Mikrometeorit fundet på taget af SuperBrugsen i Ørbæk
For første gang er der fundet kosmiske støvkorn – mikrometeoritter – i Danmark.

Norske Jon Larsen fotograferet på taget af SuperBrugsen i Ørbæk i august 2022, hvor han fandt den første mikrometeorit i Danmark. (Foto: Jon Larsen)

Norske Jon Larsen fotograferet på taget af SuperBrugsen i Ørbæk i august 2022, hvor han fandt den første mikrometeorit i Danmark. (Foto: Jon Larsen)

Det støver i verdensrummet. Og når de kosmiske støvkorn falder ned på vores planet, får de betegnelsen mikrometeoritter.

Nu har en norsk forsker for hidtil første gang fundet mikrometeoritter i Danmark. Ikke mindre end fem bittesmå støvkorn fra verdensrummet har han ifølge eget udsagn fundet på taget af SuperBrugsen i den lille fynske by Ørbæk.

»Mikrometeoritterne er fantastisk smukke, og selvom de er små, kan de være med til at besvare nogle af de helt store spørgsmål om vores solsystem og vores egen planet,« siger Jon Larsen, som er gæsteforsker ved Universitetet i Oslo og leder af mikrometeorit-projektet ’Project Stardust’.

Hvad er forskellen?


En meteor (også kaldet et stjerneskud) er en sten eller et klippestykke fra rummet, som bremses og ’brænder’, mens den ryger ned gennem Jordens atmosfære.

En meteorit er resterne af en meteor, som har overlevet turen gennem atmosfæren og kan findes som en sten på Jordens overflade.

En mikrometeorit er en lillebitte meteorit – mindre end en millimeter – som kan findes på Jorden. Det er altså bittesmå støvkorn, som stammer fra rummet.

Den er »god nok«

De nye danske fund af mikrometeoritter er ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og dermed heller ikke gennemtjekket af andre forskere.

Men Videnskab.dk har videresendt Jon Larsens billeder og beskrivelser til flere meteoritforskere, som samstemmende bekræfter, at fundet fra SuperBrugsen efter alt at dømme er støv fra verdensrummet.

»Det er helt tydeligt og meget sikkert, at der er tale om mikrometeoritter. Deres udseende er ikke noget, vi ser på materiale fra Jorden,« siger den anerkendte mikrometeoritforsker, Matthew Genge, fra Imperial College London.

»Den ser ud til at være god nok,« istemmer Henning Haack, som forsker i meteoritter ved Maine Mineral and Gem Museum og Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.

mikrometeorit projekt stardust meteor rest jorden danmark fyn ørbæk brugsen

Den første mikrometeorit, som Jon Larsen fandt på taget af SuperBrugsen i Ørbæk, er 0,3 millimeter stor. Han har givet den betegnelsen NMM3416. (Foto: Jan Braly Kihle/Jon Larsen)

Støv i en høstak

Mikrometeoritter er i virkeligheden blot bittesmå meteoritter – mindre end bredden af et hår – som har overlevet rejsen fra rummet ned til Jorden.

De kan potentielt stamme fra kometer, asteroider eller kosmisk støv, som svæver rundt i verdensrummet, og man kan finde mikrometeoritter overalt på kloden. Men de er ekstremt svære at finde mellem alt det andet støv, som stammer fra Jorden.

»Jeg har ikke prøvet at lede efter en nål i en høstak, men jeg tror, det er værre at lede efter mikrometeoritter,« siger Henning Haack.

Støv eller skrammel?

Tidligere blev mikrometeoritter kun fundet på steder, hvor der ikke var så meget støv fra Jorden - på havets bund, på Antarktis og i Grønland.

På den måde var det nemmere at skelne mikrometeoritterne fra »alt muligt andet skrammel fra Jorden,« forklarer Henning Haack.

Men i 2017 publicerede Jon Larsen og Matthew Genge et studie, som viste, at det også var muligt at finde mikrometeoritter på taget af helt almindelige bygninger i byen.

