Lyden af Danmark: Forskere vil skabe et Danmarkskort af lyde, og de har brug for din hjælp
Det er første gang i verdenshistorien, at lydene for et helt land kortlægges.

I videoen her forklarer Carsten Rahbek, professor i makroøkologi og projektleder af 'Lyden af Danmark', hvad forskningsprojektet går ud på. (Video: Forskningens Døgn)

I videoen her forklarer Carsten Rahbek, professor i makroøkologi og projektleder af 'Lyden af Danmark', hvad forskningsprojektet går ud på. (Video: Forskningens Døgn)

Fra en rungende baggård til en larmende ringvej og videre ud i skovens stille dyb.

Danmark har mange lyde.

Forskningsprojektet ‘Lyden af Danmark’ er netop skudt i gang i forbindelse med åbningen af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn.

Målet er at skabe et Danmarkskort af lyde, og det er første gang i verdenshistorien, at lydene for et helt land kortlægges, fortæller professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek, der leder projektet.

»Det er et helt unikt projekt i verden. Vi kender måske lydene omkring os fra vores hverdag, men vi har ikke styr på, hvordan der lyder andre steder i landet,« fortæller han.

Forskningsprojekt er udviklet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), som Carsten Rahbek leder.

LÆS OGSÅ: Lyd er at røre på afstand

Lyden af Danmark

Formålet med Lyden af Danmark er at kortlægge de natur- og menneskeskabte lyde i hele det danske landskab. 

Du kan selv gå ind og bidrage ved at uploade 30 sekunders lyd fra dit lokalmiljø på lyden-af.dk.

Kilde: Lyden af Danmark

Vi lever i en osteklokke

Lydende i vores hverdag har stor betydning for vores natur, miljø og den måde, vi lever på, fortæller Carsten Rahbek.

Hvis du eksempelvis sidder i et åbent kontorlandskab med mange forstyrrelser fra kollegers telefonsamtaler og larmende tastaturer, så kan det helt sikkert måles på din krop.

Omvendt kan det også mærkes og måles på din krop, hvis du er omgivet af lyden af rislende vand, fuglesang og vinden i træerne, påpeger Carsten Rahbek.

Mange af os er dog ikke særligt opmærksomme på, hvilke lyde der omgiver os.

»Prøv at spørge dig selv, hvornår du sidst hørte bladene rasle i vinden. Det kan du formentlig ikke svare på. Det er, fordi du sier det væk. Det er en information, som du ikke har brug for,« fortæller Carsten Rahbek.

»På det punkt lever mange af os i en osteklokke,« tilføjer han.

‘Lyden af Danmark’ skal hjælpe os med at komme ud af denne osteklokke og gøre os opmærksomme på, hvilke lyde der omgiver os.

Derfor er det på tide, at vi får de mange lyde kortlagt, så vi kan lære at forstå dem endnu bedre, mener Carsten Rahbek.

LÆS OGSÅ: Hvorfor får man gåsehud af bestemte lyde?

100.000 danskere skal hjælpe til

Dit, mit og din fætters engagement er helt afgørende, hvis projektet skal blive en succes, og vi skal bryde ud af den lydmæssige osteklokke.

Målet er nemlig, at Danmarkskortet skal bygges af lyde, som danskerne selv optager og uploader i deres lokalmiljø.

Det skal foregå ved at få Danmarks befolkning til at gå udenfor og optage lyde på deres telefoner.

Man kan optage og uploade 30 sekunder per gang, og man kan optage lige så mange gange, man vil.

Målet er at få 100.000 danskere til at optage lyden af deres lokalmiljø.

Når du uploader din optagelse, bliver den fodret til et kunstigt intelligens-program på DTU Compute, der vil analysere lydene og med tiden lære at skelne natur- og menneskeskabte lyde fra hinanden.

I takt med, at den kunstige intelligens bliver klogere, vil dataen blive kategoriseret, så forskere og almindelige danskere nemmere ville kunne tilgå den og se, om det eksempelvis er fuglekvidder eller trafik, der er at finde på de pågældende lydbidder.

