Myter om klima og kæledyr: Vegetarfoder hjælper ikke klimaet, og klimabelastende 'kvalitetskød' er ikke sundere

Biler og flyvemaskiner spytter CO₂ ud i atmosfæren, køerne prutter og æder foder i massevis, men hvad med lille Fido eller Mille?

Har du nogensinde tænkt over, om dit kæledyr er godt eller skidt for klimaet?

I Danmark holder 44 procent af alle husstande et eller flere kæledyr, ifølge en undersøgelse Dyrenes Beskyttelse lavede i 2017. I USA sniger det tal sig op på 68 procent, viser en stor amerikansk undersøgelse fra 2019.

Mens det er svært at sige, præcis hvor mange kæledyr der findes på kloden, så er en betragtelig del af verdens samlede dyrebestand domesticerede, altså opdrættet og kontrolleret af os mennesker.

Af alle pattedyr på Jorden udgør husdyrene 60 procent. Ligeledes udgør vores bevingede husdyr 70 procent af den samlede fuglebiomasse, fremgår det i en artikel i Weekendavisen fra oktober i år.

I artiklen her ser vi nærmere på kæledyrs klimaaftryk, og hvordan man kan forbedre det.

Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at kæledyr er meget mere end tal i et klimaregnskab. Forskning peger eksempelvis på, at kæledyrsejere er mindre stressede og ensomme og har mange andre sundhedsfordele. Det er også vigtigt at have i baghovedet.

Foder er klimasynderen

Kæledyr kræver alt fra kattegrus og legetøj til gnaverhø og hundeshampoo, men det er foderet, der for alvor batter i kæledyrenes klimaregnskab, lyder det fra professor i intern medicin for familiedyr og specialist i komparativ ernæring på Københavns Universitet Charlotte Reinhard Bjørnvad:

»Der bliver lavet produkter til kæledyr, og de produkter belaster også. Men det er sandsynligvis ikke den samme belastning som foder, og de produkter har også en længere holdbarhed, end foder har,« siger professoren og uddyber:

»Dyrene skal have mad hver dag, og mængden af foder afhænger så af dyrenes størrelse, og når man så har mange millioner af kæledyr, betyder det også, at der bliver spist meget foder hver dag.«

En undersøgelse fra University of California pegede i 2017 på, at de 163 millioner katte og hunde, der holdes som kæledyr i USA, udleder 64 millioner ton CO₂, svarende til klimapåvirkningen fra 13,6 millioner biler på et år.

Hvis de 163 millioner katte og hunde udgjorde en selvstændig nation, ville de være den femte mest kødforbrugende nation i verden efter Rusland, Brasilien, USA og Kina, lød det ligeledes.

\ Læs mere

Derfor elsker nogle mennesker dyr, mens andre er totalt ligeglade

Vi skal se på hele produktionskæden

Undersøgelsen, der ser ud til at være den eneste, som rigtig går i kødet på kæledyr og klimabelastning, skal man dog ikke lægge for meget i.

Den er overdrevet og misvisende, da den sidestiller kødet, der bruges i katte- og hundefoder, med kød der produceres til menneskers forbrug, påpeger Jannick Schmidt, lektor på Institut for Planlægning og Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet.

Vi skal se på hele produktionskæden, siger Jannick Schmidt:

»Foderet er selvfølgelig afgørende for klimaaftrykket, men hvis vi ser på normalt foder til hunde og katte, så laves det næsten alt sammen af slagteriaffald. Og hvis affaldet ikke bliver brugt til pet-food, så bliver det brugt til foder til minkfarme og kyllinger og den slags.«

Det eneste foder, man skal være opmærksom på i en klimasammenhæng, er foder, der er lavet af kød, der kunne bruges til menneskers forbrug. Det kan være muskelfoder og beef jerky til hunde.

\ Læs mere

Så meget CO2 koster det at bage ét brød

Da det meste af kødet til foder er et biprodukt, vil kødproduktionen altså ikke stige, selvom du køber 10 hunde og 10 katte i morgen. Forbruget af det vil bare flyttes rundt i produktionskæden.

