Færre forbudte ftalater i vores urin – men flere nye »bekymrende« erstatninger

Regntøj, gummistøvler, vinylgulve, gammelt plastiklegetøj, cykelhåndtag, voksduge, badeforhæng, badebassiner…

Ftalater findes i en lang række plastikprodukter fra vores hverdag, men i 2018 besluttede EU – efter dansk pres og omfattende forskning, som pegede på hormonforstyrrende effekter – at forbyde brugen af fire specifikke typer af ftalater.

I et nyt dansk-tyskt studie kan forskerne tydeligt se effekten af EU’s regulering: Urinprøver viser, at vores udsættelse for de nu forbudte ftalater er faldet gennem årene.

Til gengæld viser studiet også, at de forbudte ftalater er blevet erstattet med lignende stoffer, som i stigende grad kan findes i urinprøverne.

»Det viser helt tydeligt, at når ét specifikt stof bliver forbudt, så finder industrien et andet stof at erstatte det med. De nye erstatninger har ofte lignende kemiske strukturer, så formodentlig har de også lignende negative effekter på mennesker og miljø. Men det kan tage årevis at bevise det,« siger professor Peter Fantke, som forsker i menneskelige og miljømæssige påvirkninger af kemikalier ved Danmarks Tekniske Universitet, men ikke har været en del af studiet.

Professor: Brug for ny tilgang til kemikalier

Han mener, at det nye studie blot er endnu et argument i rækken, som viser, at det er nødvendigt at regulere potentielt sundhedsskadelige kemikalier radikalt anderledes end i dag:

Frem for at forbyde stofferne ét ad gangen - efterhånden som forskningen får påvist sundhedsskadelige effekter - bør man i stedet se på muligheden for at forbyde eller regulere sammenlignelige stoffer som gruppe, mener professoren.

»EU-kommissionen har heldigvis opdaget, at det ikke nytter noget at forbyde et eller to PFAS-stoffer ad gangen. I et nyt lovforslag vil man forbyde tusindvis af PFAS-stoffer som gruppe frem for at forbyde dem ét ad gangen. Den vej er vi også nødt til at gå med ftalater og andre skadelige stoffer,« vurderer Peter Fantke.

\ Læs mere

PFAS-stoffer i fosterstadiet kobles til dårlig sædkvalitet hos danske mænd

EU-lovgivning kan ses i urinprøver

Det nye studie bygger på data fra 1.063 unge danske mænd, som fik taget en urinprøve i årene mellem 2009 og 2017.

Forskerne har analyseret urinens indhold af en række forskellige kendte ftalater og sammenlignet resultatet med urinprøver fra 878 tyskere.

I urinprøverne kan forskerne genfinde effekten af EU-lovgivningen på området, idet urinprøvernes indhold af de nu forbudte ftalater løbende er faldet gennem årene.

»Gennem de seneste 10 år kan vi tydeligt se, at de fire forbudte ftalater er på vej til at blive udfaset. Allerede inden det endelige forbud kom, blev stofferne løbende reguleret strammere. Industrien har vidst, at forbuddet ville komme, så de har erstattet med andre stoffer, også før det endelige forbud kom,« siger Hanne Frederiksen, seniorforsker ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, der er en af forfatterne til det nye studie.

Forsker: Bekymrende stigning

Mens urinprøvernes indhold af de fire forbudte ftalater er faldet, er indholdet af andre nye erstatningsstoffer - særligt to erstatninger kaldet DEHTP og DINCH - derimod »steget kraftigt« i årene 2009-2017, lyder det i studiet.

Og det vækker bekymring blandt forskerne.

»Jeg er bekymret over stigningen. Dels fordi flere og flere nye studier indikerer, at de nye stoffer kan have mange af de samme effekter som de gamle. Og dels fordi stofferne kemisk og fysisk ligner hinanden så meget, at jeg ville have meget svært ved at forstå, hvis ikke de nye stoffer havde lignende sundhedsskadelige effekter,« siger Hanne Frederiksen.

Samme melding kommer fra professor Tina Kold Jensen, som netop forsker i konsekvenserne af udsættelse for ftalater, men ikke har været en del af det nye studie.