»Når dataen er indsamlet og kategoriseret, vil forskere fra hele landet have adgang til en helt unik database, der vil kunne danne grundlag for en masse nye forskningsprojekter om lyd og miljø i Danmark,« fortæller Carsten Rahbek til Videnskab.dk.

Her fortæller sanger og professor Johan Olsen om 'Lyden af Danmark'. Projektet kommer også til at løbe som en skolekonkurrence, hvor skoler rundt omkring på landet kan optage og uploade lyde. (Video: Lyden af Danmark)

LÆS OGSÅ: Derfor kan lyden, når andre smasker, drive nogle til vanvid

En undersøgelse af mennesker

Carsten Rahbek og hans kolleger ved af gode grunde ikke, hvordan lydkortet kommer til at tage sig ud endnu.

Derfor kan Carsten Rahbek heller ikke fortælle, hvilke former for ny forskning og videnskab det vil sætte gang i.

»Forskningsmæssigt så er det en undersøgelse af den antropocæne tidsalder, som er den epoke, vi lever i i dag, hvor menneskeheden har forandret verden for stedse,« siger han.

»Det kommer også til udtryk i verdens lyde. Stik hovedet ud af vinduet, og forestil dig, hvordan verden har lydt for et par hundrede år siden, før der var så mange mennesker,« tilføjer Carsten Rahbek.

Vi ved altså, at det danske lydlandskab er under hurtig forandring, og vi ved, at lydene omkring os påvirker vores velbefindende. Men vi ved meget lidt om, hvordan lyden kommer til at forandre sig i fremtiden. 

Med et Danmarkskort af lyde kan vi skabe et udgangspunkt for at diskutere, hvilket lydmiljø vi ønsker os i fremtiden, fortæller Carsten Rahbek.

»Databasen kan danne grundlag for en debat om, hvordan byplanlægning og infrastruktur skal se ud i fremtiden. Her har vi i mange år haft fokus på synet, men med en ny database kan vi også få mere fokus på lydbilledet,« forudser Carsten Rahbek.

LÆS OGSÅ: Lyde sælger – også når de ikke er musikalske

Minister er begejstret

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers er også begejstret for projektet. 

»Lyden af Danmark er et rigtig spændende eksempel på, hvordan helt almindelige mennesker kan bidrage til at skabe ny, banebrydende forskning til gavn for vores fælles fremtid. Teknologien giver os hele tiden nye muligheder for at forstå vores verden og bidrage til samfundet,« fortæller han i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er samarbejdspartner på projektet. 

»Lyden af Danmark bliver til i en kombination af ny teknologi og danskernes nysgerrighed og initiativ. Det er en fremsynet, innovativ og demokratisk måde at drive forskning på,« tilføjer Tommy Ahlers i pressemeddelelsen. 

LÆS OGSÅ: Lyde ændrer, hvordan mad smager

HKH Kronprinsessen uploadede første lyd

Forskningsprojektet åbnede 24. april med et royalt startskud.

HKH Kronprinsessen lavede nemlig den første lydoptagelse ved åbningen af Forskningens Døgn.

LÆS OGSÅ: Forskningen indtager hele landet: Det kan du opleve under Forskningens Døgn 2019

Lyd-databasen bliver løbende opdateret, og du kan allerede nu gå ind og give dit bidrag til Danmarks første landkort af lyde.

Indtil videre er der tre års finansiering af projektet på plads, men Carsten Rahbek tror og håber på, at Lyden af Danmark vil løbe i mange år, så databasen løbende kan blive opdateret.

Udover samarbejdet med Uddannelses- og Forskningsministeriet er ‘Lyden af Danmark’-projektet blevet til sammen med DTU Compute, Syddansk Universitet og Carlsbergfondet med støtte fra Carlsberg Mindelegat.

LÆS OGSÅ: Derfor kan du ikke lide lyden af din egen stemme

LÆS OGSÅ: Hjernen elsker dybe bas-lyde

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.