Myter om klima og kæledyr: Vegetarfoder hjælper ikke klimaet, og klimabelastende 'kvalitetskød' er ikke sundere
I artiklen her ser vi nærmere på kæledyrs klimaaftryk, og hvordan man kan forbedre det.

Det er foder, der er den store klimabelastning ved at have kæledyr. Her er en god regel, hvis du vil være klimavenlig, at gå udenom 'muskelkød', der er produceret af mennesker. (Foto: Shutterstock)

Det er foder, der er den store klimabelastning ved at have kæledyr. Her er en god regel, hvis du vil være klimavenlig, at gå udenom 'muskelkød', der er produceret af mennesker. (Foto: Shutterstock)

Biler og flyvemaskiner spytter COud i atmosfæren, køerne prutter og æder foder i massevis, men hvad med lille Fido eller Mille?

Har du nogensinde tænkt over, om dit kæledyr er godt eller skidt for klimaet? 

I Danmark holder 44 procent af alle husstande et eller flere kæledyr, ifølge en undersøgelse Dyrenes Beskyttelse lavede i 2017. I USA sniger det tal sig op på 68 procent, viser en stor amerikansk undersøgelse fra 2019.

Mens det er svært at sige, præcis hvor mange kæledyr der findes på kloden, så er en betragtelig del af verdens samlede dyrebestand domesticerede, altså opdrættet og kontrolleret af os mennesker. 

Af alle pattedyr på Jorden udgør husdyrene 60 procent. Ligeledes udgør vores bevingede husdyr 70 procent af den samlede fuglebiomasse, fremgår det i en artikel i Weekendavisen fra oktober i år. 

I artiklen her ser vi nærmere på kæledyrs klimaaftryk, og hvordan man kan forbedre det. 

Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at kæledyr er meget mere end tal i et klimaregnskab. Forskning peger eksempelvis på, at kæledyrsejere er mindre stressede og ensomme og har mange andre sundhedsfordele. Det er også vigtigt at have i baghovedet.

Foder er klimasynderen

Kæledyr kræver alt fra kattegrus og legetøj til gnaverhø og hundeshampoo, men det er foderet, der for alvor batter i kæledyrenes klimaregnskab, lyder det fra professor i intern medicin for familiedyr og specialist i komparativ ernæring på Københavns Universitet Charlotte Reinhard Bjørnvad: 

»Der bliver lavet produkter til kæledyr, og de produkter belaster også. Men det er sandsynligvis ikke den samme belastning som foder, og de produkter har også en længere holdbarhed, end foder har,« siger professoren og uddyber:  

»Dyrene skal have mad hver dag, og mængden af foder afhænger så af dyrenes størrelse, og når man så har mange millioner af kæledyr, betyder det også, at der bliver spist meget foder hver dag.«

En undersøgelse fra University of California pegede i 2017 på, at de 163 millioner katte og hunde, der holdes som kæledyr i USA, udleder 64 millioner ton CO2, svarende til klimapåvirkningen fra 13,6 millioner biler på et år. 

Hvis de 163 millioner katte og hunde udgjorde en selvstændig nation, ville de være den femte mest kødforbrugende nation i verden efter Rusland, Brasilien, USA og Kina, lød det ligeledes.

Ikke overraskende er hunde og katte med længder de mest populære kæledyr i Danmark, viser en undersøgelse fra Dyrenes Beskyttelse. (Grafik: Videnskab.dk)

Vi skal se på hele produktionskæden

Undersøgelsen, der ser ud til at være den eneste, som rigtig går i kødet på kæledyr og klimabelastning, skal man dog ikke lægge for meget i. 

Den er overdrevet og misvisende, da den sidestiller kødet, der bruges i katte- og hundefoder, med kød der produceres til menneskers forbrug, påpeger Jannick Schmidt, lektor på Institut for Planlægning og Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet. 

Vi skal se på hele produktionskæden, siger Jannick Schmidt: 

»Foderet er selvfølgelig afgørende for klimaaftrykket, men hvis vi ser på normalt foder til hunde og katte, så laves det næsten alt sammen af slagteriaffald. Og hvis affaldet ikke bliver brugt til pet-food, så bliver det brugt til foder til minkfarme og kyllinger og den slags.«

Det eneste foder, man skal være opmærksom på i en klimasammenhæng, er foder, der er lavet af kød, der kunne bruges til menneskers forbrug. Det kan være muskelfoder og beef jerky til hunde.

