Der mangler stadig kvinder i blå og hvide kitler.
Selvom der var en lille fremgang af kvinder, der startede på et STEM-fag (Science, Technology, Engineering og Mathematics) på universiteterne 1. september, er der stadig en stor underrepræsentation af kvinder, der vælger den naturvidenskabelige vej.
Men måske er det ikke så mærkeligt, at der ikke er lige så mange kvinder, der vælger en naturvidenskabelig vej.
For det har faktisk ikke altid været lige nemt at være kvinde i videnskaben. Mange af de kvinder, der har taget store videnskabelige skridt, har ikke nødvendigvis fået kredit for deres arbejde.
Det billede ændrede sig ikke, da årets Nobelpriser for nylig blev uddelt. Ni mænd - og ingen kvinder - løb med de naturvidenskabelige priser.
Forskning.no's chefredaktør, Nina Kristiansen, gør i en kritisk lederartikel opmærksom på, at der nu er uddelt 700 videnskabelige Nobelpriser, og blot 22 er gået til kvinder. Her på Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om sandsynlighedsregning, der peger på, at kvinder burde få mange flere Nobelpriser.
Herunder har vi samlet ti videnskabskvinder, der var med til at ændre på videnskabens historie - så du også ved, hvem de er.
Du kan blandt andet møde atombombens moder, en dobbelt nobelprismodtager og kvinden, der startede klimakampen i USA.
Der er endnu flere end dem, vi har med på listen, men her er i hvert fald et udpluk af videnskabskvinder, du bør kende.
Vi har også spurgt to nuværende kvindelige forskere om, hvad de tror, der skal til for at tiltrække flere kvinder til STEM-fagene på universiteterne. Du kan læse deres svar i artiklen 'Hvorfor er der stadig kun få kvinder, der vælger et STEM-fag?'
1. Hun var den første kvinde, der opdagede en komet
Caroline Herschel (1750-1848), astronom, Tyskland.
Vi begynder med en kvinde fra Tyskland.
Oprindeligt var planen, at hun skulle have været sangerinde, men sådan gik det ikke for Caroline Herschel, der har bidraget til vores forståelse af rummet og universet i dag.
Hun startede egentligt som assistent for sin bror William, hvor hun – udover at holde hus – hjalp ham med at pudse linser til teleskoper og holde styr på papirer. Men hurtigt blev hun en mere vigtig del af brorens arbejde, og hun hjalp ham med at bygge mere nøjagtige linser, så de kunne kigge på nattehimlen ifølge Science Focus.
Sammen opdagede de mellem 2.500 nye tåger og stjerneklynger, som skabte grundlaget for vores forståelse af stjernerne på himlen i dag.
Herschel var den første kvinde, der opdagede en komet. Som anerkendelse for sit arbejde blev hun ansat af kong George den 3. i 1787 – stadig blot som Williams assistent – men det gjorde hende til den første kvinde, der blev betalt for videnskabeligt arbejde. I alt opdagede hun 14 nye nebulaer (gasskyer i solsystemet), otte kometer og tilføjede 561 nye stjerner til Flamsteeds Atlas.
Broren William Herschel er stadig mest berømt, men alligevel er Caroline blev hædret flere gange. Hun fik en guldmedalje fra Royal Astronomical Society i 1828 (også som første kvinde), og hun har både en komet, en asteroide, et krater på Månen og et rumteleskop opkaldt efter sig.
LÆS OGSÅ: Seks seje videnskabskvinder, du skal kende
2. Hun var en imponerende fossiljæger i kæmpeskørt
Mary Anning (1799-1847), fossiljæger, Storbritannien.
Kigger man på billedet af Mary Anning i lang kjole og damehat med en hammer i hånden på jagt efter fossiler, er det ret tydeligt at se, at hendes erhverv ikke var helt normalt for en kvinde.
Efter at være vokset op i en fattig familie i den lille britiske by Lyme Regis i Dorset, lærte Mary Anning sig selv at læse og skrive, mens hun brugte timer på at gå langs med kysten og lede efter, hvad hun selv kaldte for 'curiosities' (nysgerrigheder). Senere i livet fandt hun ud af, at de faktisk var fossiler.
