Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Matematisk model forklarer lyden bag fingerknæk

MRI-skanning af et knækkende fingerled (video: New Scientis)

Hvilken af de to sygdomme er værst? (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvad er egentlig værst - pest eller kolera?

5 sjældne psykiatriske lidelser, hvor hjernen mister grebet om virkeligheden

Tre gamle kranier, en hånd, der holder en smartphone, et stenredskab og et gammelt manuskript svæver på en struktureret brun baggrund. Den danske tekst i midten lyder "7 mio. år på 11 minutter.".

Hele menneskehedens historie - fortalt på 11 minutter

En hånd holder en gul injektionspen og presser den mod en persons lår. Området omkring indsprøjtningsstedet er fremhævet med en rød glød, hvilket tyder på betændelse eller det sted, hvor medicinen skal gives.

Slankemedicin virker – men det går hurtigt galt, når man stopper igen

Annonce:

»Knæk!«

Lyden af knækkende fingre kan drive de fleste til vanvid.

Præcist hvad der skaber den karakteristiske lyd er dog blevet diskuteret i mere end en menneskealder.

Nu lader det til, at amerikanske og franske forskere endelig har knækket koden.

Forskerne har opdaget, at knækkene kan forklares ved hjælp af tre matematiske ligninger, der tilsammen skaber en komplet matematisk model for fænomenet. Det skriver BBC.

Modellen bekræfter teorien om, at lyden skabes, fordi små bobler i væsken omkring leddet brister, når trykket ændrer sig.

»Når vi knækker vores fingre, trækker vi faktisk vores led fra hinanden. Og når vi gør det, bliver trykket lavere. Bobler skabes i den væske, der smører leddet – synovialvæsken. Under fingerknækningen varierer trykket i leddet, så boblernes størrelse svinger ekstremt hurtigt, og det skaber lyden, som vi associerer med fingerknækning« forklarer Vineeth Chandran Suja, der forsker ved Stanford University i Californien, til BBC.

Annonce:

Han fortæller, at han netop sad og knækkede sine fingre, da han fandt på at se nærmere på sagen.

Sammen med sin gamle underviser dr. Abdul Barakat fra franske École Polytechnique udviklede han de tre matematiske ligninger, der tilsammen forklarer lyden.

Udover at bekræfte boble-teorien, der allerede blev foreslået i 1971, viser modellen også, hvorfor nogle mennesker ikke er i stand til at knække fingre:

Hvis der er store hulrum mellem knoglerne i knoerne, falder trykket i ledvæsken ikke tilstrækkeligt hurtigt til at fremprovokere et knæk.

mdm