Vegetarisk foder spiller ingen rolle i klimaregnskabet

Da det meste af kødet til foder er et biprodukt, vil kødproduktionen altså ikke stige, selvom du køber 10 hunde og 10 katte i morgen. Forbruget af det vil bare flyttes rundt i produktionskæden.

»Man vil ikke slagte flere køer eller grise på grund af det, men så vil mink og kyllinger bare få mere majs, soja eller hvede i stedet. Derfor ender det med at være soja og majs og hvede, der produceres mere af, hvis du køber en hund,« forklarer Jannick Schmidt. 

I sidste ende kan foder med kød faktisk ses som plantebaseret i produktionskæden. Derfor ville det for eksempel heller ikke ændre på klimabelastningen, hvis du valgte at give din hund vegetarisk foder frem for normal foder, vurderer Jannick Schmidt.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Pas på med vegetarisk trend

Der er ellers lidt en trend i vegetarisk foder til hunde og katte. En canadisk undersøgelse fra 2019 viser, at flere overvejer at omlægge deres kæledyrs kost til at være vegetarisk, mens livsstils-mediet Heartbeats i 2018 forudså, at »veganerhunde bliver det næste nye«.

Men det plantebaserede foder batter som nævnt ikke i klimaregnskabet. Samtidig kan katte slet ikke klare sig på vegetarisk kost, mens det stadig også går imod anbefalingerne til hunde.

»Katten er det, man kalder en obligat carnivor, som betyder, at den er afhængig af næringsstoffer fra kød. De skal have animalsk protein, fordi kattens metabolisme er baseret på, at katten primært spiser byttedyr, der primært består af protein,« lyder det fra professor Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Hunde kan sagtens få dækket deres behov for næringsstoffer på en vegetarisk diæt, og kan derfor teoretisk set godt leve vegetarisk, men det anbefales ikke.

»Vi har i vores ernæringsservice tidligere lavet veganerdiæt til hunde, hvis ejeren har insisteret på, at den skulle spise vegansk, men det fungerer ikke særlig godt,« fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad og uddyber: 

»Selv ejerne må konkludere, at det ikke er godt. Pelsen mister sin glans, og hunden trives simpelthen ikke på veganerkost, selvom den burde indeholde alle de nødvendige næringsstoffer, hunden har brug for.« 

Hvordan produceres det ildelugtende katte- og hundefoder, der ligner... ja, katte- og hundefoder. Det kan du se i videoen her fra det (legendariske) canadiske tv-program 'How It's Made'. (Video: How It's Made)

Klimabelastende muskelkød er ikke kvalitetskød

En anden kæledyrs-trend går på at flere ejere i højere grad køber mere såkaldt kvalitetskød. Et studie fra 2020 viser, at flere hunde og katte får mere kvalitetskød i 2018, end de gjorde i 2008. 

»Det er en kundetrend med, at man ønsker mere ‘kvalitetskød’ i hundefoder, altså kød, som er i direkte konkurrence til humane produkter, og her begynder der at være behov for, at flere slagtedyr skal produceres for at kunne følge med,« fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad, der påpeger, at kvalitetskød er et mærkeligt begreb.

Det er ofte klimabelastende muskelkød med højt proteinindhold, som vi mennesker primært spiser, der sælges som kvalitetskød til dyr. Men der er intet, der peger på, at det skulle være bedre og sundere for dyrene, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad:

»Der er meget markedsføring i det her. Når en producent skriver, at de bruger ren muskelkød, så tænker man, at det må være godt, for det er også det, vi ville servere for os selv. Men biprodukter som hjerter, lunger og lever, som vi af forskellige årsager ikke gider at spise, er ernæringsmæssigt lige så godt for hunden, og så er det ikke klimabelastende.«

Charlotte Reinhard Bjørnvad understreger, at der heller ikke er nogen grund til at købe foder med højt proteinindhold, da foder med moderat proteinindhold dækker, hvad dyrene skal have.