Siden da har Jon Larsen rejst rundt i verden med sit Project Stardust og jagtet mikrometeoritter. Og han har fundet de rumrejsende støvkorn på flere spektakulære steder.

mikrometeorit projekt stardust meteor rest jorden danmark fyn ørbæk brugsen

Den anden mikrometeorit fundet på taget af SuperBrugsen i Ørbæk bærer betegnelsen NMM3417. Det var blandt andet et fladt tag og en trappe, som gjorde netop denne brugs til et godt findested. (Foto: Jan Braly Kihle/Jon Larsen)

Fra jazz til støv

Matthew Genge er imidlertid ikke overrasket over, hvad hans kollega nu har udrettet.

»Han har fundet mikrometeoritter på Naturhistorisk Museum i London. Og på taget af den NASA-bygning, hvor der er kontor for forskere i kosmisk støv, hvilket jeg synes er særligt sjovt. Så selvfølgelig er det også ham, som finder de første mikrometeoritter i Danmark,« fortæller Matthew Genge.

Inden han blev mikrometeoritjæger var Jon Larsen berømt jazzmusiker, men i dag har nordmanden viet sit arbejdsliv til at klatre rundt på hustage med mikroskop og på at formidle historien om mikrometeoritter gennem bøger, foredrag og kunstudstillinger.

'Is this real?'

»Jeg møder stadig forskere, som spørger ’Is this real?’ Det er selvfølgelig en sund skepsis, men jeg har arbejdet med mikrometeoritter i 13 år, og jeg samarbejder med nogle af de fremmeste forskere fra både NASA og universiteter rundt om på kloden,« siger Jon Larsen, som er selvlært ekspert i rumstøv.

Sin egen mikrometeoritforskning, som han bedriver fuld tid, finansierer han med hjælp fra indtjening på sine tidligere jazzhits.

»Det er ikke så ofte, at jazz finansierer forskningsprojekter, men i dette tilfælde gør det,« konstaterer Jon Larsen.

Støvet fra SuperBrugsen

Mikrometeoritterne, som er fundet på taget af SuperBrugsen i Ørbæk, er ifølge Matthew Genge af en helt almindelig type, kaldet en S-type mikrometeorit.

Denne type består primært af mineralet silikat, forklarer han. Men inden i de bittesmå mikrometeoritter kan man blandt andet også se nogle særlige krystaller formet som træer – såkaldte dendrit-krystaller.

»De bliver skabt under hurtig afkøling fra høje temperaturer. Så det betyder, at disse partikler smeltede, da de røg ind i Jordens atmosfære,« forklarer Matthew Genge.

Mangler kemisk analyse

mikrometeorit rumstøv project stardust danmark fyn ørbæk superbrugsen jon larsen

Dette støvkorn er landet på SuperBrugsen efter at have rejst gennem rummet og overlevet turen ned gennem Jordens atmosfære. Her er der zoomet ind på en detalje på den første danske mikrometeorit (Foto: Jan Braly Kihle/Jon Larsen)

Matthew Genge understreger, at dendritkrystaller ikke alene ses i materialer fra rummet, men også kan findes i sten fra Jorden. Men i fundet fra SuperBrugsen har dendritterne særlige former og måder at arrangere sig på, som betyder, at han er overbevist om, at det er støv fra rummet.

Professor og meteoritforsker Martin Bizzarro mener også, at de danske fund ser overbevisende ud, selvom der ikke er lavet kemiske analyser af mikrometeoritterne.

At der er tale om støv fra rummet stammer alene ud fra en vurdering af mikrometeoritternes karakteristiske udseende og form.

»Hvis man skal være 100 procent sikker, skal man selvfølgelig lave kemiske analyser. Men jeg synes, det ser overbevisende ud. Det ligner andre mikrometeoritter, jeg har set,« siger Martin Bizzarro fra Center for Stjerne- og Planetdannelse ved Københavns Universitet.

Støv fra kometer

Modelberegninger peger ifølge Martin Bizzarro på, at en stor del af mikrometeoritterne på Jorden kan stamme fra kometer – altså små himmellegemer fyldt med is og støv.

Det er særligt spændende, fordi vi ikke kender til nogen meteoritter, som stammer fra kometer, mener han.

»Vi har ingen prøver fra kometer, så hvis mikrometeoritterne stammer fra kometer, kunne det være enormt spændende at undersøge dem i laboratoriet,« siger Martin Bizzarro.

Udfordringen ved at undersøge mikrometeoritter er, at de er bittesmå, men Martin Bizzarro er i øjeblikket ved at udvikle en metode til at lave særlige analyser – isotopanalyser – på mikrometeoritter.