»Deres studie viser helt tydeligt, at når de gamle ftalater bliver udfaset, er der nye erstatninger, som overtager. Vi ser det samme mønster i vores egne studier blandt børn,« siger Tina Kold, som er professor og forskningsleder ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

»De nye erstatninger er ikke særlig godt undersøgt i mennesker endnu, men dyreforsøg indikerer, at de har samme hormonforstyrrende effekter, som de gamle ftalater. Så jeg tror bestemt, at erstatningerne har samme sundhedsskadelige effekter, men vi ved det bare ikke endnu.«

\ Læs mere

Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

Ministerie: Ingen anledning til tiltag

Miljøministeriet oplyser til Videnskab.dk, at de to erstatningsstoffer DEHTP og DINCH blev vurderet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) tilbage i januar 2021, hvor man ikke fandt »anledning til nogen tiltag for de to stoffer.«

Agenturet skal i gang med at vurdere en større gruppe af ftalater, oplyser ministeriet.

»Hvis vi får ny viden, der viser, at ftalater eller erstatningsstoffer udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal vi se på, hvordan vi bedst kan regulere stofferne,« skriver miljøminister Magnus Heunicke i et skriftligt svar til Videnskab.dk.

Herudover oplyser Miljøministeriet til Videnskab.dk, at det generelt er »virksomhedernes ansvar at sikre, at de kemikalier, de anvender og markedsfører i forbrugerprodukter, ikke udgør en risiko for mennesker og miljø.«

Forskerne mener imidlertid, at den nuværende viden og mistanke mod de to erstatningstoffer er tilstrækkeligt til, at forbrugerne burde beskyttes bedre mod stofferne.

»Jeg er helt klar over, at Det Europæiske Kemikalieagentur frikender erstatningsstoffer som DEHTP og DINCH som værende potentielt hormonforstyrrende, men vi er bare mange andre, der arbejder med stofferne i dagligdagen, og som bekymrer os, fordi stofferne kemisk og fysisk ligner de forbudte ftalater alt for meget,« siger seniorforsker Hanne Frederiksen.

»Der er selvfølgelig forskelle, og derfor er de muligvis ikke lige så skadelige som de forbudte ftalater, men vi ved det ikke endnu, og alligevel er de på markedet og bliver brugt i vidt omfang i alle mulige forbrugerprodukter.«

Umuligt at undgå ftalater

Ftalater bliver typisk tilsat til plastik-, gummi- eller skummaterialer for at gøre materialet blødere – en nødvendig egenskab i mange produkter.

Dermed kan du praktisk talt ikke undgå at støde på ftalater i din hverdag, da de blødgørende stoffer findes i alt fra maling, fugemasse og vandslanger til møbler og medicinsk udstyr såsom blodposer, pacemakere og lignende.

»Industrien tilsætter selvfølgelig ikke ftalater til deres produkter, fordi de ønsker, at de skal være skadelige, men fordi de har nogle effekter, som er positive for deres produkter. Og det kan være meget svært at finde gode erstatninger,« siger Peter Fantke og fortsætter:

»Hvis du skal have en lignende gavnlig effekt i dit produkt, er det nemmeste typisk at finde et stof som kemisk set ligner det gamle. Men så er problemet, at det formentlig også kan have lignende sundhedsskadelige effekter.«

Ftalater fundet i danske spædbørn

At det er svært at undgå ftalater står også klart i et andet nyere studie, som Hanne Frederiksen og hendes kolleger står bag.

Studiet viser, at selv i urin fra danske spædbørn, som kun får kost gennem amning, kan man finde spor efter en række ftalater og nyere erstatningsstoffer såsom DEHTP og DINCH.

»Det kom som en overraskelse for os, at så mange af de helt små børn er eksponeret for stofferne. Uanset om de bliver ammet eller ikke ammet, finder vi ftalater hos dem. Hvis mor og far var højt eksponerede, var deres spædbørn det typisk også,« siger Hanne Frederiksen.

Forskerne forklarer, at vi bliver udsat for ftalaterne på flere forskellige måder.

Et barn kan eksempelvis udsættes for ftalater, hvis det putter gammelt plastiklegetøj i munden - i et tidligere studie, som blev beskrevet her på Videnskab.dk, fandt Peter Fantke eksempelvis 126 potentielt sundhedsskadelige stoffer, herunder ftalater, i plastiklegetøj til børn.

Kan optages via hud eller indånding

Ftalater kan også optages gennem huden, når vi berører ftalat-holdige produkter, ligesom vi også kan blive udsat for stofferne gennem kost eller indånding, forklarer Peter Fantke.

»I en almindelig husholdning har man typisk mange kilo blødgørende plastmateriale. Problemet er, at det løbende afgiver blødgørende stoffer til omgivelserne. Det kan komme fra gulvet, malingen, møblerne eller meget andet, og vi kan optage det ad forskellige veje,« siger Peter Fantke, som påpeger, at det er meget komplekst at modellere og opspore, præcis hvordan vi eksponeres for de skadelige stoffer.

