flere tusinder orme, observerede forskerne den eksplosive reaktion blandt ormene ved hjælp af ultralydsbilleder.
Ultralydsbillederne blev sat sammen til en film, og herfra forsøgte forskerne at forstå matematikken bag ormenes bevægelser ved hjælp af flere tusinder datapunkter, som de registrerede. På den måde fik de for første gang nogensinde skabt en matematisk model, der kan hjælpe med at forudsige hver af ormenes nøjagtige ‘flugtvej’.
»Det, der er slående, er, at ormenes sammenfiltrede strukturer er ekstremt komplicerede. De er uordnede og komplekse strukturer,« forklarer studiets hovedforfatter Vishal Patil, tidligere kandidatstuderende ved Georgia Institute of Technology.
Den matematiske model peger på, at hver orm snor sig selv sammen med mindst to andre, for derefter, under flugt, at lave en ‘spiralformet bølgebevægelse’ som en slags proptrækker, for at løsne sig selv fra knuden.
smb
