Olieindustrien har i årevis forsøgt at skubbe klima-ansvar over på forbrugerne

Engang brugte olieselskabet ExxonMobil milliarder på at forsøge at få dig til at tvivle på, at menneskeskabte klimaforandringer finder sted.

Nu har de skiftet taktik: Godt nok påvirker salget af fossile brændsler klimaet og øger Jordens temperatur, men det er op til dig som forbruger at sørge for at optimere dit energiforbrug.

Klimaet er dit ansvar: Skylden ligger ikke hos firmaet, der sælger fossile brændsler som olie eller naturgas, lyder olieselskabets retorik.

Det viser et nyt studie, som er blevet publiceret i tidsskriftet Cell. Her har forskerne lavet en sproglig analyse af godt 180 dokumenter fra olieselskabet ExxonMobil, der italesætter klimaforandringerne fra 1977 til 2014.

»Studiet dokumenterer et diskursivt skifte på tekstniveau, og hvordan det skifte viser sig i ExxonMobils offentlige kommunikation. Det viser tydeligt, hvordan virksomheden arbejder offensivt på at påvirke offentlighedens sproglige italesættelse af klimakrisen,« siger Mikkel Fugl Eskjær, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

Og sproget er i høj grad med til at forme vores måde at forstå og få ny viden om klimakrisen på, uddyber forskeren:

»Derfor er italesættelsen af komplekse fænomener som klimaforandring og den økologiske krise afgørende, og studiet her viser, at oliebranchen selv er opmærksom på dette forhold.«

De 180 dokumenter tæller både intern kommunikation, fagfællebedømte publikationer og 'advertorials' – reklamer, der er udformet til at ligne artikler, og som blandt andet er offentliggjort i The New York Times.

ExxonMobil flytter fokus over på individet

I studiet identificerer forskerne fire retoriske strategier, som ExxonMobil bruger til at aflede opmærksomheden - også kaldet frame - og forme debatten om virksomhedens rolle i klimakrisen:

1. Alt om menneskeskabte klimaforandringer er usikkert: Olieselskabet kalder sandsynligheden for, at mennesket påvirker klimaet, en »risiko« i modsætning til en realitet.
2. Olieselskaber er passive leverandører, der reagerer på forbrugernes energibehov.
3. En fortsat dominans af fossile brændsler er: A) uundgåelig i betragtning af manglen på grønne teknologier, B) rimelig og ansvarlig, fordi fossile brændstoffer giver tydelige fordele og kun tvetydige, usikre klimarisici.
4. Forbrugerne er medskyldige i brugen af fossile brændstoffer og vælger bevidst at værdsætte fordelene ved fossile brændstoffer over deres risici for at påvirke klimaet.

Det er særligt omkring år 2000, at ExxonMobil drejer retorikken over på forbrugerne og indrykker flere annoncer med ordlyden: »Be smart about electricity use« (Vær fornuftig med energiforbruget).

»De taler om energibehov, de taler om brug, og de bruger udtrykket ’forbrugere’. Dette er dybest set en måde at flytte ansvaret fra producenterne - det vil sige dem, ExxonMobil - over på forbrugeren,« siger førsteforfatter Naomi Oreskes, som er professor i videnskabshistorie på Harvard University, til mediet Business Insider.

\ Læs mere

Olieindustrien har i årtier forsøgt at skjule sandheden om klimaforandringer

Naomi Oreskes understreger, at forbrugerne spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling - og at man heller ikke skal tro, at det var olieindustrien, der opfandt ‘strategien’ om at lægge ansvaret over på forbrugerne.

Professorens pointe er, at olieselskaberne helt bevidst forsøger at forhale og nedtone deres ansvar ved at lægge ansvaret for brugen af fossile brændstoffer, som, vi ved, bidrager til globale temperaturstigninger, over på forbrugeren.

I forbindelse med artiklen i Business Insider har ExxonMobil udsendt en erklæring, der beskriver, at de arbejder hårdt på at nedbringe deres klimaaftryk, og at forskningsresultaterne er en del af en strategi mod virksomheden - det kan du læse mere om i boksen længst nede i artiklen.

