57.000.

Så mange børn og unge trækker fra i dag og tre uger frem i gummistøvler og regntøj for at indsamle plastik rundt omkring i naturen i Danmark.

Det gør de som en del af det såkaldte Masseeksperiment, der i år handler om at kortlægge plastikforurening i den danske natur.

Og det er det højeste antal deltagere nogensinde til Masseeksperimentet, som er et samarbejde mellem folkeskoler, det nationale naturfagscenter Astra og forskere fra MarinePlastic, der er Danmarks nationale center for forskning i marin plastikforurening.

»Plastforurening i naturen er en af vor tids største miljømæssige udfordringer,« siger Kristian Syberg, der talsmand for MarinePlastic og lektor ved institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet, og som står for den videnskabelige del af undersøgelsen, til Videnskab.dk.

Eksperimentet er et eksempel på et såkaldt citizen science-projekt, hvor almindelige borgere - i dette tilfælde børn - blandt andet hjælper forskere med at indsamle data. Det er ifølge forskeren en af de store fordele ved projektet:

»Det her bliver den første systematiske kortlægning af plastikforurening i Danmark. Vi mangler viden om, hvor meget plastikaffald der ligger rundt omkring – og det får vi nu. Det her er kæmpestort,« siger han.

Lene Christensen, der er projektleder for Masseeksperiemtet, siger om den store interesse:

»Vi ved, det er stærkt engagerende for eleverne at vide, at deres undersøgende arbejde reelt er efterspurgt og bliver anvendt af professionelle forskere i den virkelige verden. Eleverne arbejder med  autentiske, naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder, og oplever samtidig, hvordan naturvidenskab kan være med til at ændre udviklingen i samfundet.«

Ikke bare en affaldsindsamling

Men det er ikke bare en affaldsindsamling, understreger Kristian Syberg.

Der ligger nemlig et stort videnskabeligt arbejde både før, under og efter indsamlingen.

Astra har i samarbejde med forskerne formuleret vejledninger og protokoller, der gør, at skoleklasserne får nogle meget klare retningslinjer for, hvordan de skal indsamle plastikken.

Eksperimentet fungerer på den måde, at klasserne vælger en ud af syv mulige naturtyper som for eksempel ’klitter på strand’ eller ’grøftekant langs vej’, hvor de skal samle plastik.

Herefter opmåler de et areal, som måler 100 meter i længden, og de må selv vælge, hvor bredt det skal være, så længe de måler det op og skriver det ned.

De samler så alt det plastikaffald, de kan finde, på området. Efterfølgende kategoriserer de så den indsamlede plastik efter 22 kategorier, som forskerne har lavet på forhånd.

Kategorierne er for eksempel ’bæreposer’, ’cigaretskod’ og ’uidentificerbare plaststykker’. Lærerne skal så indtaste data samt GPS-koordinator for det undersøgte område, som bliver uploadet til en database til forskerne.

Efterfølgende skal forskerne så bruge den data til at teste en række videnskabelige hypoteser, fortæller Kristian Syberg.

»Hvor og hvor meget plastik er der forskellige steder i Danmark? Og er der forskel på de forskellige naturtyper? Der glæder jeg mig til at finde ud af,« siger han.

Når forskerne selv har publiceret artikler om dataen, skal den bruges i Det Europæiske Miljøagenturs centrale database.

Ifølge Kristian Syberg er der aldrig før dette projekt blevet indsamlet plastik i så stor skala efter videnskabelig metode.

Han mener, at det derfor er vigtigt at forske i – og det er også en del af grunden til, at dataen kommer til at gå til EU efterfølgende.

LÆS OGSÅ: 35.000 skolebørn går på jagt efter bakterier i Danmark

Klasserne som eleverne her fra 7. klasse på Sophienborgskolen i Hillerød vælger forskellige naturtyper, hvor de skal indsamle plastik og kategorisere det i kategorier som for eksempel ’bæreposer’, ’cigaretskod’ og ’uidentificerbare plaststykker’. (Foto: Sanne Vils Axelsen)

Er plastik i naturen et problem?

