![Et bundt friske dildurter står i flammer på en lyserød baggrund. Teksten Spis [d]ild? står i hvidt til venstre for den brændende dild.](https://videnskab.dk/wp-content/uploads/2025/11/forsidebillde-dild-1-300x169.jpg.webp)
Kunne du finde på at bytte hakkedrengen ud med et plantebaseret alternativ?
Madproduktionen er ansvarlig for 21 til 37 procent af hele verdens CO2-udledning, og mere end halvdelen af den CO2 kan føres tilbage til produktionen af kød.
Forskere har regnet ud, at en danskers kost i gennemsnit udleder 1,59 ton CO2 om året.
CO2-aftrykket fra DIN kost afhænger selvfølgelig af, hvad DU spiser.
Og her er der altså en hel del, vi selv kan gøre for at mindske klimabelastningen.
Men hvor meget batter det egentlig, hvis vi skærer ned på kødet i klimaets navn?
I dagens afsnit af Klimax, serien af klimavideoer på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek, undersøger vi, hvor stor en forskel det gør, hvis du bliver henholdsvis flexitar, vegetar eller veganer.
Og til det får vi hjælp af professor i miljøvidenskab Marianne Thomsen og lektor i afgrødevidenskab Christian Bugge Henriksen.
\ Klima-serien Klimax
Klimax er Videnskab.dk's nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.
Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.
Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Hvis du bliver flexitar…
...gør du klimaet en tjeneste.
De forskere, vi har snakket med, er nemlig ikke i tvivl om, at det gør en forskel, hvis vi ændrer vores kost.
Hvad det præcist vil sige at være flexitar, findes der ingen fast definition på.
Måske har du et par kødfrie dage om ugen, eller det kan være, du så småt er begyndt at bytte den røde bøf på tallerkenen ud med et grønt alternativ.
En flexitar er nemlig bare en person, som ikke længere er kødspiser på fuldtid.
Hvis du er kødspiser og halverer dit kødforbrug, sparer du cirka 110 kilo CO2 i klimaregnskabet om året.
Det svarer til en CO2-reduktion på syv procent fra din kost.
Syv procent lyder måske ikke af alverden, men madproduktionen er så stor en kilde til CO2-udledning, at selv små ændringer i din kost gør en positiv forskel.
Hvis du bliver vegetar...
...må du sige farvel til bøffer på grillen og gris på gaflen.
Til gengæld sætter du stadig tænderne i andre animalske produkter som æg, mælk og ost.
Når du vælger kødet helt fra, bliver din kost en hel del grønnere - bogstaveligt talt og i klimaregnskabet.
Det er, fordi det er en kompliceret og energikrævende proces at producere kød.
Der bliver udledt CO2, når der skal produceres foder til dyrene, og når stalde skal varmes op eller køles ned.
Dyrene skal transporteres til slagterier, og på slagterierne skal kødet igennem en masse forarbejdning, inden det bliver kørt ud til kølediskene i de danske supermarkeder.
Der er altså en del CO2 at spare, hvis vi helt dropper kødet og i stedet spiser vegetarisk, for så vil CO2-udledningen fra en gennemsnitsdanskers kost faktisk falde med 14 procent.
Hvis du bliver veganer…
...så kan du bryste dig af, at CO2-udledningen fra din kost næsten er halveret.
Personer, der spiser vegansk, sparer nemlig hele 44 procent CO2 fra mad i forhold til den gennemsnitlige dansker.
Det er, fordi du som veganer helt har valgt animalske fødevarer fra.
Du spiser altså hverken kød, æg, mælk eller ost, og din kost er derfor 100 procent plantebaseret.
Det er rigtig godt for klimaet, hvis du bliver veganer, men hvis du synes, det er for stor en omvæltning for dig helt at skulle undvære animalske produkter, skal du ikke miste modet.
Mindre kan nemlig også gøre det - hvis vi er flere, der gør noget.
Hvis vi alle sammen skærer lidt ned...
...batter selv små ændringer i det, vi spiser.
Ingen af os kan redde klimaet alene, men hvis 100 af os bliver flexitarer, så sparer vi faktisk mere CO2 end 3 veganere.
I samlet flok kan vi altså gøre verden grønnere - også selvom vi ikke alle sammen vælger animalske produkter fra.
\ Læs mere
Og det behøver faktisk ikke at være så svært, som det måske lyder, at tænke klimaet ind i det, du spiser.
Du kan for eksempel holde kødfrie dage eller skifte nogle af dine fødevarer ud med grønnere alternativer.
For eksempel kan du prøve at bruge havremælk i din kaffe i stedet for komælk.
Måske ender du med at blive vild med det? Det gør klimaet i hvert fald.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Viden fra forskere og fagfolk
Der er masser, du kan gøre for at spise grønnere. Se afsnittet af Klimax øverst i artiklen, hvis du vil vide mere om, hvor meget CO2 du kan spare ved at ændre på din kost.
Her kan du også se Klimax-værterne Signe og Hamid prøvesmage klimavenlige alternativer til middagsbordets darling spaghetti bolognese.
Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:
- Marianne Thomsen, Professor, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
- Christian Bugge Henriksen, Lektor, Afgrødevidenskab, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
