Kan du se forskel? Klog tudse undgår rovdyr ved at efterligne dødsensfarlig slange

Hvem er hvem? Til venstre ses den congolesiske kæmpetudse, der efterligner hovedet på gabonhugormen. (Foto: Colin Tilbury)

Hvem er hvem? Til venstre ses den congolesiske kæmpetudse, der efterligner hovedet på gabonhugormen. (Foto: Colin Tilbury)

21 oktober 2019

Den mest tilpasningsdygtige - ikke den stærkeste - overlever i naturen. 

Det er en tyndslidt kliche, men det er ikke desto mindre en pointe, der understreges igen og igen. 

I et nyt studie har en række amerikanske forskere vist, hvordan en congolesisk kæmpetudse afskrækker potentielle fjender ved at efterligne den dødsensfarlige gabonhugorm. 

Det skriver forlaget Taylor & Francis Group i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Lille fisk efterligner blæksprutte

»Vores studie er baseret på ti års feltarbejde og er direkte observationer fra forskere, der på første hånd har været så heldige at opleve tudsernes adfærd,« fortæller en af forskerne bag, Eli Greenbaum, lektor i biologi ved University of Texas.

»Vi er overbeviste om, at det er et eksempel på 'batesiansk efterligning', hvor en ufarlig art undgår rovdyr ved at efterligne en farlig eller giftig art,« tilføjer han.

Gabonhugormen er kendt som den slange i verden, der producerer allermest gift. Derudover har den verdens længste hugtænder.

Det virkeligt interessante ved studiet er, at kæmpetudsen ikke blot laver en forholdsvist præcis visuel efterligning af gabonhugormens hoved. 

Tudsen er tilsyneladende også i stand til at efterligne slangens hvislelyd, fortæller forskerne bag. 

Kæmpetudsen og gabonhugormen har i millioner af år levet i parløb. Begge arter voksede frem i det samme område for omkring fire til fem millioner år siden, i den tidlige pliocæne periode. 

I dag lever kæmpetudsen udelukkende også i områder, hvor gabonhugormen også lever. 

LÆS OGSÅ: Hvilken slange er den farligste i verden?

Forsker i zoologi ved tjekkiske Charles University i Prag, Jindřich Brejcha, er ifølge Newsweek begejstret for studiet. 

Jindřich Brejcha, der ikke har været involveret i studiet, fremhæver, at det er særligt interessant, at tudserne efterligner en type hugorm, der normalt er god til at gemme sig. 

Det mest normale, når man efterligner et farligt eller giftigt dyr, er at efterligne en art, der er meget synlig, påpeger han. 

Forskernes opdagelser er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Natural History.

LÆS OGSÅ: Rocksanger har sprøjtet sig selv med slangegift i 25 år

LÆS OGSÅ: Syret studie: Forskere har undersøgt, om tudse-slim kan gøre os gladere

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.