I dag findes der plastik og mikroplastik, som er meget små plastikstykker, over alt i naturen. Men er det overhovedet et problem, at det ligger der?

Ja, lyder vurderingen fra Kristian Syberg. Han fortæller, at plastaffald udgør 80 procent af det affald, vi finder i havene, og op mod en million havfugle og 100.000 dyr i havene hvert år dør på grund af plastikforurening.

Plastik er også problematisk for andre dyr, da de spiser det, fordi de tror det er mad.

Herudover er plastik meget lang tid om at blive nedbrudt i naturen.

»I nogle scenarier kan det tage måske op til flere hundrede år. Det afhænger af, hvilket miljø plastikken har været i. Har det for eksempel været i sollys nedbrydes det hurtigere, end hvis det har været gravet ned i jorden,« siger han og forstætter:

»Vi møder tit folk, der siger, at plastik i naturen ikke er et problem i Danmark, fordi vi er gode til at samle det ind og brænde det af. At det kun er i for eksempel Asien, at det er et problem. Men reelt ved vi ikke, hvor stort et problem, det er i Danmark. Det er noget af det, vi prøver at svare på nu.«

Det er også derfor, at det ikke er bydende nødvendigt, at børnene finder en masse plastik, fortæller han.

»Jeg er ikke ude på at bevise, at der er en masse plastik i den danske natur. Hvis der skulle komme datasæt, hvor der er ikke er noget plastik, er det lige så godt som datasæt, hvor der er en masse plastik. Vi er interesserede i at se, hvor meget der er.«

LÆS OGSÅ: Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne

Citizen science-forsker: Det ser lovende ud

Men kan det overhovedet bruges til noget, når børn samler data?

Ja, lyder vurderingen fra Julie Koch Sheard.

Hun er medstifter af Citizen Science Netværket og er ved at afslutte sin ph.d. på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

»Det er genialt, at de bruger børn. Man sagtens bruge børn videnskabeligt, så længe det er klart, hvad man beder dem om, og at der er nogle voksne som lærerne her,« siger hun om Masseeksperimentet.

Hun har gennemgået materiale om projektet for Videnskab.dk for at vurdere det som citizen science-projekt.

»Helt generelt er det her meget lovende, og jeg ser positivt på projektet. Vi får samlet skrald op i Danmark, vi får børnene til at blive mere klar over effekten af plastik på naturen, og forskerne får noget data, som de kan bruge,« siger hun.

Hun er begejstret for, at det er lykkedes at få så mange børn til at være en del af projektet, mens hun også tror, at det skyldes, at temaet er højaktuelt, og at plastikindsamling er noget, de fleste kan forstå.

»Citizen science virker, når man kan få folk med. Med 57.000 deltagere er det i den grad lykkedes,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Tag med på Danmarks første Citizen Science Symposium

Citizen science-projekter som Masseeksperimentet kan gøre forskningen mere virkelighedsnær for alle, såsom eleverne fra 7. klasse på Sophienborgskolen i Hillerød. (Foto: Sanne Vils Axelsen)

Man skal passe på klump-data

Julie Koch Sheard understreger, at man skal være meget omhyggelig, når man udarbejder tjeklister og vejledninger i et citizen science-projekt.

Det ved hun, efter hun selv lavede lignende vejledninger under projektet ’Myrejagten’, der også var et citizen science-projekt.

Her fik hun børnefamilier, skoleelever og ’andre naturinteresserede borgere i Danmark’ til at indsamle data om myrer. Du kan læse mere om det projekt her.

Men man skal huske, at når folk selv kan vælge, hvor de samler ind, kan der opstå problemer, forklarer hun.