Påvirker vores verdenssyn

Forskerne bag studiet har lavet en framinganalyse, hvor de har kørt bunken af ExxonMobil-dokumenter gennem et computerprogram, der analyserede både sprog og specifikke ord.

Grundtanken i framing er, at de valgte ord i en samtale afspejler et særligt livssyn og forsøger at påvirke modtagerens måde at se verden på, særligt hvis budskabet gentages over en lang periode.

Her viser resultaterne en uoverensstemmelse mellem den måde, ExxonMobil har talt om klimaforandringerne internt, og den måde, de har præsenteret det for offentligheden.

I deres interne kommunikation nævner olieselskabet ikke meget om forbrugernes efterspørgsel og energieffektivitet.

Men når olieselskabet kommunikerer offentligt - for eksempel med betalte reklamer i The New York times - tegner der sig et andet billede.

Ved at lade en computer kværne dokumenterne fandt forskerne blandt andet, at der i annoncerne fra ExxonMobile ofte blev anvendt ord som 'emissioner', 'risiko', 'energi', 'energieffektive', 'opfylde', 'efterspørgsel', 'brug' og 'behov'.

Anderledes står det til med de interne dokumenter, som nævner kuldioxid mere end 1.000 gange. Derudover var flittigt anvendte interne ord 'atmosfære' 'fossilt brændstof', 'forbrænding af fossilt brændstof' og 'kilde'.

\ Læs mere

99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt

Forsker: Klar tendens i deres kommunikation

Professor Olaf Corry kalder analysen et »grundigt« studie, der tegner et tydeligt billede af, hvordan olieselskabet har kommunikeret helt anderledes i offentligheden, end de har gjort på de indre linjer.

»Det centrale i studiet er, at man kan se, at det er ikke en tilfældig framing, ExxonMobil har valgt. Det er en, der tjener deres interesser, og det er en strategi, der leder opmærksomheden over på, at det er forbrugerne, der er de hovedansvarlige, og det er forbrugernes beslutninger at bruge deres produkter,« siger Olaf Corry, der er professor i globale sikkerhedsstudier på University of Leeds, hvor han blandt andet forsker i international klimapolitik.

Han indskyder, at vi som forbrugere – men endnu mere som demokratiske borgere - har et ansvar og kan være med til at skabe forandring.

Men det bliver stærkt problematisk, når den dominerende fortælling bliver, at klimakampen mest af alt er et individuelt ansvar, fordi det kan aflede opmærksomheden fra strukturelle forandringer.

»Det er ikke sådan, at ExxonMobil har siddet i en mørk kælder og helt alene opfundet den måde at frame klimasnakken på. De spiller på eksisterende ideologier om det frie individ og markedet. Men det er dokumenteret, at der har været en systematisk kampagne fra dele af industrien, og studiet her tyder på, at det har været en bevidst afværgestrategi.«

Kan sløre for strukturelle ændringer

Resultaterne kommer ikke bag på lektor Mikkel Fugl Eskjær, som er enig i, at det er et veludført studie.

Studiet dokumenterer, hvordan olieindustrien besidder den fordel, at de kan spille videre på et allerede velkendt narrativ, forklarer lektoren.

»Det drejer sig for eksempel om forestillingen om et ‘teknologisk fix’ - at der nok skal findes en teknologisk løsning på klimakrisen; og at frivillige og markedsbaserede løsninger er bedre end politisk regulerede (ufrivillige) tiltag. Eller tanken om, at man ikke bør handle overilet, og at vi bør afvente entydig videnskabelig viden, før der iværksættes klimahandlinger.«

\ Læs mere

Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne

Pointen med studiet er ikke, at olieindustriens framing nødvendigvis er forkert. Det er indlysende, at vi allesammen har et ansvar, pointerer Mikkel Fugl Eskjær.