Også på det anerkendte universitet Berkeley, Californien bliver hun i en biografi beskrevet som 'den største fossiljæger, verden nogensinde har set.'
Ifølge Berkeleys informationer levede hele familien af at samle fossiler på stranden ved byen, som kunne sælges videre, men særligt Mary Anning havde næse for de gode fund. Hun er blevet krediteret for at have fundet det første fossilskelet af dinosaurarten Ichthysaurus, da hun kun var omkring ti år gammel.
Gennem tiden fandt hun flere skeletter af samme art, mens hun også opdagede den første Plesiosaurus, som var med til at gøre familien Anning til en respekteret del af de videnskabelige fossilsamfund.
Alligevel blev Mary Anning glemt som tiden gik, særligt på grund af hendes status som kvinde. Mange videnskabsfolk dengang troede nemlig ikke på at en ung kvinde fra en dårlig baggrund kunne have så stor viden om palæontologi og samtidig have færdighederne til at finde fossilerne, lyder det i biografien.
3. Hun fik to Nobelpriser
Marie Curie (1867-1934), kernefysiker, Frankrig
Marie Curie modtog hele to Nobelpriser, den ene sammen med sin mand.
Curie blev født i Warszawa, Polen, og begge hendes forældre var lærere. I Polen var der ikke nogle universiteteter, der optog kvinder, men hun startede alligevel på det hemmelige universitet Uniwersytet Latający (Det flyvende universitet).
Fire år senere kom hun ind på Sorbonne Universitetet i Paris, der optog kvinder. Efter studierne fik hun laboratorieplads hos fysikeren Pierre Curie, som hun blev gift med i 1895.
Marie og Pierre Curie lykkes med at frembringe to små, ikke helt rene mængder af to nye grundstoffer, som fik navnene radium og polonium.
Herefter blev Marie, Pierre og kollegaen Henri Becquerel indstillet til Nobelprisen i fysik, som de fik for deres forskning i radioaktivitet i 1903.
Efter sin mands død blev Marie Curie den første kvindelige professor ved Sorbonne Universitetet.
Men hun fik meget negativ omtale i medierne, da mange ikke mente, at der skulle være kvinder i videnskaben.
I 1911 fik Marie Curie igen en Nobelpris - denne gang i kemi for opdagelsen af grundstofferne radium og polonium. Endelig begyndte hun også at få anerkendelse af det internationale samfund, da hun var den eneste, der havde modtaget en Nobelpris både i kemi og fysik.
Den en rekord har hun stadig den dag i dag.
4. Hun bliver kaldt atombombens moder
Lise Meitner (1878-1968), atomfysiker, Østrig.
Lise Meinter var kvinden, der opdagede, at nuklear fission – altså atomkraft - kan producere enorme mængder af energi. Hun bliver ifølge Cosmos Magazine også kaldt for 'atombombens moder'.
Efter opvæksten i Wien begyndte Lise Meitner på universitetet i Wien i oktober 1901. Hun læste fysik, og i 1906 tog hun en ph.d. i fysik. Meitner skrev faktisk til Marie Curie, der på det tidspunkt havde et laboratorium i Paris, for at få arbejde, men det lykkedes ikke.
Senere blev hun tilknyttet universitetet i Berlin, hvor hun specialiserede sig i radioaktivitet. Det var ikke nemt, eftersom kvinder for eksempel ikke måtte have deres eget laboratorium. Men med hjælp fra kollegaen Otto Hahn studerede hun atomfysik.
Da hun var af jødisk afstamning, flygtede hun fra Berlin til Sverige i 1938. Fra Stockholm indså hun noget, Otto Hahn ikke havde opdaget i sit arbejde med nedbrydningen af Uran – nemlig at uran gennemgik kernefission, som betyder, at det splitter i halve og afgiver noget af dets enorme lager af kerneenergi. Det gjorde hende til kvinden, der fandt ud af, hvordan atombomben virkede.
Det er ifølge flere medier anerkendt, at Lise Meitner burde have haft en Nobelpris, og så skulle Albert Einsten engang angiveligt have sagt, at hun var Tysklands egen Marie Curie, skriver Wired.
5. Hun opdagede Jordens Indre kerne
Inge Lehmann (1888-1993), seismolog og stasgeodæt, Danmark.
