'Tarmfloraens fader' viste tarmens store indflydelse på helbredet. Men nu maner han til forsigtighed

Det er næsten 20 år siden, at forskere første gang for alvor påviste, hvor stor effekt tarmfloraen kan have på kroppens biologi og de sundhedsproblemer, vi oplever.

I et banebrydende studie viste Jeff Gordon ved Washington University School of Medicine, at tarmbakterier kan påvirke fedme. Sammen med sine kolleger havde han gjort mus fede blot ved at transplantere tarmfloraen fra et menneske med fedme.

Nyheden fik enorm opmærksomhed verden over. I de følgende årtier er forhåbningerne til tarmforskning kun vokset.

Koblet til mange sygdomme

Tusindvis af undersøgelser har knyttet forstyrrelser i tarmfloraen til alt fra Alzheimers og angst til hjertesygdomme, type 2-diabetes og autoimmune sygdomme.

Det giver håb om, at mange sygdomme også kan behandles gennem tarmen.

Men hvor langt er vi egentlig kommet? Og hvor fører vejen videre hen?

Det forsøger forsker Milena Pitashny fra Technion-Israel Institute of Technology og hendes kolleger at svare på i en kommentar, der for nylig er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Drugs.

Stadig få behandlinger i brug

Der er ingen tvivl om, at tarmen og tarmfloraen spiller en meget vigtig rolle for sundheden, og at vi formentlig kan behandle sygdomme ved at påvirke samspillet mellem os og vores mikroorganismer, skriver Milena Pitashny og co.

Men indtil videre har vi relativt få eksempler på effektive behandlinger, der er godkendt og i brug.

Det bedste er transplantation af frisk tarmflora til behandling af tarminfektion med bakterien Clostridium difficile. Det er infektioner, som har været meget svære at behandle, og som i værste fald er dødelige.

Usikre resultater

De imponerende nye resultater har givet håb om, at fækaltransplantation også kan være effektiv ved andre sygdomme, skriver Milena Pitashny og kolleger.

I Norge har forskning fra Bergen vist gode resultater af tarmtransplantation for irritabel tyktarm (IBS).

Forskerne er nu i gang med et nyt studie, men behandlingen betragtes stadig som eksperimentel.

Og for mange sygdomme er resultaterne af fækaltransplantation stadig usikre, skriver Milena Pitashny.

Det er endnu mere usikkert med andre behandlingsformer.

Hypen løber forud for forskningen

I skyggen af forskningen i tarmfloraen er der opstået en underskov af diæter og kosttilskud med præbiotika og probiotika.

Men der er lidt dokumentation for, at det virker, skriver Milena Pitashny og co.

En lignende konklusion kom i 2024 i en gennemgang af Amelia J. McGuinness fra School of Medicine og Barwon Health og kolleger.

Hypen omkring tarmfloraen ser ud til at løbe forud for den forskning, der understøtter den, både blandt forskere og den brede offentlighed. Nu er der grund til at træde et skridt tilbage og være lidt mere nøgterne, skriver de.

Køreplan for tarmforskning

Jeff Gordon er også optaget af dette emne. Forskeren, der anses for at være en af grundlæggerne af feltet for forskning i menneskeligt mikrobiom, maner til forsigtighed.

»Der har været meget hype omkring mikrobiomet,« siger Jeff Gordon.

»Jeg tror, det er vigtigt at forske i det her på en meget systematisk og nøgtern måde,« siger han.

Gennem årtier på området har Jeff Gordon udviklet ni trin til forskning og udvikling af metoder til behandling af sygdomme via tarmen. Se hans liste i faktaboksen.

Jeff Gordon har arbejdet med den køreplan i mange år for at forstå, hvordan tarmfloraen påvirker børn med underernæring. Han har vist, at problemet handler om mere end kalorier.

Skævt billede

Men ikke al forskning på området følger en så lang og grundig proces.

Der er grund til at mistænke, at en del af forskningen i tarmfloraen ikke vil holde til fremtidige tests, siger Amalia McGuinness og kolleger.

Mange studier viser, at syge menneskers tarmflora adskiller sig fra raske, men vi ved ofte ikke, om mikroorganismerne faktisk forårsager sygdommene.

Måske er det omvendt – at sygdommen giver tarmforstyrrelser.

Eller måske er der en tredje underliggende årsag, der forårsager både sygdom og tarmforandringer.

Enkeltstående dyreforsøg kan også give et skævt billede. Mange sådanne undersøgelser er endnu ikke blevet gentaget af andre forskere for at se, om resultaterne er de samme, skriver Amalia McGuinness og co.

Usandsynlige resultater

En undersøgelse fra 2020 viste, at hele 95 procent af forsøg, hvor tarmflora fra syge mennesker blev implanteret i mus, viste, at musene udviklede symptomer på sygdommen.

Det er en usandsynlig stor andel af forsøg, hvor resultaterne bekræfter forskernes hypotese, skriver Amalia McGuinness og kolleger.

De mener, at det kan skyldes dårlig forskningspraksis. For eksempel dårligt planlagte eksperimenter, forkert brug af statistiske metoder og publikationsbias – hvilket betyder, at studier, der ikke finder sammenhæng, forbliver i forskernes skuffer.

De mener, at feltet skal udvikle bedre metoder, først da kan det have en strålende fremtid.

»Ved at balancere hype mod håb kan robust mikrobiomforskning føre til en klinisk revolution inden for forebyggelse og behandling af menneskelig sygdom,« skriver de.

»Lys fremtid«

Milena Pitashny og hendes kolleger mener også, at der er store muligheder i tarmforskning.

Mange mulige behandlinger er under udforskning, for eksempel lægemidler med udvalgte levende eller ikke-levende bakterier eller behandling med bakteriofager – virusser, der kan angribe meget specifikke tarmbakterier.

Forskere er så småt begyndt at teste på flere lidelser, såsom fedme og stofskiftesygdomme, tarmsygdomme og hudsygdomme.

»Nu, mere end nogensinde, ser fremtiden for mikrobiomterapi lys ud,« skriver de.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.