«Der kan opstå bias (som betyder skævheder, red.) og data, der er klumpet sammen. Det kan være, at alle klasserne beslutter, at de vil på stranden, og så får de måske nærmest kun opmålinger der fra. Men da det er så mange klasser, der deltager, kan det nok godt udligne denne bias,« siger hun.

Herudover kan der også opstår problemer med, at folk ikke opmåler på samme måde, siger hun.

Men det er forskerne godt klar over, fortæller Kristian Syberg.

»Det, de skal gøre, er ikke så svært. Hvis de bare er grundige med det, er det brugbart,« siger han og tilføjer:

»Selv, hvis der er nogen, der kommer til at lave en fejl – med vilje eller ikke med vilje – så er der ret stor sandsynlighed for, at det drukner, fordi datasættet er så kæmpe stort.«

LÆS OGSÅ: Lyden af Danmark: Forskere vil skabe et Danmarkskort af lyde, og de har brug for din hjælp

Meta-studie skal undersøge børnene før og efter

Som et slags meta-studie i tilknytning til eksperimentet skal en ph.d.-studerende fra Roskilde Universitet, undersøge, hvad børnene får ud af at være med i eksperimentet.

»Det handler både om deres opfattelse af problemet, og om det ændrer deres adfærd efterfølgende. Er det her noget, de glemmer igen bagefter?« spørger Kristian Syberg.

Børnene bliver ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse udspurgt før og efter eksperimentet, så man kan se, om de har ændret deres syn på plastik i naturen.

Den del er også meget positivt, mener Julie Koch Sheard.

»Vi snakker meget om, at citizen science er godt til at indsamle data, men vi mangler i høj grad viden om, hvad deltagerne får ud af det. De her børn – har de glemt det igen om tre uger? Eller har det rykket noget ved deres tankegang og mentalitet omkring plastik, at de har været ude og samle det og ikke bare har siddet i et klasselokale?« spørger hun.

LÆS OGSÅ: Citizen science: Hjælp en astronom

Eksperimentet skal også undersøge, om børnene har ændret deres syn på plastik i naturen af at indsamle plastic. (Foto af 7. klasse på Sophienborgskolen i Hillerød: Sanne Vils Axelsen)

Hvad så med resultaterne?

Hvad forventer forskerne så, dataen kan sige noget om?

»Vi regner med, at det kommer til at være meget forskelligt, hvad der er af plastik de forskellige steder i Danmark,« siger Kristian Syberg.

Han forklarer, at der tidligere er blevet foretaget strandrensninger i Roskilde Fjord og på Vesterhavskysten, hvor typerne af plastikaffald, man fandt, var meget forskellige.

»På vesterhavskysten var der en masse plastikaffald, der skyllede ind fra Nordsøen. I Roskilde Fjord fandt man derimod en masse patroner fra strandjægere. Så jeg tror, at vi vil kunne se nogle lokale aftryk nogle steder,« siger han.

Overordnet glæder han sig til at se, hvad der kommer ud af projektet.

»Det her er ikke noget, vi ville kunne sætte op alene. Det er det, citizen science kan. Det er en indgangsmåde for os, at vi kan få så meget data på denne her måde,« siger han.

Den vurdering er Julie Koch Sheard helt enig i. Hun forklarer, at der især er to ting, som citizen science kan, som almindelig forskning måske ikke altid kan.

»For det første kan det indsamle en masse data meget hurtigt,« siger hun og fortsætter:

»For det andet kan det gøre forskningen mere virkelighedsnær for den almene befolkning. Det kan mindske det store mellemrum, der nogle gange er mellem forskere og befolkningen.«

Resultaterne af Masseeksperimentet forventes offentliggjort i en rapport i januar 2020.

LÆS OGSÅ: »Er det her en nyhed?« Tusindvis af elever er i gang med storstilet citizen science-eksperiment

LÆS OGSÅ: Forsker: En del dansk plastik til genanvendelse havner i Asien

LÆS OGSÅ: Biolog: Disse myter om plast i havet skal dø