Så meget CO2 koster det at bage ét brød

Næsten alt, du putter i munden, er skadeligt for miljøet på den ene eller den anden måde, og forskere over hele verden er i disse år i færd med at beregne, hvor meget CO₂ verdens kødproduktion, kornproduktion, grønsagsproduktion og så videre sender op i atmosfæren.

Nu har engelske forskere sat fokus på omkostningen ved at lave ét enkelt brød, og deres resultater viser, hvor i hele produktionskæden - fra kornet bliver spredt på marken, til brødet bliver spist af forbrugeren - den største omkostning for miljøet findes.

Svaret er gødning.

43 procent af alt den drivhusgas, som produktionen af ét brød sender op i atmosfæren, kommer fra den gødning, som landmændene spreder på deres marker, hvilket markant overstiger miljøomkostningerne i alle andre produktionsled.

Dermed er det også her, at man ifølge forskerne bag det nye studie skal sætte ind, hvis man vil gøre noget ved problemet med udledning af drivhusgasser fra landbruget.

»Forbrugere er normalt ikke opmærksomme på den miljøpåvirkning, som deres indkøb bærer med sig – især ikke når det gælder fødevarer. Der er måske opmærksomhed på plasticemballage og dyrevelfærd, men mange mennesker vil være overrasket over den brede påvirkning af miljøet, som vi peger på i det her studie,« fortæller ph.d. og forsker ved N8 Agrifood ved University of Sheffield Liam Goucher i en pressemeddelelse.

»Vi fandt, at der i hvert brød er en omkostning i form af et halvt kilo CO₂, der primært stammer fra den kunstige gødning, som landmænd spreder på deres marker for at øge udbyttet af deres høst,« fortsætter han i pressemeddelelsen.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Plants.

1 brød koster ligeså meget CO2 som en køretur på 4,5 km

Det nye forskningsresultat viser, at produktionen af 1 enkelt engelskproduceret fuldkornsbrød på 800 gram samlet set sender 589 gram CO₂ op i atmosfæren, hvoraf 388 gram skyldes gødning af hveden.

Til sammenligning udleder en gennemsnitlig ny bil omkring 130 gram CO₂ per kørt kilometer.

Rundt regnet koster det altså lige meget CO₂ at lave et hvedebrød, som det gør at køre en ny bil 4,5 kilometer.

Har medregnet CO2-bidraget i alle trin af brødbagning

I deres beregning har forskerne beregnet CO₂-bidraget i alle trin i processen, der skal til for at lave et brød.

Det drejer sig blandt andet om:

• etablering af marker
• såning af hvede
• hvedens vækst (herunder brug af gødning)
• brug af pesticider
• høst
• opbevaring
• transport
• rensning af hveden
• bearbejdning af melet
• blanding af dejen
• bagning af brødet
• transporten ud til supermarkederne

I alle trin i processen har forskerne indhentet tal fra industrien.

Det drejede sig eksempelvis om brug af benzin til maskiner på markerne, elektricitet til at male melet, elektricitet til at bage brødet, CO₂-omkostningen ved produktion af andre ingredienser i brødet, benzin til transport af brødet ud til supermarkederne og så videre.

Alle trin i processen bidrager til det samlede CO₂-regnskab, hvad enten det drejer sig om udledning af CO₂ fra et kraftværk, der laver elektricitet, eller fra en lastbils udstødning, men ingen i samme omfang som gødning af marker.

Danskere har fundet lignende resultater

John Erik Hermansen er sektionsleder ved Institut for Agroøkologi – Jordbrugssystemer og Bæredygtighed på Aarhus Universitet, og han har læst det nye engelske studie.

Den danske forsker er dog ikke særligt overrasket over, hvad de engelske forskere har fundet frem til.

»Der er virkelig ikke noget breaking news i denne artikel. Sådanne resultater ved brug af livscyklusvurderinger er beregnet mange forskellige gange for forskellige fødevarer, og det er ikke nyt, at anvendelse af gødning er en faktor, der påvirker meget,« fortæller John Erik Hermansen.

Blandt andet peger han på en oversigt over fødevarers klimaftryk, som han selv var med til at lave i 2009.

Oversigten viser, at produktionen af 1 kilo dansk hvedebrød udleder 840 gram CO₂, hvilket svarer til 672 gram CO₂ for et 800 gram brød. Tæt på de engelske forskeres resultat.

Gødning er et problem

Mængden af drivhusgas i ét brød betyder selvfølgelig ikke alverden globalt, men der bliver også produceret mere end ét brød på verdensplan.

På et enkelt bageri blev der ifølge forskerne bag det nye studie produceret 67 millioner brød i 2014, hvilket giver en samlet CO₂-udledning på 40.000 ton CO₂.

Det svarer til den samme CO₂-udlening, som en bil, der kører 7.500 gange rundt om Jorden, udleder.

Desuden er hvede til at lave brød ikke den eneste afgrøde, som koster på CO₂-balancen.

60 procent af verdens afgrøder bliver i dag produceret med hjælp fra kunstig gødning. Det bliver i alt til 100 millioner ton kunstig gødning om året, der bidrager meget markant til indholdet af drivhusgasser i atmosfæren.

En anden af forskerne bag det nye studie forklarer:

»Vores fund fokuserer på et helt centralt problemområde inden for fødevareproduktion. Landmænd og landbrugsvirksomheder har behov for at tjene penge på det, de laver, og samtidig vil forbrugeren gerne kunne købe sine madvarer billigt. Det kræver i øjeblikket store mængder billig kunstgødning,« siger professor Peter Horton, der er Chief Research Advisor ved Grantham Centre for Sustainable Futures på University of Sheffield.

»Med over 100 millioner ton kunstgødning for at opretholde den nuværende produktion af afgrøder er det et massivt problem, og der er på nuværende tidspunkt ingen incitamenter for at nedbringe brugen eller afhængigheden af gødning.«

Det koster energi at lave gødning

At gødning er så stor en klimasynder skyldes ifølge forskerne bag det nye studie de energiudgifter, der er forbundet med at lave gødning.

Blandt andet bliver to procent af det globale energiforbrug og tre procent af det globale naturgasforbrug brugt på at lave kunstig gødning.

Dertil kommer, at den kunstige gødning frigiver gassen nitrogenoxid, som ligeledes medvirker til drivhuseffekten.

Problemet kan løses

Men problemet kan ifølge en tredje af forfatterne bag det nye studie godt løses.

»Problemet med gødning kan løses gennem bedre landbrugspraksis, der kan kombinere det bedste fra økologisk landbrug med nye teknologier til at overvåge næringsindholdet i jorden og i planterne, samt nye hvedearter, som er bedre til at udnytte de næringsstoffer, der er i jorden,« siger professor Duncan Cameron, der leder P3 Centre for Translational Plant and Soil Sciences ved University of Sheffield.

»Vores fund rejser et meget vigtigt spørgsmål: Hvem er ansvarlige for at bringe de her implementeringer i spil? Er det dem, som laver gødningen, landmanden, supermarkedet eller forbrugeren? Forbrugeren er i den sammenhæng nøglen, hvad enten det handler om, at de skal betale mere for deres brød, eller om de skal presse på for at få ændret på den nuværende praksis.«