Nogle sygdomme kan sprede sig fra dyr til mennesker. Det gælder for eksempel sygdomme som salmonella og fugleinfluenza.
Men kan sygdomme også smitte den anden vej – altså fra mennesker til dyr?
Det spørgsmål har vores læser Ole Stanley Olsen stillet i en mail til ’Spørg Videnskaben’.
»Hvis jeg er syg, kan jeg så smitte mit kæledyr? Og hvilke sygdomme kan det dreje sig om?« skriver Ole.
Ja, mennesker kan smitte dyr
Da Ole ikke har specificeret, hvilken sygdom han tænker på, har vi i videnskabens tjeneste sendt en byge af spørgsmål om alverdens forskellige sygdomme i retning af to eksperter på området.
Professor Karl Pedersen og professor MSO (Med Særlige Opgaver) Lars Erik Larsen forsker begge i dyresygdomme ved Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet. Om nogen ved de, hvem der kan smitte hvem og med hvad.
Svaret fra eksperterne er da også klart:
»Ja, mennesker kan sagtens smitte kæle- eller husdyr med forskellige bakterie- og virussygdomme. Forestiller man sig for eksempel, at en landmand har en salmonellainfektion, vil han kunne smitte sine høns med sygdommen,« fortæller Karl Pedersen, der er ekspert i bakteriesygdomme blandt dyr.
\ Zoonose
Smitte mellem dyr og mennesker kaldes i fagsprog en zoonose. En klassisk zoonose er rabies. Den kan smitte stort set alle varmblodede dyr. Rabies koster 40.000 menneskeliv om året.
Bakterier kan smitte mange eller få dyrearter
Vi starter med at se på bakterier:
Ifølge de to eksperter er det ikke så underligt, at mennesker kan smitte dyr med bakterier og omvendt. Når det kommer til stykket, er mennesker jo bare endnu en dyreart.
Muligheden for smitteoverførsel mellem mennesker og dyr afhænger i stedet af, hvor specifikke bakterierne er i deres valg af vært.
Nogle bakterier er meget uspecifikke og kan smitte stort set alle dyrearter. Det gælder eksempelvis salmonella, der kan leve i tarmen på praktisk talt alle pattedyr, fugle og krybdyr.
Andre bakterier er til gengæld meget specifikke og smitter kun en udvalgt gruppe dyr.
»Eksempelvis findes der blandt kalkuner en bakterie, der forårsager luftvejsinfektioner. Denne bakterie kan ganske vist også smitte en håndfuld andre fugle, men den er helt og aldeles ufarlig for mennesker. På samme måde kan vi mennesker være smittet med nogle bakterier, som ikke kan inficere vores kæledyr,« siger Karl Pedersen, der dog erkender, at der ikke er lavet meget forskning på smitte mellem mennesker og kæledyr som hunde og katte.
Kræver fællesnævner hos dyr og mennesker
En afgørende faktor, for om bakterier kan smitte mange eller få dyr, er tilstedeværelsen af en fællesnævner i primært slimhinden i tarmen eller luftvejssystemet, som bakterien kan hægte sig fast og vokse på.
Her har forskellige bakterier forskellige behov, og forskellige dyr har forskellige fællesnævnere.
Fællesnævneren kan for eksempel være sukkermolekyler på overfladen af cellerne i slimhinden.
Hvis dyr eller mennesker har disse sukkermolekyler, som bakterierne skal bruge, kan bakterierne hægte sig fast, vokse, og så bliver man syg.
Hvis vi mangler disse sukkermolekyler eller har en anden variant af sukkermolekylerne, kan bakterierne ikke smitte på tværs af arterne. Således har forskellige bakterier deres mekanismer til at hæfte sig fast og inficere en vært.
»Derfor ser vi, at nogle bakterier, som eksempelvis salmonella, kan smitte en masse forskellige dyr. Den vokser på en fællesnævner, der er velbevaret på tværs af mange arter. Andre bakterier som shigella, der er tæt beslægtet med salmonella, kan derimod kun leve i mennesker eller andre primater. Det skyldes, at den kun kan vokse, hvis nogle helt specifikke betingelser er til stede, som kun findes hos os,« forklarer Karl Pedersen.
\ Læs mere
\ Bakterier og virus
Når vi taler om sygdomme, der kan smitte mellem mennesker og dyr, taler vi om flere forskellige typer af infektioner.
Her koncentrerer vi os om bakterier eller om virus.
Forskellen på de to er primært, at bakterier kan leve deres eget selvstændige liv uden for værten. Det kan virus ikke.
Det betyder, at bakterier kan leve og eventuelt formere sig i en pakke kyllingefileter, i en pakke hakket kalv og flæsk eller i en bakke tyske bønnespirer.
Derfor kommer mange bakterie-sygdomme fra dyr til mennesker også via fødevarer, og her kommer de i form af eksempelvis salmonella, campylobacter, listeria eller yersinia.
Virus kan derimod ikke formere sig uden for værten, og smitte kræver derfor næsten altid direkte kontakt mellem dyr og mennesker.
Virus kan også smitte begge veje
Bakterier er dog ikke den eneste kilde til sygdomme. Der er også virus.