Giv godbidder i stedet for ‘kvalitetsfoder’

Vejen til dit kæledyrs hjerte finder du i højere grad gennem godbidder, der ikke sætter det store klimaaftryk, end gennem dyr og klimabelastende muskelfoder. Af godbidder er det kun beef jerky, der sætter et lille klimaaftryk, da det kommer fra menneskers forbrug. 

»Godbidder er en utrolig vigtig del af dagligdagen for hunde og katteejere. Det kan være alt fra ostestykker og gulerod, agurk og frugt, til dem man køber i supermarkedet,« lyder det fra Charlotte Reinhard Bjørnvad, der selv har haft en hund, der var »helt vild med gulerødder«. 

»Fordelen ved frugt og grønt er, at man kan give lidt flere godbidder, da det har et lavere energiindhold end den slags godbidder, man køber i supermarkedet. Man skal huske på, at godbidder maks. må fylde 10 procent af energiindholdet i den daglige diæt, og at man skal reducere mængden af det almindelige foder tilsvarende – så hunden ikke bliver overvægtig,« tilføjer hun.

Det canadiske tv-program 'How It's Made' har også et program om det populære rå kæledyrsfoder. Der er dog intet, der peger på, at den slags foder er bedre for dyrene, mener Charlotte Reinhard Bjørnvad. (Video: How It's Made)

Kattegrus og køreture kan også regnes med

Selvom foderet er den største klimasynder, er der et par andre faktorer, vi også kan inddrage, nu hvor vi er i gang med at veje kæledyrene på klimavægten.

En ikke direkte videnskabelig, men »rimelig sober« blog, som Charlotte Reinhard Bjørnvad henviser til, fremhæver, at man kan reducere forbruget af kattegrus, genbruge så meget som muligt og købe genbrugeligt eller nedbrydeligt kattegrus.

Endnu en lille ting, man kan gøre, er, at bruge bionedbrydelige hundeposer frem for plastikposer til hundelort.

Jannick Schmidt fremhæver også, at hundeejere har tendens til at pakke deres logrende ven med i bilen og eksempelvis køre den på skov- eller strandtur. 

»Køreture, som er direkte forbundet med det at have en hund, bør også medregnes. Eksempelvis ekstra køreture til dyrlæge og andet, hvor man ellers ikke ville have kørt turen,« siger han.

Slanger og fisk kan være klimabelastende

Et kæledyrs-klimaaftryk, der ikke nødvendigvis er nøjeregnende, kan til gengæld findes hos folk, der holder akvarier og terrarier, hvor strømmen kører næsten konstant.  

En slange i et terrarie har brug for en temperatur på mellem 30 og 35 grader, der skal lyse i 12 timer om dagen, fortæller Tobias Wang, professor i zoofysiologi på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

Det er meget forskelligt, alt efter størrelsen på et terrarie, hvor belastende det er.

Men hvis vi eksempelvis tager et større terrarie, der kræver en 500 watt-pære, vil det udlede 112 kg CO2 om året gennem sit energiforbrug til at varme terrariet op, hvilket altså er ret markant. 

Hvis man tager et mindre terrarier, der kun skal bruge en 50 watt-pære, så udleder en slange eksempelvis kun 12 kg CO2 om året.

I en kommende artikel på Videnskab.dk præsenterer vi mere detaljerede beregninger over, hvor klimavenlige hunde, katte og (gys!) slanger er.

Små og kedelige dyr er mest klimavenlige

Man kan regne på CO2-udledning og klimaaftryk fra kæledyr i én uendelighed, men nogle gange er aftrykket så småt, at det ikke giver mening. 

»Det er en god tommelfingerregel, at jo mindre dyret er, jo mere klimavenligt er det også,« opsummerer Jannick Schmidt. 

Derfor er hamstere og kanariefugle og den slags nok også de mest klimavenlige kæledyr, man kan få. Med den slags dyr, der spiser frø og den slags, giver det ikke rigtig mening at lave en større beregning på deres klimaaftryk. Det vil være så minimalt.

»Man kan også sige det på en anden måde,« tilføjer Jannick Schmidt: »Jo kedeligere et kæledyr er, desto mere klimavenligt er det«.

Se mere om emnet i denne video fra Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek:

Er dit kæledyr skidt for klimaet? Videnskab.dk undersøger det i denne udgave af Klimax. (Video: Tjek) 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker