Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Derfor går snørebånd op

Se snørebåndet på en løbesko gå op af sig selv, mens skoens ejermand løber. Det hele er optaget i slow-motion, for i virkeligheden tager det kun få sekunder. (Video: UC Berkeley)

En hånd i silhuet holder en lysende smartphone foran en baggrund med et blå-grønt farveforløb, hvor der i det fjerne ses hvide lydbølger.

Lytter min telefon til mig?

Det sker, når den næste store solstorm rammer Jorden

En illustration af retsmedicinske beviser, herunder en fotokontur af et gerningssted, DNA-bogstaver, et forstørrelsesglas, en kugle, fingeraftryk og blå skoaftryk på en grå baggrund.

Disse DNA-metoder bruger politiet til at opklare gamle forbrydelser

Krigs-dronernes vilde udvikling i Ukraine: De har ændret krigens spilleregler for altid

Annonce:

Alle har prøvet det. At kigge ned på sine fødder for at opdage, at snørebåndene på ens støvler, løbesko eller sneakers er gået op af sig selv. Men hvorfor egentlig?

Det har en gruppe forskere fra UC Berkeley sat sig for at undersøge. Og det har været mere omfattende end som så. Ved brug af slow-motion kameraer og forskellige eksperimenter, viser deres studie, at knuden på snørebånd går op i løbet af få sekunder som følge af et komplekst samspil af forskellige kræfter. Se selv i videoen øverst i artiklen.

Det nye studie er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society A.

»Hvis man kan begynde med at forstå snørebånds knudestruktur, så kan man overføre det til andre ting såsom DNA eller mikrostrukturer, der brydes under dynamiske kræfter. Det her er første skridt i forhold til at forstå, hvorfor nogle knuder er bedre end andre, hvilket ingen før rigtig har gjort,« siger Christopher Daily-Diamond, som er uddannet fra Berkeley og medforfatter på studiet, til phys.org.

Forskerne bag det nye studie lod først en af medforfatterne løbe på løbebånd, mens hendes kollegaer filmede hendes sko med bundne snørebånd.

Dermed fandt de ud af, at snørebånd går op på følgende måde: Når man løber, rammer fødderne jorden med en kraft, der er syv gange så stærk som tyngdekraften. Snørebåndenes knude skiftevis strækkes og afslappes som følge af den kraft. I takt med at knuden løsnes, påfører det svingende ben en såkaldt inerti-kraft, som hurtigt fører til, at knuden brydes på helt ned til to skridt efter, at interti-kraften virker på snørebåndene.

Kraften virker på samme måde, som man normalt binder en knude op på ved at hive i de løse ender.

Annonce:

Selvfølgelig er det ikke altid, at snørebåndene går op, når man løber eller går. Stramt bundne snørebånd går eksempelvis sværere op. Der er altså brug for mere forskning for at adskille de forskellige variable, som indgår i processen.

»Det interessante ved mekanismen er, at dine snørebånd kan være fint bundne længe, og det er ikke, før du får den lille bevægelse, som forårsager løsningen af snørebåndene, at lavinen, som får snørebåndene til at gå op, starter,« siger Christine Gregg, som studerer på Berkeley og er medforfatter på studiet, til phys.org.

lsd