Samtidig er det langt fra lige veldokumenteret for alle slags ftalater, hvilken effekt de har på vores sundhed.

Formentlig kan samspillet mellem de forskellige slags stoffer – den såkaldte cocktaileffekt, som du kan læse mere om i denne artikel – også være afgørende for, hvordan vi bliver påvirket af ftalaterne, påpeger Peter Fantke.

Hvorfor bekymre sig om ftalater?

For flere ftalaters vedkommende er der imidlertid stærk dokumentation for, at de i sig selv kan virke hormonforstyrrende og gå ud over evnen til at få børn, fortæller professor Tina Kold Jensen.

Herudover indikerer studier, at visse ftalater også kan være koblet til fedme og påvirkning af pubertetens igangsættelse, fortæller hun.

»Selvom nogle af de mest bekymrende ftalater er blevet forbudte, bliver vi jo stadig udsat for dem. En husholdning kan stadig have mange produkter, fra før forbuddet kom,« siger Tina Kold Jensen med henvisning til, at ældre gulve, maling, møbler og andre produkter fortsat kan afgive forbudte ftalater.

Hanne Frederiksen påpeger, at man som forbruger »er på herrens mark,« hvis man gerne vil have styr på ftalater og andre kemikalier i produkter, som man omgiver sig med.

»Jeg mener ikke, man kan pålægge den enkelte forbruger at undgå ftalater, da det ganske simpelt er umuligt,« siger hun og fortsætter:

»Så min personlige holdning er, at stofferne skal udfases gennem regulering og lovgivning fra myndighedernes side. Forskning og regulering bør gå hånd i hånd.«

Sisyfos-arbejde at forske i ftalater

Hun påpeger dog, at arbejdet med at dokumentere hormonforstyrrende effekter af specifikke ftalater nogle gange kan virke »meget langsommeligt og kostbart.«

»Der arbejdes på højtryk for at skaffe dokumentation. Men når stoffer med problematiske egenskaber bliver udfaset, kommer der i stedet nye stoffer til. Så det kan godt føles som Sisyfos-arbejde,« siger hun.

Ligesom professor Peter Fantke mener hun derfor, at der er behov for en ny form for regulering af ftalater og andre sundhedsskadelige kemikalier i produkter fra vores hverdag.

»Nye stoffer burde i langt højere grad være omfattet af et forsigtighedsprincip, så vi ikke gang på gang får nye stoffer på markedet, som, allerede før de bliver sendt på markedet, kan mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter,« siger Hanne Frederiksen.

Minister og EU åben for ny tilgang

Peter Fantke ser allerede positive tegn på, at lovgivere og myndigheder efterhånden er modne til at gentænke kemikalielovgivningen, så man i fremtiden kan få bedre beskyttelse af forbrugerne.

EU-Kommissionens køreplan for kommende begrænsninger af kemikalier, ’Restrictions Roadmap’, lægger blandt andet vægt på at regulere kemikalier i grupper frem for én efter én.

Her fremgår det blandt andet også, at det Europæiske kemikalieagentur (ECHA) vil se på, om andre ftalater – ud over de fire, som man besluttede at forbyde i 2018 - udgør en risiko for mennesker og miljø.

»Regeringen støtter generelt, at man regulerer skadelige kemikalier i grupper i stedet for stof for stof. Det gør det muligt at beskytte mennesker og miljø mod skadelige kemikalier hurtigere og samtidig undgå alternativer, der har samme skadelige effekter,« siger miljøminister Magnus Heunicke i et skriftligt svar til Videnskab.dk.

For professor Peter Fantke kan det kun gå for langsomt med at få forbedret beskyttelsen mod potentielt skadelige kemikalier.

»Det er nødvendigt at ændre praksis i lovgivningen, hvis vi skal have stoppet forureningen af vores miljø og holde op med at finde skadelige kemikalier i vores kroppe,« siger han og slutter:

»For mig er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt man skal gøre det, men mere hvor hurtigt man kan gøre det.«

\ Læs mere

Sportsdrikkedunke afgiver hundredvis af kemiske stoffer

\ Læs mere

Nyt studie: Bioplast er også fyldt med skadelige kemikalier

\ Læs mere

Cocktail af hormonforstyrrende stoffer forværrer hinandens effekt i sædceller