Kemikalie i plast kan være skyld i hundredtusinder af dødsfald

Et kemikalie, der anvendes i plast, har muligvis bidraget til flere hundrede tusinde dødsfald globalt. Det fremgår af et nyt studie.

Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem kemikaliet og dødsfald koblet til hjertesygdomme blandt personer i aldersgruppen 55-64 år.

Studiet peger på, at omkring 13 procent af hjertesygdomsrelaterede dødsfald i denne gruppe kan knyttes til stoffet. For det undersøgte år – 2018 – svarer det til hele 356.000 dødsfald.

Stoffet, kaldet DEHP, som også er koblet til brystkræft og diabetes, findes blandt andet i fødevareemballage og medicinsk udstyr.

Koblet til flere sygdomme

Ftalater er en gruppe kemikalier, der anvendes i plastproduktion over hele verden, blandt andet til at gøre materialer blødere og mere fleksible.

En særlig type ftalat, DEHP, findes ofte i produkter som fødevareemballage og medicinsk udstyr.

I Danmark og Norge er DEHP i vid udstrækning forbudt som følge af produktets kendte hormonforstyrrende være hormonforstyrrende effekter i mennesker og i miljøet.

Forskning har tidligere koblet DEHP og andre ftalater med sundhedsproblemer som diabetes, overvægt, fertilitetsproblemer og brystkræft.

Tidligere studier har også vist, at DEHP kan føre til betændelse i blodårerne, hvilket over tid kan øge risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.

Det nye studie, ledet af forskere ved NYU Langone Health, anslår, at DEHP kan have været medvirkende til over 356.000 for tidlige dødsfald som følge af hjertesygdomme i 2018.

I et tidligere studie fra 2021 har andre forskere ligeledes koblet ftalater til over 90.000 årlige for tidlige dødsfald blandt amerikanere i alderen 55–64 år.

Dødstallet kan være endnu højere

Forskerne anvendte sundheds- og miljødata fra personer mellem 55 og 64 år i over 200 lande og områder.

De analyserede urinprøver med spor af DEHP, hvilket gav et billede af, hvor meget folk var udsat for stoffet.

For at vurdere dødsraten for hjertesygdomme brugte de dødstal fra et amerikansk forskningscenter.

To regioner stod for en stor del af de dødsfald, der blev koblet til DEHP:

• Østasien og Mellemøsten stod for omkring 42 procent.
• Østasien og Stillehavsregionen stod for cirka 32 procent.
• Indien havde flest dødsfald med 103.587 tilfælde, efterfulgt af Kina og Indonesien.

Ifølge forskerne skyldes det muligvis, at befolkningen i disse lande er mere udsat for kemikalierne – blandt andet på grund af større plastproduktion og færre reguleringer.

Samtidig understreger forskerne, at DEHP ikke alene kan forklare dødsfaldene, men studiet inkluderede hverken andre typer ftalater eller andre aldersgrupper.

Derfor mener forskerne, at det reelle dødstal i virkeligheden kan være endnu højere.

»Bør fjernes fra plast«

Martin Wagner, som er professor og biolog ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU), har forsket i plastens effekt på sundhed og miljø.

Han finder det opsigtsvækkende, hvor stor sygdomsbyrden ser ud til at være i det nye studie.

»Det viser tydeligt, at skadelige kemikalier som DEHP bør fjernes fra plast,« siger han.

Ifølge Martin Wagner dokumenterer flere årtiers forskning, at DEHP og lignende kemikalier kan skade helbredet.

Sidste år nåede en anden forskergruppe frem til lignende resultater: De anslog, at eksponering for DEHP har ført til omkring 160.000 dødsfald i 23 lande og et samlet velfærdstab på næsten 400 milliarder dollars.

I sin egen forskning har Martin Wagner for nylig identificeret over 4.200 skadelige kemikalier i plast, og han argumenterer for, at de ikke bør anvendes.

Bekymring for det globale syd

Ifølge Wagner er ftalater blandt de miljøgifte, der er fundet hos norske børn.

Den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, gennemførte i 2024 en undersøgelse, hvor de målte 94 forskellige miljøgifte i blod og urin hos 669 børn i alderen 7 til 14 år.

Omkring 50 af disse stoffer blev fundet i over halvdelen af prøverne. Den største kilde til DEHP-eksponering var forurenet mad.

Martin Wagner påpeger dog, at eksponeringen for ftalater er faldet i Europa, efter at stofferne blev fjernet fra flere plastprodukter. Alligevel mener han, at problemet langt fra er løst.

»Det, jeg hellere vil se, er mere forskning i de mange andre plastkemikalier, som vi har mindre dokumentation for, men som vi stadig bliver udsat for dagligt,« siger han.

Martin Wagner vurderer, at det nye studie virker solidt, men han påpeger, at al forskning har svagheder.

Han er særligt bekymret for lande i det globale syd, hvor der findes meget lidt data.

»Jeg forventer, at eksponeringsniveauerne dér er højere, fordi der mangler regulering af kemikalier. Det understreger behovet for at tage fat i disse kemikalier i den globale plastaftale, som forhåbentlig bliver færdiggjort i august i Genève,« slutter han.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.