Når det gælder virusinfektioner, er der mange eksempler på, at virus kan springe fra dyr til mennesker. Aktuelle eksempler er nogle typer af influenza hos svin og fugle.
Men faktisk kan det lige så godt foregå den anden vej: I Danmark har vi haft tilfælde af influenza i svinebestande, hvor den eneste mulige smittekilde var mennesker.
»Hvis man har visse typer af svineinfluenza og går ind i en svinestald og kommer i kontakt med grisene, vil man højst sandsynligt smitte dem. Omvendt kan en rask person også gå ind i en svinestald med en inficeret bestand af svin og få sygdommen her,« forklarer professor Lars Erik Larsen, der er ekspert i virussygdomme blandt dyr.
Rabies kan smitte alle
For virus gælder det dog, at de skal ind i cellen for at kunne formere sig. Det gør virus ved hjælp af overfladeproteiner på cellerne, som de udnytter til at slippe ind.
Disse overfladeproteiner kan som sukkermolekylerne på overfladen af slimhinden være forskellige fra dyr til dyr.
Her gælder det også, at nogle virusinfektioner er mere bredspektrede i deres værtsvalg end andre.
Eksempelvis er mange virus meget specifikke og smitter kun mennesker. Det gælder blandt andet influenza H3N2, der kun lever i mennesker, mens andre meget nært beslægtede influenzatyper kun lever specifikt i nogle andre dyr.
Men som nævnt ovenfor, kan nogle former for influenza også smitte mellem flere forskellige dyrearter. Her kan man trække rabies frem som et andet eksempel.
Rabies kan smitte alle former for varmblodede dyr, da sygdommen udnytter et overpladeprotein på overfladen af nerveceller. Dette protein er universelt nødvendigt, og derfor har alle varmblodede dyr det.
»Man kan sige, at virus generelt er mere specifikke i deres værtsvalg end bakterier. Men de kan godt mutere og ændre vært helt og holdent, så de kun smitter den nye art og ikke længere den første. Virus er på det område også meget anderledes end bakterier, da de har en ekstrem høj mutationsrate,« siger Lars Erik Larsen.
\ Pasteuriseret mælk
Vidste du, at årsagen til, at man i 1930’erne begyndte at pasteurisere mælk, var smittefaren fra tuberkulose. Tuberkulose kan smitte køer og leve i deres mælkekirtler. Herfra kunne smitten overføres til mennesker via mælken.
Ænder er primær kilde til influenza
Når nogle virus laver springet fra ét dyr til et andet, skyldes det ofte, at store bestande af det ene dyr har været i langvarig kontakt med det andet.
Det gælder blandt andet svin og mennesker, og derfor ser vi også, at virus laver netop springet fra dem til os eller omvendt.
Et andet eksempel er høns og svin i Sydkina.
Her udspringer de fleste influenzatyper fra, og det skyldes primært, at fugle, svin og mennesker lever under samme tag og i store mængder.
Det betyder, at virus kan mutere igen og igen, indtil de finder en løsning på at smitte fra det ene dyr til det andet.
Her er det ofte hønsene, der er de første smittebærere, men de får faktisk influenzavirussen fra et helt tredje sted.
»Den primære kilde til influenza er andefugle. Alle kendte influenza finder vi i andefuglene. Herfra er der ikke langt til at kunne smitte høns, og herfra breder smitten sig til grise og mennesker og eventuelt også vores kæledyr,« forklarer Lars Erik Larsen.
\ Influenza fra grise
Influenza H3N2, der er en af de mest almindelige former for influenza hos mennesker, kommer oprindeligt fra grise, hvor den lavede springet fra svin til mennesker i 1969.
Siden har virussen levet så lang tid i mennesker, at den ikke længere kan smitte grise. Der er dog altid faren for, at H3N2 kan mutere på ny, så den igen kan smitte fra mennesker til svin.
Svaret kommer an på dyret
Svaret på Oles spørgsmål til os her på redaktionen er ifølge forskerne dermed: Det kommer an på dyret og sygdommen.
Er det en guldfisk, kan han ikke smitte den med særligt meget. Vi er simpelthen for forskellige og blive syge af forskellige ting.
Har Ole derimod en kælegris, kan han smitte den med mange forskellige virus- og bakteriesygdomme såsom influenza, salmonella, tuberkulose eller sågar rabies, hvis han altså selv har sygdommen og for eksempel giver sig til at gnave i det stakkels dyrs ben.
Hunde er på den anden side ikke særligt modtagelige over for influenza, selvom de har levet længe nok sammen med os mennesker, til at virus har kunnet lære deres immunforsvar og cellekarakteristika at kende. Salmonella og stafylokokker kan den dog sagtens få.
Sidst, men ikke mindst, kommer det også an på sygdommen. Nogle sygdomme har fundet metoder til at smitte både os og vores kæledyr, mens andre stadig holder sig til enten os eller dem.
Vi håber, Ole fik svar på sit spørgsmål. Vi takker for det og kvitterer med en Spørg Videnskaben-T-shirt.
Vi takker også Karl Pedersen og Lars Erik Larsen for de gode svar – og opfordrer som vanligt alle jer læsere til at stille spørgsmål til os på sv@videnskab.dk.