»Man vil ikke slagte flere køer eller grise på grund af det, men så vil mink og kyllinger bare få mere majs, soja eller hvede i stedet. Derfor ender det med at være soja og majs og hvede, der produceres mere af, hvis du køber en hund,« forklarer Jannick Schmidt.

I sidste ende kan foder med kød faktisk ses som plantebaseret i produktionskæden. Derfor ville det for eksempel heller ikke ændre på klimabelastningen, hvis du valgte at give din hund vegetarisk foder frem for normal foder, vurderer Jannick Schmidt.

\ Læs mere

Hvad nu hvis alle bliver veganere? I USA har de regnet på sundheds- og miljøeffekten

Der er ellers lidt en trend i vegetarisk foder til hunde og katte. En canadisk undersøgelse fra 2019 viser, at flere overvejer at omlægge deres kæledyrs kost til at være vegetarisk, mens livsstils-mediet Heartbeats i 2018 forudså, at »veganerhunde bliver det næste nye«.

Men det plantebaserede foder batter som nævnt ikke i klimaregnskabet. Samtidig kan katte slet ikke klare sig på vegetarisk kost, mens det stadig også går imod anbefalingerne til hunde.

»Katten er det, man kalder en obligat carnivor, som betyder, at den er afhængig af næringsstoffer fra kød. De skal have animalsk protein, fordi kattens metabolisme er baseret på, at katten primært spiser byttedyr, der primært består af protein,« lyder det fra professor Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Hunde kan sagtens få dækket deres behov for næringsstoffer på en vegetarisk diæt, og kan derfor teoretisk set godt leve vegetarisk, men det anbefales ikke.

»Vi har i vores ernæringsservice tidligere lavet veganerdiæt til hunde, hvis ejeren har insisteret på, at den skulle spise vegansk, men det fungerer ikke særlig godt,« fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad og uddyber:

»Selv ejerne må konkludere, at det ikke er godt. Pelsen mister sin glans, og hunden trives simpelthen ikke på veganerkost, selvom den burde indeholde alle de nødvendige næringsstoffer, hunden har brug for.«

Klimabelastende muskelkød er ikke kvalitetskød

En anden kæledyrs-trend går på at flere ejere i højere grad køber mere såkaldt kvalitetskød. Et studie fra 2020 viser, at flere hunde og katte får mere kvalitetskød i 2018, end de gjorde i 2008.

»Det er en kundetrend med, at man ønsker mere ‘kvalitetskød’ i hundefoder, altså kød, som er i direkte konkurrence til humane produkter, og her begynder der at være behov for, at flere slagtedyr skal produceres for at kunne følge med,« fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad, der påpeger, at kvalitetskød er et mærkeligt begreb.

Det er ofte klimabelastende muskelkød med højt proteinindhold, som vi mennesker primært spiser, der sælges som kvalitetskød til dyr. Men der er intet, der peger på, at det skulle være bedre og sundere for dyrene, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad:

»Der er meget markedsføring i det her. Når en producent skriver, at de bruger ren muskelkød, så tænker man, at det må være godt, for det er også det, vi ville servere for os selv. Men biprodukter som hjerter, lunger og lever, som vi af forskellige årsager ikke gider at spise, er ernæringsmæssigt lige så godt for hunden, og så er det ikke klimabelastende.«

Charlotte Reinhard Bjørnvad understreger, at der heller ikke er nogen grund til at købe foder med højt proteinindhold, da foder med moderat proteinindhold dækker, hvad dyrene skal have.

\ Læs mere

Hvad kan vi hver især gøre for at mindske vores CO2-aftryk?

Giv godbidder i stedet for ‘kvalitetsfoder’

Vejen til dit kæledyrs hjerte finder du i højere grad gennem godbidder, der ikke sætter det store klimaaftryk, end gennem dyr og klimabelastende muskelfoder. Af godbidder er det kun beef jerky, der sætter et lille klimaaftryk, da det kommer fra menneskers forbrug.