Nu er vi nået til det eneste danske navn på listen. Det er nemlig Inge Lehmann.
Selvom Danmark er et lille land, er Lehmanns bedrifter dog ikke tilsvarende mindre. Hun er nemlig den videnskabskvinde, der opdagede Jordens indre kerne. Hende har vi tidligere skrevet om på Videnskab.dk, og det kan du læse mere om her.
Kort fortalt, så var Lehmann seismolog og ansat på Geodætisk Institut. Hun studerede Jordens Indre kerne, og i 1936 argumenterede hun for, at Jordens metalliske kerne ikke kun er flydende, men at den inderste del er fast.
Før Lehmanns opdagelse mente geofysikerne nemlig, at Jordens kerne var flydende og altså ens hele vejen igennem. Men Lehmann viste, at nogle af de jordskælvsbølger, hun havde observeret, ikke kunne forklares, med mindre Jordens inderste kerne var fast.
LÆS OGSÅ: Inge Lehmann og de usynlige danske videnskabskvinder
Lehmann fik aldrig en ph.d.-grad eller en professortitel, men efter sin opdagelse fik hun dog en række priser.
Hun fik blandt andet 'The Gordon Wood Award' i 1960 og en guldmedalje fra det danske Videnskabernes Selskab i 1965.
Inge Lehmann døde i en alder af 104 år i 1993.
6. Hun lærte computeren at tale engelsk
Grace Hopper (1906-1992), professor i matematik, USA.
Som barn skilte Grace Hopper ofte et ur ad og samlede det igen. Bare for at se, hvordan det virkede.
Hun læste matematik og fysik på Vassar College, og hun blev senere både ph.d. og professor i matematik.
I 1944 foretog hun et skift fra matematik til programmering, da hun arbejdede for det amerikanske militær. Her arbejdede hun på den første Mark 1 computer, og så var hun ifølge mediet Quartz den, der lærte computeren at tale engelsk.
Idéen blev først kritiseret. Mange mennesker mente ikke, at man kunne lære computere at forstå engelsk. Men Hopper stod fast, og hun opfandt den første ’compiler’ – et program, der oversætter computerkode fra et programmeringssprog til et andet. At have en compiler giver computere mulighed for at forstå engelsk, og det hjælper programmører med at kommunikere med de maskiner, de bygger.
Hopper gik på pension i 1966, men blev kaldt tilbage til militæret året efter for at hjælpe med at standardisere computersprog i den amerikanske flåde. Som 79-årig var hun den ældste aktive officer – indtil hun gik på pension igen i 1986. I 2016 fik hun The Presidental Medal of Freedom, skriver Quartz.
7. Hun startede klimabevægelsen og kampen for naturen i USA
Rachel Carson (1907-1964), marinbiolog, USA.
Skal man forklare, hvordan den amerikanske miljøbevægelse opstod i 1960’erne, er der ifølge Information en bog, man ikke kan se bort fra: Rachel Carsons bog ’Silent Spring’.
Den udkom i 1963 og blev ifølge mediet 'straks en national bestseller.'
Carson blev tidligt interesseret i naturen, og hun blev M.A. i biologi i 1932 på Johns Hopkins University, hvor hun underviste i fem år.
Efterfølgende blev hun ansat som havbiolog i den amerikanske stat, og hun skrev sin første bog ’Under the Sea-Wind i 1941. Hun skrev siden en række bøger, før Silent Spring udkom i 1962, kan man læse i leksikonet Britannica.
Bogen blev hurtigt populær, og den skabte en forståelse i hele verden for farerne ved miljøforurening. I bogen skrev Carson, at Jordens økosystemer havde nået grænserne for, hvad det kunne bære. Selvom hun blev truet med søgsmål fra blandt andet kemiindustrien, stod hun ved sine advarsler.
»Carson døde, før hun kunne se nogen substantielle resultater fra sit arbejde, men hun efterlod nogle af de mest indflydelsesrige tekster om miljø, der nogensinde er udgivet,« står der i Britannica.
8. Hun beviste, at der findes mørkt stof
Vera Rubin (1929-2016), astronom, USA.