Lektor Esben Bjerggaard Nielsen, der forsker i klimaretorik, istemmer og tilføjer:

»Det bliver et problem , når framingen af individ-ansvar bliver alt for ensidigt. Forbrugerne har en klar magt, og den skal man anerkende. Men fokuserer man kun på deres ansvar, så skjuler det andre magtforhold, som for eksempel at politiske tiltag kan skabe forandring, hvordan forsyningssektoren skal se ud, og hvordan energi-produktionen foregår,« uddyber Esben Bjerggaard Nielsen, der forsker i klimaretorik ved Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Forskere: Løfter om udvikling af klimateknologi står i vejen for hurtig handling

Tidligere blevet problematiseret

Den amerikanske klimaforsker Michael Mann har dedikeret et helt kapitel til den strategi i sin nye bog The New Climate War.

Han har døbt strategien ‘deflection’ - på dansk 'afledning'. En strategi, der trækker tråde helt tilbage til tobaksindustrien, som bruger retoriske strategier til at lægge ansvaret for rygning over på individet.

Olaf Corry bemærker i den sammenhæng, at klimapolitik ikke kun er noget, der foregår i Folketinget eller hvert femte år på et COP-møde; den finder også sted i sproget og former den måde, vi tænker om klimakrisen på.

»Klimapolitik er også kampen om sproget og kampen om, hvilke begreber vi skal bruge, og hvilken målestok vi skal bruge. Og det er det nye studie også med til at understrege og rejse opmærksomhed omkring,« lyder det fra Olaf Corry.

\ Læs mere

Skal vi kalde klimaforandringer for 'klimakrise'?

Sproget spiller afgørende rolle

Et tidligere studie har vist, at olieindustrien og andre klimaskeptikere i flere årtier har framet klimaforandringer med henvisning til simple - sågar forsimplede - årsagsforklaringer, påpeger Mikkel Fugl Eskjær.

»Det er præcis, hvad der sker, når olieindustrien fremhæver energiforbrug frem for energiudvinding, eller efterlyser energi-effektivisering frem for omstilling af energikilder.«

»Så sker der en forskydning fra systemisk til individuel handling. Det er nemmere at forstå på et både individuelt og politisk plan, og samtidig undgår det behændigt at forholde sig til oliebranchens omfattende bidrag til klimakrisen.«

\ Læs mere

Klimabenægternes fem forfejlede grundargumenter

Kan ændre vores tankemønster

Esben Bjerggaard Nielsen uddyber, at framing fungerer som en måde, hvor sproget er med til at afspejle en tankegang - et verdenssyn - og på den måde ekskluderer det et andet verdenssyn, fordi vores sprog ikke kan indfange hele virkeligheden.

»Så hver gang vi beskriver og snakker om ting - herunder klimakampen - laver vi både et udvalg og et fravalg af virkeligheden. Og i det sker noget vigtigt, så man kan godt sige, at klimakampen også ligger i sproget.«

\ Læs mere

Hvad skal man kalde en ’klimabenægter’?

Det centrale er, forklarer Esben Bjerggaard Nielsen, at den sproglige kamp er med til at bane vej for en kulturel forandring.

Når man for eksempel begynder at snakke om klima på en anden måde - det kan være ved at kalde det en ‘klimakrise’ i stedet for ‘klimaforandringer’ - klæber ordet sig til vores bevidsthed. I sidste ende kan det have indflydelse på vores valg ved køledisken og måde at handle på.

»På den måde ændrer man et tankemønster via sproget. Det tankemønster - lidt længere nede ad vejen - er jo det tankemønster, der kommer til at forme, hvilke handlinger man tager. Hvis man rent faktisk benævner en krise igen og igen, så begynder man også at tænke det som en krise.«

Og studiet et klart eksempel på, hvordan de retoriske manøvrer rent historisk er blevet brugt af olieindustrien:

»Man kan i virkeligheden sige, at det, studiet viser, er, at det har olieselskaberne været pinagtigt vidende om siden starten af 90’erne og gjort til en koncentreret indsats. Jo længere, man kan forhale den forandring i kulturen, i sproget og i bevidstheden hos forbrugere og borgere, jo bedre for deres sag.«

\ Læs mere

Farvede ord ødelægger den politiske debat

\ Læs mere

Klimakampen træder ind i retssalene: Nu bliver stater sagsøgt for klimanøl

\ Læs mere

Gavner Greta Thunberg formidlingen af videnskab?