»Godbidder er en utrolig vigtig del af dagligdagen for hunde og katteejere. Det kan være alt fra ostestykker og gulerod, agurk og frugt, til dem man køber i supermarkedet,« lyder det fra Charlotte Reinhard Bjørnvad, der selv har haft en hund, der var »helt vild med gulerødder«.

»Fordelen ved frugt og grønt er, at man kan give lidt flere godbidder, da det har et lavere energiindhold end den slags godbidder, man køber i supermarkedet. Man skal huske på, at godbidder maks. må fylde 10 procent af energiindholdet i den daglige diæt, og at man skal reducere mængden af det almindelige foder tilsvarende – så hunden ikke bliver overvægtig,« tilføjer hun.

\ Læs mere

Hvor meget CO2 kan du spare ved at spise mindre kød?

Kattegrus og køreture kan også regnes med

Selvom foderet er den største klimasynder, er der et par andre faktorer, vi også kan inddrage, nu hvor vi er i gang med at veje kæledyrene på klimavægten.

En ikke direkte videnskabelig, men »rimelig sober« blog, som Charlotte Reinhard Bjørnvad henviser til, fremhæver, at man kan reducere forbruget af kattegrus, genbruge så meget som muligt og købe genbrugeligt eller nedbrydeligt kattegrus.

Endnu en lille ting, man kan gøre, er, at bruge bionedbrydelige hundeposer frem for plastikposer til hundelort.

Jannick Schmidt fremhæver også, at hundeejere har tendens til at pakke deres logrende ven med i bilen og eksempelvis køre den på skov- eller strandtur.

»Køreture, som er direkte forbundet med det at have en hund, bør også medregnes. Eksempelvis ekstra køreture til dyrlæge og andet, hvor man ellers ikke ville have kørt turen,« siger han.

\ Læs mere

Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

Slanger og fisk kan være klimabelastende

Et kæledyrs-klimaaftryk, der ikke nødvendigvis er nøjeregnende, kan til gengæld findes hos folk, der holder akvarier og terrarier, hvor strømmen kører næsten konstant.

En slange i et terrarie har brug for en temperatur på mellem 30 og 35 grader, der skal lyse i 12 timer om dagen, fortæller Tobias Wang, professor i zoofysiologi på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

Det er meget forskelligt, alt efter størrelsen på et terrarie, hvor belastende det er.

Men hvis vi eksempelvis tager et større terrarie, der kræver en 500 watt-pære, vil det udlede 112 kg CO₂ om året gennem sit energiforbrug til at varme terrariet op, hvilket altså er ret markant.

Hvis man tager et mindre terrarier, der kun skal bruge en 50 watt-pære, så udleder en slange eksempelvis kun 12 kg CO₂ om året.

I en kommende artikel på Videnskab.dk præsenterer vi mere detaljerede beregninger over, hvor klimavenlige hunde, katte og (gys!) slanger er.

\ Læs mere

MUHU! Sådan kan malkekøer blive mere klimavenlige

Små og kedelige dyr er mest klimavenlige

Man kan regne på CO₂-udledning og klimaaftryk fra kæledyr i én uendelighed, men nogle gange er aftrykket så småt, at det ikke giver mening.

»Det er en god tommelfingerregel, at jo mindre dyret er, jo mere klimavenligt er det også,« opsummerer Jannick Schmidt.

Derfor er hamstere og kanariefugle og den slags nok også de mest klimavenlige kæledyr, man kan få. Med den slags dyr, der spiser frø og den slags, giver det ikke rigtig mening at lave en større beregning på deres klimaaftryk. Det vil være så minimalt.

»Man kan også sige det på en anden måde,« tilføjer Jannick Schmidt: »Jo kedeligere et kæledyr er, desto mere klimavenligt er det«.

Se mere om emnet i denne video fra Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek:

\ Læs mere

Nyt studie kobler det at have hund som barn med mindre skizofreni i voksenlivet

\ Læs mere

Kan jeg smitte mit kæledyr med sygdomme?

\ Læs mere

Er det uetisk at give katteurt til vores katte?