Med banebrydende observationer beviste Vera Rubin, at der findes mørkt stof i universet.
Hun studerede astronomi og fik en ph.d. fra Georgetown University i 1954.
Efter astronomen Fritz Zwicky i 1930’erne fandt ud af, at massen af stjerner inden i en galakse var utilstrækkelig til at holde sammen på galaksen, konkluderede han, at der måtte være noget masse, der holdt galaksen sammen.
Her kommer Rubin ind i billedet. For hun målte i 1970’erne på rotationen af spiralgalakser, og hun fandt ud af, at stjerner på de ydre kanter af galakserne snurrede mindst lige så hurtigt omkring midten som dem i de indre regioner. At der måtte eksistere en betydelig mængde mørkt stof gav den mest rimelige forklaring på disse fund, fandt hun ud af, lyder det hos leksikonet Britannica.
Hun mødte modstand på grund af sit køn i løbet af karrieren, mens hun var en udtalt fortaler for flere kvinder i naturvidenskaben.
I 1981 blev hun optaget i National Academy of Sciences, og i 1993 fik hun National Medal of Science. Efter hendes død har det blandt andet i New York Times været debatteret, at hun burde have modtaget en Nobelpris.
LÆS OGSÅ: Fordomme holder kvinder fra geni-fag
9. Hun var den første kvinde i rummet
Valentina Tereshkova, 1937-, kosmonaut og ingeniør, Rusland.
I 1963 brugte hun næsten tre dage i rummet, hvor hun svævede rundt om jorden 48 gange i sit rumskib Vostok 6.
Efter Yuri Gagarin blev den første mand i rummet i 1961, begyndte Tereshkova i det sovjetiske rumprogram. Selvom hun ifølge Space.com ikke havde nogen erfaring som pilot, blev hun optaget, fordi hun havde sprunget i faldskærm 126 gange. Sammen med fire andre kvinder fik hun 18 måneders træning, som blandt andet gik ud på at teste, hvordan hun reagerede under ekstremt pres og i et miljø uden tyngdekraft. Ud af de fem, var hun den eneste kvinde, der nåede rummet.
Men turen gik næsten galt.
En fejl i rumfartøjets automatiske navigationssoftware fik skibet til at bevæge sig længere væk fra Jorden. Tereshkova opdagede dog fejlen, og sovjetiske forskere udviklede hurtigt en ny landingsalgoritme. Tereshkova landede derfor sikkert – men dog med et par blå mærker i ansigtet.
Hun lever stadig – og kan ifølge mediet citeres for at have sagt:
»Hvis kvinder i Rusland kan være vejarbejdere, hvorfor kan de så ikke flyve i rummet?«
10. Hun bygger rumskibe for NASA
Tiera Guinn (1995-), rumingeniør, USA.
Den sidste kvinde på listen er også en nulevende forsker.
Tiera Guinn er nemlig kun 24 år gammel, men er allerede i gang med at bygge rumskibe for NASA, efter hun færdiggjorde sine studier i rumteknologi på universitetet MIT. Desuden arbejder hun for at fremme kvinders - i særdeleshed sorte kvinders - muligheder inden for videnskaben.
Guinn voksede op udenfor Atlanta i USA, hvor gik og skole og dyrkede både klaver, saxofon, violin, softball og var på et dansehold.
I sommeren 2015 kom hun i praktik på Boeing i Huntsville, Alabama, hvor drømmen om at blive rumingeniør blev cementeret. Det skriver hun i et indlæg på mediet Guideposts i 2018.
Herefter kom hun ind på MIT, og i dag er hun en del af NASA's Space Launch System, hvor hun blandt andet arbejder sammen med sin mand på at sende mennesker til Mars.
»Hvordan kom jeg her til? Der er så mange variabler, der influerer en persons historie,« skriver hun i indlægget og fortsætter:
»De største hindringer, jeg har mødt, har været min egen tvivl. Men som min far lærte mig, vil jeg ikke give efter eller give op. Kan vi komme til Mars og endda videre? Det tror jeg, vi kan.«
LÆS OGSÅ: Naturvidenskab var længe et kristent projekt
LÆS OGSÅ: Mød Nordens kvindelige forskere: #ActualLivingScientist