Nyt samarbejde?

Martin Bizzarro har modtaget 10 mikrometeoritter fra franske forskere, men efter Videnskab.dk’s henvendelse vil han forsøge at stable et samarbejde på benene med norske Jon Larsen, som efter eget udsagn har fundet mere end 3.500 mikrometeoritter.

»Det er meget spændende. Et af de store spørgsmål, som vi gerne vil have svar på, er, om der er forskel på vandet, som vi finder i primitive asteroider og vandet, som man finder på kometer,« siger Martin Bizzarro.

En udbredt og omdiskuteret teori lyder, at vandet på Jorden kan være rejst hertil med kometer eller asteroider tidligt i Jordens historie – læs mere her.

Byggesten til liv

I både meteoritter og mikrometeoritter finder man også en række organiske stoffer – nogle af de vigtigste byggesten til liv.

Dermed mener Matthew Genge, at støvet fra rummet måske endda kan bidrage med brikker i det store puslespil, som viser os, hvordan livet på Jorden er opstået.

Det kan du læse meget mere om i denne artikel, som giver flere perspektiver på, hvad forskning i mikrometeoritter kan bruges til.

Hvorfor SuperBrugsen?

Et vigtigt spørgsmål står imidlertid tilbage: Hvorfor i alverden valgte norske Jon Larsen netop at jagte mikrometeoritter på taget af SuperBrugsen i Ørbæk?

Danmarks første mikrometeorit fotograferes af de to herrer; Jon Larsen (venstre) og geolog Jan Braly Kihle. De har udviklet en speciel teknik til at lave farvefotos af mikrometeoritter. Det er nemlig vanskeligt for et kamera at få fokus på alle detaljer i en lille partikel, så billedet af den danske mikrometeorit er sammensat af ikke mindre end 1.380 individuelle fotos. (Foto: Project Stardust)

Jon Larsen svarer, at han var til bryllup i nabolandsbyen og alligevel havde et par dages ferie i området.

»Jeg lagde mærke til, at der var en trappe op til taget af SuperBrugsen i Ørbæk. Normalt rejser jeg rundt med stiger i min bil, så jeg kan komme op på hustage og hente støvprøver.«

»Men på SuperBrugsen var det praktisk muligt at komme op uden stige, og jeg vidste, at ingen havde fundet mikrometeoritter i Danmark før. Så jeg tænkte; ’nu er det muligt’ og greb chancen,« fortæller Jon Larsen.

Friske prøver

En af fordelene ved at finde støv fra rummet på et hustag er ifølge Matthew Genge, at man ved, at prøven er relativt frisk.

»Hvis taget er 10 år gammelt, så ved vi, at det kosmiske støv må være faldet ned inden for de sidste 10 år. Det kan vi ikke vide med mikrometeoritter fra Antarktis eller fra bunden af havet. Min samling af mikrometeoritter fra Antarktis kan i princippet være faldet ned for 700.000 år siden,« siger Matthew Genge.

Hvis du selv skulle være blevet inspireret til at gå ud og lede efter mikrometeoritter – måske på dit eget hustag – bringer vi en guide til at jagte det eksotiske støv en af de kommende dage.

De fem mikrometeoritter fra Ørbæk

Støvprøve fra taget af SuperBrugsen i Ørbæk (Foto: Jon Larsen)

Jon Larsen oplyser, at han har fundet fem mikrometeoritter på taget af SuperBrugsen i Ørbæk på Fyn.

Mikrometeoritterne er omkring 0,3 millimeter store.

Det er den karakteristiske form og udseende, som gør Jon Larsen sikker på, at der er tale om mikrometeoritter.

»Jeg har arbejdet med mikrometeoritter i 13 år, og i dette tilfælde er der ingen tvivl,« siger han. 

Andre forskere påpeger også, at fundet ser overbevisende ud, men det er ikke bekræftet af kemiske analyser, at der er tale om mikrometeoritter.

Det danske fund er ifølge meteoritforsker Matthew Genge af en almindelig type – såkaldt S-type mikrometeoritter. Det betyder, at de primært består af mineralet silikat.

Mikrometeoritterne indeholder desuden mineralet olivin (Barred olivine), ligesom man også kan se små dendrit-krystaller, oplyser Matthew Genge.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker